Gode familieråd koster
Ender mor som et fattiglem, hvis far vil skilles om 20 år? Hvem ejer egentlig huset og bilen? Og arver papbørnene kun efter deres biologiske forældre?
Revner familielykken, kan det blive dyrt at have ignoreret den slags ubehagelige spørgsmål mens tid var. For fælleseje betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællerne ejer hver sin halvpart af huset eller bilen. Og masser af mødre erfarer for sent, at årene på barsel og nedsat tid har halveret pensionsopsparingen.
Det får nu det nystiftede advokatsamarbejde - Danske FAMILIEAdvokater - på gaden med en tilbudspakke, et ’familietjek’ til mellem 1.500 og 2.000 kroner plus moms. Advokaten gennemgår familiens papirer for at se, om nogen bliver forfordelt og om med fordel kan ændres.
Formand for danske familieadvokater Anja Cordes understreger, at der ’kun’ er tale om en gennemgang. Der følger hverken nyt skøde, ægtepagt eller testamente med til prisen.
|