Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

2 - Fra samvær til nærvær går igennem empati og følelsesmæssig resonans.

”At have med mennesker at gøre, giver så meget igen”, har jeg ofte hørt. Det er i hvert fald sandt, men hvad der kommer igen, er ofte udeladt i sætningen. Min erfaring er at der kommer glæde og taknemmelighed retur i nogle former for samvær, og frustration, skuffelse, vrede, angst og sorg tilbage i andre samværsrelationer. Var det meningen?

Findes der gode og dårlige samværsformer? Nej, vil jeg svare, men der findes konstruktive og destruktive måder at være sammen på. Den måde der skaber distance og den der skaber nærvær.

Nærvær opnås ved at have kontakt med både sine egne og den andens følelser, og navigere efter de signaler, som følelserne viser. Navigerer vi rigtigt føler den anden sig forstået, navigere vi forkert føler den anden sig misforstået.

Derfor er gensvaret overfor barnet så vigtigt. Det er vores respons, der gør at barnet kan blive emotionelt rummet og set for sine gode hensigter.

Problemet opstår bare hvis der i relationen findes bevidste eller ubevidste ”forbudte følelser”. Følelser der ikke er pæne, måske farlige eller livstruende for relationen. Disse forbudte følelser vil få udtryk igennem forsvar, som drejer signalet, så det bliver mindre ”farligt”. Hvis det er forbudt at blive vred, vil glædens eller angstens udtryk dække over det oprindelige signal.

Hvis den professionelle omsorgsgiver, har mange forsvarsværker, kan det skabe distance til barnet. Projektionen kan hedde: ”hvis du er vred, gør du mig bange”. Handler det om angst kan det være: ”er du bange, gør du mig vred”. Eller ”hvis du er ked af det, bliver jeg glad af at trøste dig” - og sikken en opgave barnet er på, for der skal produceres så meget ked-af-det-hed, for at gøre den voksne rigtig meget glad.

Hvis den voksne i tidernes morgen har lært, at det er bedre at være en smule trist, frem for al for larmende glæde, går projektionen i ring.

Så stop og erkend følelseslivet, bliv bevidst om det, lyt til det, udfør den handling det signalerer.

Den spejling vi giver børnene, er en grundlæggende relationel etisk gave.

Mette Petersen er pædagog med særlig viden om småbørn og vuggestuen.
Mette skriver essays og artikler for Vidensbutikken og Børneliv -
og holder foredrag om små børns trivsel og udvikling i vuggestuen.
Du kan skrive til Mette på – mp@mettepetersen.info eller besøge hendes hjemmeside på www.mettepetersen.info


19 November 2014