Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 6

- ”Hvorfor har han ikke besøgt dig noget før?”, spurgte jeg.

- ”Fordi … ja, fordi … ja, hvorfor tror du?”, sagde Ulrik lavt og drejede kaffekoppen rundt mellem sine hænder.

- ”Fordi han har siddet i fængsel, ikke?”, sagde Arne.

- ”Vidste du det?”

- ”Ja, han ringede her for et par dage siden. Han vil meget gerne se dig”, sagde Arne.

- ”Jamen, det vil mor ikke have. Hun skammer sig. Han er en synder, der ikke skal komme her og ødelægge vores liv. Hun tog brevet og skyllede det ud i toilettet og gjorde korsets tegn. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne se min far.”

- ”Ulrik, min dreng. Nu går jeg ned og får Magda på højkant”, sagde Ana. ”Du bliver her og drikker kaffe med Arne. Og I andre får tøj på. Skolebussen kører om ti minutter. Selene, du siger på skolen, at Ulrik kommer senere i dag.”

Ana tog tørklædet om hovedet. Hun tog den lyse sommerjakke ned fra bøjlen.

- ”Og husk det så, Sigurd, ikke et ord til nogen! Ulrik skal selv have lov til at fortælle om sin far, når han er parat.”

Ana tog frakken på og gik. Arne rakte Ulrik avisen.

- ”Det skal nok gå med din far. Bare vent, Ana skal nok få talt Magda til rette!”

- ”Jamen, hun løj om ham! Hun sagde, han var død”, sagde Ulrik.

- ”Det har nok været for svært for hende at fortælle, at din far sidder i fængsel. Hun har måske villet beskytte dig.”

- ”Hun løj!”, gentog Ulrik.

- ”Spis nu en bolle. Så må vi få løst det her i løbet af i dag. Du skal nok komme til at møde din far”, sagde Arne og tog et stykke franskbrød med Anas hybenmarmelade på.

- ”Har du set, at de fjerner gravhøjen?”, spurgte Arne. Ana er helt hys. Men hun skal såmænd nok få sin vilje.”

- ”Hvorfor er hun så optaget af den?”, spurgte jeg og rejste mig.

- ”Jeg ved det ikke rigtigt. Hun siger ikke så meget om det … til mig i hvert fald. Nå, men smut nu op og få tøj på. Bussen!”

Arne ømmede sig og tog en slurk af kaffen. Han spyttede den ud.

- ”Så må man til det igen. Jeg hader kold kaffe. Ulrik, vi må se at få brygget noget frisk kaffe.”