En neurologisk indfaldsvinkel til udvikling

Børn fødes med et potentiale, men udvikling skal stimuleres – også hjernens. Børnenes nervesystem skal opleve ting, både fysisk og følelsesmæssigt.

Handlinger, der udføres tilpas mange gange får nerveenderne til at ”gro” sammen. De bunder sig, og bliver til spejlneuroner. Spejlet i hjernen genkender indtrykket og skaber erfaring.

Spejlneuronerne fanger også ukendte indtryk, som lægges på lager til senere brug. Lageret aktiveres når en anden person gør noget, der kan genkendes f.eks. et smil. Sporet for smil, er skabt i barnets hukommelse, og dannet en betinget refleks. Barnet vil gengælde et smil.

Det er sådan adfærd oplæres.

I vuggestuen kan der oplæres mange nyttige betingede reflekser, og desværre unyttige. Heldigvis kan adfærd aflæres igen, men det kræver konsekvent ny-indlæring i en tid.

Vuggestuebørn er spædbørn, der er blevet større, og vi skal forsætte med at tumle, lege titte-bøh og møde dem med glæde i øjnene.

De bliver øvet i at opdage detaljer og skabe genkendelse. De er knivskarpe i aflæsningen af det nonverbale sprog, så vær autentiske i samspillet.

At putte sig eller kigge ind i hinandens øjne, kan kun ske ved en andens handling. Nu fanger jeg dig-legen er aldrig sjov alene, eller uden et hukommelsesspor. Derved er samværsoplevelserne noget, der betyder meget i barnets liv, og ikke kun i voksen/barn relationen, men også børnene imellem. Erfaringsudveksling i vuggestuen sætter ikke bare et spor i gruppen, som en betinget refleks, men sætter spor i hvert enkelt barn.

Det er den grundlæggende sociale fase i livet, og den første sociale erfaring.

Vi kan være med til at præge denne erfaring, ved at vælge hvilke adfærds- og hukommelsespor vi udsætter barnet for. Vitalitet og fælles opmærksomhed er gode investeringer.

Voksne kan af og til have en mening om motorisk uro. Den uro kan også kaldes nysgerrighed. Det kan handle om de børn, der har en ustyrlig en trang til, at følge eller involvere sig i en spændende hændelse, der sker i rummet. Det er en vældig drivkraft i menneskelivet, som gerne skulle imødekommes med en konstruktiv adfærd, der er neuroaffektivt afstemt. De gestus, ansigtsudtryk og øjenbevægelser som omsorgspersonen kommunikerer, aktiverer spejlneuronerne i barnet, og hensigten kommer til udtryk i kropssproget og i tonefaldet. Ord er ikke bare ord, mennesker ser sig, til det vi høre.

Alle reaktioner fra underbevidstheden bruger barnets hjerne til, at scanne efter sanseindtryk og gøre sig klar til handling. De små børn har et opmærksomheds felt på 360 grader, de har ikke lært at ”lukke af” og kommer derfor ofte på overarbejde. De kan beskyttes, ved at deres ”radar” ikke udsættes for unødige indtryk.

Hold derfor ro i omgivelserne, og giv plads til nærvær. I det rum, hvor de dybe følelser kan aflæses, har børnene de bedste forudsætninger for at udvikle kompetencer og bevare hjernens plasticitet.

De nerveender, der forbliver ustimulerede, falder langsomt væk efter de første 3 år af barnets liv.

Mette Petersen er pædagog med særlig viden om småbørn og vuggestuen.
Mette skriver essays og artikler for Vidensbutikken og Børneliv -
og holder foredrag om små børns trivsel og udvikling i vuggestuen.
Du kan skrive til Mette på –
mp@mettepetersen.info

eller besøge hendes hjemmeside på www.mettepetersen.info