Børnene i Binnerup - 24. afsnit

Anne-Mette og bierne
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1977

Anne-Mette får en gave

”Det var vel nok godt, at I kunne have Hunni,” siger Anne-Mette. ”Er det en han eller en hun?”
Hansen svarer ikke. Han går ind i skuret. Lidt efter kommer han ud med en kasse, som han sætter foran Anne-Mette. Anne-Mette ser ned i kassen. Hun bliver så forbavset, at hun slet ikke kan sige noget. For nede i kassen ligger fem små hvalpe.
”Nu kan du nok forstå, at Hunni er en hun,” smiler Hansen. ”Den er mor til de fem hvalpe dér!”
Anne-Mette siger ingenting. Hun sidder bare og ser på de små hvalpe. De piber hele tiden og snuser til hendes hånd.

”Nu fik jeg jo en bisværm af dig,” siger Hansen lidt efter. ”Og derfor skal du have noget af mig. – Jeg har talt med din mor. Og vi har aftalt, at du må få én af hvalpene. Hvad siger du til det?”

Anne-Mette siger stadig ingenting. Hun sidder helt stille og ser op på Hansen. ”Nåh! Der blev du nok overrasket, hva´!” siger han. ”Du er så overrasket, at du slet ikke kan sige noget. – Men se nu lidt på dem. Hvilken én af dem vil du helst have?”

Anne-Mette ser længe på hvalpene. Til sidst vælger hun en lille, brun hvalp, der har en hvid plet på snuden.

”Den dér!” siger hun stille. ”Den skal hedde Plet!”

Hansen tager hvalpen op og giver Anne-Mette den.

”Nu kan du snakke lidt med den,” siger han. ”Men du får den ikke med hjem i dag. Den er alt for lille. Den kan ikke undvære sin mor endnu. Du må komme herned og besøge den hver dag. Så lærer den dig at kende, og så bliver den ikke bange den dag, du skal have den med hjem.”

Hunni kan ikke rigtig lide, at Anne-Mette sidder med én af hendes hvalpe. Den bliver ved med at gå rundt om Anne-Mette, mens den piber højt og skubber til hende med snuden.

Til sidst tager Hansen Plet og sætter den ned til de andre hvalpe. ”Nu skal de have ro,” siger han og bærer kassen tilbage i skuret. ”Men kom igen i morgen. Så kan du snakke mere med den.”

Anne-Mette siger farvel til Hansen. Hun løber ud til sin cykel og kører hurtigt hjemad.

Inde på fortovet går den gamle dame med stokken. Men denne gang står Anne-Mette ikke af cyklen. Hun farer lige forbi damen. For hun skal jo hjem og fortælle mor om den lille hundehvalp.

Fortsættes