Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 18

Sigurd og jeg gik ind og kikkede på bordet. Der lå to lilla kapper. Vi tog dem på og stod og pjattede. Sigurd var en lilla supermand og jeg en lilla engel. Jeg gik hen og fandt to æg og noget sukker. Jeg gad ikke tale til mor mere. Det gik galt, hver gang vi talte sammen. Jeg tog et par kopper fra skabet og to skeer og gik ud til Sigurd og rakte ham det. Vi rørte æg og sukker sammen til æggesnaps. Fru Larsen’s dreng, Søren, kikkede ind. Han havde også en lilla kappe på. Jeg fandt et æg og noget sukker til ham. Vi sad og slikkede æggesnaps.

”Selene er den lilla engel, og jeg er den lilla supermand. Hva’ er du?”, spurgte Sigurd.

”Man må altså ikke pjatte med de her kapper. Det er en stor ære at bære dem. Så ka’ alle se, at vi tilhører Victoristerne. Og så er vi beskyttet af den store Vuppa, når vi har dem på”, sagde Søren.

”Hvem er Vuppa?”, spurgte jeg.

”Ved du ikke det? Det er da ham, der har opfundet Victoristerne. Han bor oppe på Saint Victory – det er derfor, det er et helligt sted. Nå, men nu går det snart løs. Nu er de voksne alle sammen kørt op til Saint Victory, og så har vi hele campingpladsen for os selv. Hva’ ska’ vi finde på i dag?”, spurgte Søren.

 

“Jeg har lyst til at male”, sagde jeg.

Søren og Sigurd kikkede på mig, og Søren rynkede næse.

“Det er altså kedeligt at sidde og tegne på et stykke papir, at du ved det. Det ka’ vi jo osse gøre, når de voksne er her.”

Søren sad og klaprede med sin teske i bordet.

“Det er da heller ikke det, jeg mener. Næ, sådan rigtig male. Jeg så, der stod nogle malerbøtter oppe ved supermarkedet. Jeg ku’ godt tænke mig at male campingvognen inden i. Den er så kedelig brun”, sagde jeg.

Sigurd tog fingeren ud af næsen.

“Det må man ikke”, sagde han.

“Nå, og hva’ så – de kørte jo, og nu ka’ vi ikke spørge dem. De har så travlt med at blive frelst, at de sikkert er ligeglade. Tror du ikke, de ville blive glade over en ny flot farve?”, spurgte jeg.

Jeg rejste mig og gik op ad stien til supermarkedet. Der var hybenroser langs stien, og jeg plukkede dem og spiste et par blade. De duftede af Ana.

Overalt gik der børn rundt med lilla kapper. Den eneste voksne var en stor dame, der sad og tog imod pengene i supermarkedet. De fleste købte slik og sodavand. Et par stykker havde købt cigaretter. De stod og røg og så vigtige ud. Jeg bad Søren om at holde øje med damen ved kassen. Så gik jeg ud bag ved til malerbøtterne. En dør indtil et toilet stod åben. Der lugtede af maling, og væggene var flotte orange. Jeg gik hen og løftede på malebøtterne. De første fire var lette, men den sidste var tung. Jeg tog den med. I vasken på toilettet stod der pensler i blød. Jeg tog en af dem og gjorde tegn til Søren. Sigurd gik bagefter med sin slikkepind.

Vi gik ind i campingvognen, og jeg redte sengen og stillede tallerkener og glas på plads. Der var fem låger. Jeg åbnede malerbøtten og stak penslen ned i.

“Vent lige lidt”, udbrød Søren. “Du ska’ lægge noget under, så det ikke drypper på gulvet. Det har jeg set min mor gøre. Jeg går lige op til supermarkedet og ser, om de har sådan noget plastik. Vil du med Sigurd? Og husk, ikke et ord til damen!”


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke