Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 12

Det var aften. Solen lavede røde streger på himlen over skoven. En flagermus fløj op mod kirketårnet. De voksne sad udenfor og drak kaffe. Sigurds værelse var lige oven over terrassen. Der stod et billede af far på skrivebordet. I vindueskarmen stod den nye Lego-bil. Den stod ved siden af et træsværd og en lerfigur af Sigurds hånd. Sigurd lå renvasket i sin seng sammen med sin nye bamse. Den gamle stod på fars gravsted. Jeg havde læst et kapitel til i Emil fra Lønneberg for ham.

- ”Tror du også, jeg tissede i bukserne af godhed … ligesom når Emil laver skarnsstreger?”

- ”Nej, du tissede, fordi du skulle, dit lille fjols, men i morgen laver vi en rigtig skarnsstreg med Margrethe!”, svarede jeg.

- ”Fortæl det nu … du skal fortælle det nu!”

- ”Nej, for jeg skal først have udtænkt det helt færdig, og det skal jeg bruge natten til. Nu skal du sove, og så må du vente til i morgen. Men glæd dig.”

Jeg puttede dynen rundt om ham og gav ham et kys på øreflippen.

- ”Også sangen.”

Jeg sang Dejlig er den himmelblå for ham og slukkede lyset. De grinede nede fra terrassen. Jeg lukkede vinduet. Jeg gad ikke høre på dem. Selv Arne var holdt op med at surmule, da han fik at vide, at mor og Sikki ville slå sig ned i vores landsby. De havde lejet det tomme hus ved søen og ville flytte derned om et par dage. Jeg skulle ikke med.


Mor havde bedt om en samtale med mig i morgen.

- ”Kan vi ikke bare få det overstået nu”, svarede jeg.

- ”Overstået. Sådan noget får man ikke bare overstået. Det er en vigtig samtale.”

- ”Hvis det er det med, at du skal have et barn, så ved jeg det godt. Jeg er jo ikke dum.”

- ”Hvem har fortalt dig det?”

- ”Hvem tror du? Dig selv. Jeg hørte dig og Ana i køkkenet.”

- ”Står du og lytter?”, spurgte hun og kikkede på mig.

- ”Lytter … næh, jeg skulle have noget at drikke, og I taler jo så højt, så selv Sigurd har hørt det. Og inden han fortæller det videre nede i skolen i morgen, er det nok smart med en SAMTALE med ham”, vrængede jeg.

Jeg gik fra hende og kravlede op i mit træ. Der sad jeg og kikkede ned mod krydset og så dem komme hjem med skolebussen. Hr. Sørensen havde ringet fra skolen, og Ana havde skændtes med ham.

- ”Jeg kan ikke fordrage den svage mand”, sagde hun bagefter til Arne.

- ”Han gør jo bare sit arbejde, ikke”, sagde Arne.

- ”Arbejde … hvad er det for et arbejde? Hans holdning er, at Sigurd og Selene har en afvigende adfærd og mangler at lære at være en del af skolen”, sagde hun og gik ud i køkkenet.

- ”Det næste bliver vel, at det er deres egen skyld, at de bliver mobbet. Det mener han jo om Ulrik. Den glatnakke!”, råbte Ana ude fra bryggerset.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke