Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 19

Vi kørte gennem landsbyen og drejede forbi busstoppestedet, der lå øde hen. Mor stoppede ikke i krydset, men drejede til højre, så hjulene hvinede. Vi kørte ned ad bakken og parkerede inde i siden af vejen. Ana stod oppe på højen, og nedenfor holdt to store gravkøer. Et par håndværkere var på vej op mod Ana. Vi løb op fra den anden side og nåede Ana samtidig med de to håndværkere.

- ”Lille dame, De kan jo nok forstå, at De ikke kan være her. Vi har fået ordre på at fjerne højen i dag, og der står De altså i vejen”, sagde den ene håndværker.

- ”Jeg er ikke nogen lille dame, jeg er præstekone her i byen. Og man krænker ikke de døde. Jeg har personligt ringet til Nationalmuseet, og de er på vej herud for at stoppe jeres vandalisering med de der gravkøer.”

Ana satte sig ned, og mor satte sig ved siden af. Håndværkerne stirrede frem og tilbage og vendte så om og gik tilbage til deres skur. De gik ind og lukkede døren.

- ”Vi vandt, vi vandt, vi vandt”, råbte Sigurd.

Han dansede rundt om mor og Ana. Sigurd stoppede sin dans og pegede. Egon, manden der ejede gården og alle malkekøerne, var på vej mod os.

- ”Nu tror jeg, I to skal smutte i skole. Der er ingen grund til, at I bliver udsat for Egon”, sagde Ana.

- ”Jeg skal aldrig mere i skole”, sagde Sigurd og smed sin nye skoletaske på jorden og satte sig på den ved siden af mor.

Jeg spejdede efter Ulrik, men han var ikke at se nogen steder. Egon nåede højen og gik med sine store træsko op mod os.

- ”Det er min mark, og I skal forsvinde!”, råbte han.

- ”Dig og din mark. Det er et nationalt fortidsminde, der er skabt for flere tusinde år siden. Og der var det vel ikke din mark. Næh, gravhøjen tilhører Nationalmuseet, og de er på vej. Og indtil de når frem, bliver vi siddende”, svarede Ana.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke