Børn, fantasi og virkelighed

Kan børn skelne mellem fantasi og virkelighed?

Ja, naturligvis kan de det.

Men det kræver erfaring og viden om, hvordan denne verden er indrettet.

Og det tager tid at finde ud af det.

Undertiden sker der imidlertid det, at fantasien får karakter af virkelighed – og så får især de mindste børn problemer med at skelne.

Det, børn forestiller sig i fantasien, er naturligvis ikke virkelighed, men henter inspi­ration fra virkeligheden.

At kende det almindelige

Børnene kender den såkaldte almindelighed - alle de alminde­lige hændelser, der foregår i familien, i det virkelige liv og i hverdagen.

For børnene er virkeligheden derfor den almindelige, kendte verden med alle dens kendsgerninger og klare bestemmelser og regler for, hvordan tingene er, og hvordan de foregår i det daglige liv.

Det, børn forestiller sig, er fantasier, drømme, fiktioner, illusioner, som de leger med – og det er ikke virkelighed. Måske vil det, de drømmer, engang blive til virkelighed, men det er nu sjældent tilfældet!

Når børnene fantaserer og drømmer

Når børnene fantaserer og drømmer, udtrykker de det ved at gøre sig mange forestillinger om noget endnu ikke eksisterende, noget an­derledes eller alternativt.

De forestiller sig ganske enkelt, at verden omkring dem er anderledes, end den i virkeligheden er.

De kan også forestille sig, at alting foregår på en anden måde, end det i virkeligheden gør. Børnene selv forestiller sig måske også, at de ikke er sig selv i den hverdag, de kender så godt, men er anderledes børn i nye og anderledes situationer.

Det hele eksisterer ikke; men det kunne måske være rart, hvis det gjorde – hvis det hele altså vel at mærke er en rigtig god drøm, fantasifore­stilling eller leg.