Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Er folkeskolen blevet for akademisk?

Jørn Martin Steenhold, læringsforsker.
www.borneliv.dk

Mon ikke både lærerne og skolelederne gerne vil have fred og ro til at udføre det arbejde, de er bedst til, nemlig at lære børnene det de skal bruge i fremtidens samfund. Det kan ikke læres med fortidens metoder – skønt det er dem, der præsenteres som midlerne.

Meget af det regeringen har vedtaget, som børnene skal lære, hører uheldigvis hjemme i fortiden, i industrisamfundet.. Meget af det er facit viden, som skolerne bliver sat til at bruge tid på at bekræfte gennem nationale prøver og tests.

Når meget af den forældede viden, børnene bliver sat til at lære, samtidig med udsættes for kontrol, reguleringer og mistillid i form af målinger, tests, mange prøver og eksaminer, så kan Folkeskolen meget let komme til at fremtræde akademisk.

Når staten desuden som ledelse først uddelegerer beslutnings- og ledelseskompetencerne på undervisnings- og styrelsesplan, og siden griber forstyrrende ind med målinger og reguleringer, signalerer staten mistillid til sine ansatte.
Hele indholdet bliver regelsat, administreret fra centralt hold, og bliver derved administrativt videnskabeligt og akademisk.

Taberne bliver de børn, som vi betegner som værende udstyret med ”alternativ viden” eller ”tavs viden, eller som bare ikke kan sidde stille. Det bliver de børn, som skal have kroppen med i læreprocesserne og på alternative måder tilegne sig viden og erfaring.
Vinderne bliver de børn, som hurtigt lærer tingene udenad og kan afgive facitsvar, som for øvrigt også ved prøverne belønnes med de højeste karakterer.

Hvor er det dog vigtigt at vi sørger for, at samfundet får en folkeskole, som er rummelig, kan give plads til både de almindelige alternative børn og læreprocesser, og som tør kikke ind i fremtiden.

Giv lærerne ro til at være sammen med børnene om det væsentligste, glæden ved at udforske og lære det nye at kende – giv skolelederne ro til at administrere på egen hånd i det smukke samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre, der findes så mange steder – og giv plads til de frie skabende og kreative processer, som kun foregår når nysgerrighed og engagement bliver forenet gennem mod og lyst til at eksperimenterende med mulighederne i fremtidens viden.

Der er hundrede at måder at lære på – så hvorfor formalisere nogle få metoder og tro, at det er løsningen?

Skolen skal ikke akademisere børnene. Den skal fortsat være folkets skole.

9 June 2011