Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Et mini køleskab er en smart og praktisk måde at nedkøle barnets juice, saft, mælk og lignende?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Er kemi i legetøj mere sundhedsskadeligt end vi tror?

Trods advarsler sælges potentielt farligt legetøj stadig i butikker og på webshops. Producenter, distributører og butikker overholder ikke altid reglerne, og det stiller højere krav til lovgivningen samt til dig som forbruger.

Barn leger i sandDesværre er mange ulovlige produkter til børn stadig tilgængelige på markedet. For dig som køber legetøj til dine børn, er det et stort problem, at du ikke kan regne med, at reglerne for brugen af kemi i børnelegetøj overholdes. I en undersøgelse lavet af FORCE Technology i 2015 konkluderer man, at der stadig findes produkter på markedet med for højt indhold af ftalater. Stoffer som muligvis kan udgøre en sundhedsrisiko for børn i det store billede. Undersøgelsen er lavet for Miljøstyrelsen i et forsøg på at afdække tilstedeværelsen af sundhedsskadelige stoffer i legetøj og andre produkter til børn.

Her havde man særligt fokus på ftalater, og undersøgte mængden og afgivelsen af stoffer i legetøj, småbørnsartikler og andre produkter til børn under 14 år. Ftalater er en gruppe af stoffer, som bliver brugt til at blødgøre plastik. Særligt det relativt hårde materiale PVC, som bruges til rigtig mange forbrugerprodukter, bliver ofte blødgjort med forskellige typer af ftalater. Når dit barn er i direkte eller indirekte kontakt med legetøj, som indeholder visse varianter af ftalater, er de i risiko for at optage potentielt sundhedsskadelige kemikalier. Hvis du ønsker, at dit barn skal undgå hormonforstyrrelser, så bør du minimere mængden af hormonforstyrrende stoffer, som dit barn udsættes for.

Mere kemi end hvad tilladt er

Foruden at danne et overblik over børns eksponering af sundhedsskadelige stoffer i legetøj belyser undersøgelsen samtidig lovgivningen og reglerne for brugen af kemi i produkter, som skal i kontakt med børn. Nogle ftalater er hormonforstyrrende og forbudte i legetøj herhjemme i Danmark. Alt efter målgruppens alder er der et regelsæt for, hvilke stoffer der må fremgå og i hvilken koncentration. Rapporten kunne påvise, at der var 10 ud af 41 stykker legetøj og småbørnsartikler, som indeholdt ftalater i en koncentration over 0,05%. Hele 9 ud af disse 10 produkter overholdt ikke lovgivningen, og indeholdt altså ulovlige mængder af potentielt sundhedsskadelige ftalater.

Lovgivningen for brug af ftalater og andet kemi i produkter til børn er stram i Danmark sammenlignet med andre lande. Faktisk er det fuldstændig forbudt i Danmark at bruge ftalater i legetøj i nogle tilfælde. Der er forbud mod alle ftalater - når det er legetøj til små børn, der kan komme i munden. Derfor kan det være risikofyldt at købe varer udenfor EU, og du kan heller ikke altid regne med, at varer som sælges til Danmark, nødvendigvis overholder de danske regler. Her hviler ansvaret blandt andet på de danske virksomheder og distributører, som køber legetøj i udlandet og sælger dem til danske børnefamilier.

Er det muligt at udregne dit barns totale eksponering?

Samtidig kan der være udfordringer i den måde, man undersøger eksponeringen af kemiske stoffer på nu til dags. I mange tilfælde tager man ikke højde for kombinationseffekten – en effekt som handler om, at vi kan blive udsat for adskillige stoffer med samme effekt gennem alt fra legetøj og kosmetik til mad og drikke. I de fleste tilfælde undersøger man de respektive kemikalier i hvert enkelt produkt hver for sig og vurderer på denne basis, om de er sundhedsskadelige eller ej. FORCE Technology, som er markedsledende indenfor kemiske analyser af forskellige forbrugerprodukter og materialer, argumenterer i deres undersøgelse for, at selv meget små doser muligvis kan have en alvorlig effekt, når de kombineres med andre stoffer med samme effekt eller virkningsmekanisme. Hvis der ikke tages højde for den samlede eksponering på det enkelte individ, altså kombinationen af alle hverdagens kemikalier, kan det diskuteres, om vi overhovedet er klar over omfanget af den egentlige sundhedsrisiko.


I rapporten, gennemført af FORCE Technology for Miljøstyrelsen, har man forsøgt at skabe overblik over brugen af ftalater i småbørnsartikler, legetøj og børneprodukter. Man har også haft et mål om at undersøge, hvorvidt lovgivningen og reglerne for brugen af ftalater overholdes. I rapporten påpeger FORCE Technology vigtigheden af, at de hormonforstyrrende effekter fra specifikke produkter kan udløses i kombinationen af andre kemikalier. ”Det er relevant at vurdere den samlede risiko for eksponering af ftalater fra flere kilder. Ftalater findes i indeklimaet, både i luft og støv samt i fødevarer” udtaler ekspert fra FORCE Technology.


Det gør det individuelt, utroligt svært og måske endda umuligt at udregne den præcise effekt, og man ved stadig ikke nok om emnet til at vurdere vigtigheden af kombinationseffekten. Mange hormonforstyrrende effekter siges først at blive udløst i forbindelse med bestemte stoffer i bestemte mængder. Det er altså et regnestykke af dimensioner at udregne den endelige eksponering på det enkelte individ. Der findes uendeligt mange kemikalier i samfundet, og vi bliver udsat for dem i alt fra kosmetisk, madvarer, elektronik, legetøj, møbler og meget mere.

Sådan undgår du mængden af sundhedsskadelig kemi i dit hjem

Der er ting, som du som forbruger kan gøre, for at minimere mængden af sundhedsskadelig kemi i dit hjem. Rengøring og snusfornuft er to vigtige redskaber i bekæmpelsen af eksempelvis ftalater. Du kan gøre dit barn den tjeneste at sætte dig ind i hvor legetøjet er produceret, hvilke kemikalier det indeholder, og om disse kan have en sundhedsskadelig og reproduktionsskadende effekt på børn.

Her finder du den fulde rapport om ftalater i legetøj, småbørnsartikler og andre børneprodukter, som er gennemført af FORCE Technology: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/06/978-87-93352-43-8.pdf

 

10 January 2020