Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Et mini køleskab er en smart og praktisk måde at nedkøle barnets juice, saft, mælk og lignende?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Kemikalier i legetøj kan udgøre en alvorlig risiko for vores børn

Findes der allergifremkaldende stoffer og kemikalier i det legetøj, du køber til dine børn? Det kan være svært og nogle gange umuligt at tyde, om der er kemi i det legetøj, der er at finde på hylderne og online. Ønsker du at blive klogere på emnet og kontrollere mængden af kemikalier på børneværelset – så læs med her. 

Dreng leger med legetøj

Som forælder er der flere ting, du bør være opmærksom på, når det gælder sundhedsskadelige kemikalier i legetøj og andre børneprodukter. Det legetøj, du køber, kan muligvis gemme på slemme kemikalier, som du ikke ønsker at udsætte dit barn for at være i nærheden af. Kemikalier, som eksperter vurderer, kan være alvorligt sundhedsskadelige for de små. De skrappe stoffer kan gemme sig alle steder på børneværelset: i dukker, biler, spande, river, figurer, legemad, gummiænder, spil og i alt andet legetøj.

Der er heldigvis mange regler for brugen af kemi i produkter, som er beregnet til børn. De regler, der er gældende i Danmark, gælder for alle virksomheder, der bringer legetøj på markedet. Som virksomhed er man forpligtet til at overholde den gældende lovgivning, både der hvor man producerer og sælger sine produkter. EU har et sæt fællesregler for brugen af kemi i legetøj, men man skal altid undersøge sin nationale lovgivning. ”Danmark har bl.a. skrappere regler end resten af EU for følgende kemikalier i legetøj: Ftalater, PCP og DMF” forklarer Miljøstyrelsen.

Nogle af de stoffer som både producenter og forbrugere bør være særligt opmærksomme på, når det gælder kemikalier i gummi og plast, er: ftalater, nitrosaminer, PAH og andre duftstoffer.

Farlige ftalater kan findes i plast legetøj

Særligt ftalater har der længe været fokus på i snakken om uønsket kemi i legetøj og andre forbrugerprodukter. Miljøstyrelsen udtaler om stofferne: ”Ftalaterne blev først anset som ufarlige, fordi de ikke har nogen akutte giftvirkninger, men forskning har vist, at en række af ftalaterne skader vores forplantningsevne og skal klassificeres som farlige på baggrund af dyreforsøg”. Der er altså god grund til at forsøge så vidt muligt at undgå mængden af ftalater i dit hjem.

FORCE Technology, som er godkendt teknologisk servicevirksomhed, har for Miljøstyrelsen foretaget en omfattende undersøgelse i et forsøg på at afdække reproduktionsskadende stoffer i legetøj og andre produkter til børn. Rapporten fra 2015 belyser lovgivningen og reglerne for brugen af ftalater i produkter, som skal i kontakt med børn. Alt efter målgruppens alder er der et regelsæt for hvilke stoffer, der må fremgå og i hvilken grad. Den godkendte teknologiske servicevirksomhed skriver i rapporten: ”… da meget legetøj produceres udenfor EU (primært i Østen), hvor anvendelsesmønsteret af ftalater er anderledes end i EU, er det derfor stadig interessant at kontrollere anvendelsen af de lavmolekylære ftalater, såsom DEHP, DBP og BBP, som er begrænset i EU”.

Ftalaters primære funktion i børnelegetøj er at blødgøre hårde plastiktyper som PVC. Fordi de ikke er kemisk bundne, kan de blødgørende stoffer afgives og optages gennem blandt andet direkte hudkontakt. Ftalater kan rejse gennem luften og placere sig adskillige steder i hjemmet. De findes i indeklimaet både i luft- og støvpartikler. Fremkommer de i legetøj, som kommer i kontakt med børn, kan de have hormonforstyrrende og reproduktionsskadende konsekvenser. I rapporten udtaler eksperter fra FORCE Technology: ”Flere ftalater mistænkes for at være hormonforstyrrende, og flere ftalater har en harmoniseret klassificering som følge af deres antiandrogene effekter, hvilket vil sige, at de nedsætter produktionen eller blokerer for virkningen af mandlige kønshormoner”. Læs hele rapporten på: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/06/978-87-93352-43-8.pdf.


Stofferne er sjældent farlige i sig selv

Undersøgelsen havde til formål at danne et overblik over børns eksponering af sundhedsskadelige stoffer i legetøj. I alt 41 stykker legetøj og småbørsartikler blev testet, og 9 af produkterne indeholdt ulovlige mængder af ftalater. Som konklusion på projektet vurderede man, at eksponeringen af enkelte ftalater i disse enkeltstående produkter ikke udgør en sundhedsskadelig risiko i sig selv. Det er derimod i kombinationen med andre kemikalier, at de kan vise sig at være farlige for børn. De skriver: ”… den samlede eksponering af flere ftalater med antiandrogene effekter fra flere forskellige kilder i et realistisk worst-case scenarie kan udgøre en sundhedsrisiko for 6-årige børn”.

Selv meget små doser kan altså have en alvorlig effekt, når de kombineres med hinanden, i det som Forbrugerrådet Tænk kalder for en cocktail effekt. Begrebet dækker over kombinationen af alle de forskellige kemiske stoffer med samme effekter, som vi udsættes for, og som kan udgøre en sundhedsrisiko. Måske er de sjældent farlige i sig selv eller i et enkeltstående produkt, men tilsammen kan de være ødelæggende overfor blandt andet hormonbalancen. Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber kan findes overalt i vores hverdag både i fødevarer, livsstilsprodukter og kosmetik. Derfor kan det være svært at regne ud hvor meget usund kemi vi og vores børn præcis udsættes for.

 

Gode råd til at begrænse mængden af kemi på børneværelset

Lige med hensyn til ftalater er der mange husråd, som kan afhjælpe tilstedeværelsen i dit hjem. Blandt andet er hyppig udluftning og støvsugning en vigtig faktor, da stofferne rejser i luft- og støvpartikler. Rengøring er altså en måde hvorpå, du kan bidrage til at minimere mængden af sundhedsskadelige ftalater og andre slemme kemikalier i dit hjem.

Samtidig kan du gøre brug af din sunde fornuft i bekæmpelsen af kemi på blandt andet børneværelset. Det kan være nemmere for dig at spotte kemien, hvis du bruger dine sanser, og lugter til legetøjet, når du pakker det ud. Vores lugtesans har det med at hjælpe os godt på vej, når noget ikke er, som det burde være. Har legetøjet en kemisk eller parfumeret duft, kan du med fordel lade det dampe af udenfor, inden det tages i brug. Hvis du vil være på den sikre side, kan du skille dig fuldstændigt af med produktet. Se også efter CE-mærket som er fabrikanternes tegn på, at de har overholdt de gældende lovgivningskrav.

26 December 2019