I mors seng

Af journalist Karin Svennevig Hyldig.

Hvis du bare ikke KAN sove sammen med roterende, sparkende, klynkende, sukkende unger, skal du vide, at det er helt ok at sige fra.
At du mener, hvad du siger, gør dit barn trygt.
Det gør din dårlige samvittighed og søvnmangel til gengæld ikke, pointerer Helle Andersen, leder af sundhedsplejen i Århus Vest og sundhedsplejerske igennem 26 år.

Men trives du med natlige besøg, varmesøgende bløde barnefødder og hengivne knus i mørket, er det en sund præference for dit barn:
”Børn, der får tryghed, når de beder om den, bliver ofte hurtigere selvstændige end dem, man skubber fra sig i angst for ’dårlige vaner’”, skriver sundhedsplejerske Sigrid Riise og socialpædagog Birthe Stampe i håndbogen ’Far, mor og børn’.
En trøst trods alt, når råhyggen giver blå mærker: At voksne og børn sover sammen er både sundt, naturligt og almindeligt i store dele af verden.

- Mit bedste råd er: Køb en større seng. Eller læg en madras på gulvet. De fleste børn kommer ind til far og mor om natten, når de er 1-2-3-4-5 år . I kortere eller længere tid ad gangen. De holder også op på et tidspunkt. Helt af sig selv, lover Helle Andersen.

Tip: Har du flere børn med tilbøjelighed til at falde ud af dobbeltsengen, kan du godt – også i halvsøvne - lave en ’sengehest’ af et par billedbøger (godnathistorier måske), som du kiler ned mellem madrassen og sengekanten.
Metoden duer dog kun til lave senge. Hemse og høje senge skal sikres bedre.

BLURP:
Midt om natten tror jeg, det er en fordel at være kortfattet uden at være vred. Hvis du gerne vil have sengen for dig selv, så gå med dit barn retur nogle gange. Så det bliver helt klart, at du mener det alvorligt:’ Jeg sover bedst alene. Det gør du også.’
Citat: Sundhedsplejerske Inger Marie Larsen, Vejle