Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

1 - At være - professionel omsorgsperson

En af glæderne ved at være sammen med børn er deres kreativitet og oprigtighed. Børn er så gode til at gøre noget uforudsigeligt, bruge ting på en anderledes måde eller sige noget, der pludselig giver ordene en helt ny betydning. Det kan være så sjovt, så ærligt og så fantasifuldt. Udtrykket kan gøre både forældre og andre omsorgsgivere varm om hjertet og med stolthed erklære, at ” det er min guldklump, der kan alt dette”.

Den professionelle omsorgsgiver kan have tilsvarende oplevelser, men tvistet med en faglig refleksion. Måske med en glæde over at læringen er lykkedes, og en vished om at ”her har jeg gjort en forskel”. Det er her det lille menneskebarn, er blevet tilført en ny synsvinkel. Det er blevet til et produkt, med en vareetiket, der beskriver institutionens ingredienser, som kan være idræt, musik, sprog eller noget helt andet, der er institutionens profil.

Det er lykkedes at give forældrene det, som de har betalt for i institutionsvirksomheden; men lige meget hvilken produktudvikling pædagogikken producerer, så vil barnets hjerne blive påvirket af måden det bliver præsenteret på. Måden det bliver indlært på, sætter sine spor i hjernens udvikling. Spor som er barnets fundament og handlemåder, der vil præge alle de næste udviklingstrin, langt op i voksenlivet.

Derfor må kvaliteten vi producerer, kunne holde distancen. Er vores produkter så gode at de krav kan klare fremtidens krav? Det svar får vi først når det er for sent, men indtil da må vi gætte. Jeg gætter, at hvis vi justerer i rette tid, satser på kvalitetsudvikling af nærvær, anerkendelse og empati som primær redskaber, kan det gå rigtig godt.

Det kræver blot at forskning og udviklingsafdelinger indenfor fagområdet træder i karakter. Der skal en definition til, som giver klarhed på hvilke former der virker, og hvilke redskaber og adfærdsformer, der ikke virker.

Det udviklingstrin må vi tage – vil vi det?


Mette Petersen er pædagog med særlig viden om småbørn og vuggestuen.
Mette skriver essays og artikler for Vidensbutikken og Børneliv -
og holder foredrag om små børns trivsel og udvikling i vuggestuen.
Du kan skrive til Mette på – mp@mettepetersen.info eller besøge hendes hjemmeside på www.mettepetersen.info


12 November 2014