Her Piger


At karakterisere et køn er utrolig svært og til tider farligt. Dette skyldes, at alle mennesker er forskellige, hvilket nu er slået fast!

Denne karakteristik af piger er baseret på begreber som de fleste mennesker nok kan nikke genkendende til.

Det første vi skal kigge på, er ”pigeord.” Disse er hyppigt anvendte begreber, der beskriver pigerne eller relaterer til de tanker, man må have om dem. Man siger f.eks. om piger, at de er søde (til trods for at det ikke nødvendigvis altid er tilfældet.) Andre relevante ”pigeord” er:

  • Smuk
  • Blød
  • ”Som mor”
  • Rigtigt!
  • Kan forvandles (det magiske)
  • In (mode/fashion – de ældre piger)
  • Drømme og forhåbninger

 

En anden måde at karakterisere piger er gennem de symboler der knytter sig til dem, eller som statistisk set har tendens til at fange piger opmærksomhed og interesse. Klassiske pigesymboler af den type er:

  • Hjerter
  • Sløjfer
  • Stjerner
  • Skyer
  • Heste

 

Få mere viden om pigesymboler

 

For at gå et skridt videre i denne karakteristik af piger må vi få indsigt i pigers leg. Denne indsigt får vi ved at kigge lidt nærmere på de koder og begreber der relaterer til pigelegetøj:

 

  • Kærlighed
  • Omsorg
  • Identifikation
  • ”Passer sammen”
  • Moderne/in
  • Idyl/romantik
  • Familiefantasier og drømme

 

Og lad os så gå nærmere ind i det med legen…:

 

Når piger i børnehaven finder sammen, sker det som bedsteveninder i meget tætte venindeskaber, og konflikter og dramaer truer, når der er opbrud blandt ”bedsteveninderne”. De uheldige lander kort og godt isolerede helt uden for kredsen.

Nogle gange er konflikter synlige, andre gange kan det være svært for udenforstående og velmenende voksne at forstå, hvad der sker indenfor disse mønstre.

I børnehaven afspejler pigers leg den umiddelbare sociale omverden og den direkte personlige måde at snakke på, og legene handler meget om omsorg og om ”at passe på”.

Det vigtigste ved legen er ofte selve iscenesættelsen og rollefordelingen, og piger bruger meget tid på at diskutere deres indbyrdes forhold, gerne mens de er optaget i dukkekrogen af dukke- og rollelege, som for eksempel ”far, mor og børn”, ”læge” og ”damefrisør”. De mest efterstræbte roller - roller som den almægtige mor, det uregerlige barn eller den dygtige hund - erhverves af den, der har de bedste argumenter.

Den mere eller mindre camouflerede diskussion om hinandens situation og vilkår, samt om indbyrdes forhold og konflikter i pigegruppen, er processer, der både viser og bruges til at udpege og gøre op med gruppens uformelle ”ledere”. Eksempelvis i tilfælde, hvor gruppen domineres af én pige, der styrer legens udvikling og afgør hvem, der må lege med. Under legen organiserer pigerne sig dog oftest inden for en flad struktur uden nogen form for organisation eller ledelse.

Pigernes netværk

 

De grundlagte kønsmønstre fra børnehaven fortsætter, videreudvikles og varieres i skolen, hvor piger udbygger deres sociale omgangskreds. Venindenetværkene begynder at vise sig allerede ved 6-7 års alderen, og opstår og dannes ofte omkring én eller flere meget dominerende piger, der optræder som uformelle ledere i kraft af mere eller mindre tilfældige kvaliteter som udseende, særlige egenskaber og/eller dygtighed på et bestemt område.

De dominerende piger kan få en meget enevældig position, hvor de suverænt afgør, hvem af pigerne der er accepteret og inde i varmen, og dermed hvem der skal være med til at bestemme, samt hvem der skal holdes ude i periferien og kulden. Desuden lægger de niveauet for, hvad der er normen og attraktivt for hele gruppen lige fra interesser til tøj og væremåde.

I de positive tilfælde kan det også ske, at disse centralt placerede piger får en mere talerørs- eller stødpudefunktion for nogle svagere piger eller for hele pigegruppen.

De ”menige” piger i gruppen er mere ligestillede, idet der i pigegruppen gøres meget ud af at tage retfærdige beslutninger i enighed. Allerede fra 6-7 års alderen er der blandt piger en kløft mellem på den ene side den (uformelle) bestemmende magt og på den anden side ønsket om en udpræget demokratisk bevidsthed.

Dette bevirker senere i livet, at de store piger og voksne kvinder snakker mere sammen om indbyrdes demokratiske spilleregler og udformningen af ansvarskriterier (evt. arbejdsområder) end om hierarkiske problemer og organisations- og ledelsesspørgsmål.