Diskussionen om værdier

Når vi beskæftiger os med den værdi, der ligger i at hjælpe, at undervise og opdrage børn, så de kan vokse op til at blive dygtige og harmoniske voksne, bliver sådan et job altid sammenlignet med andre jobs.

Det er måske finere og mere værdifuldt i samfundet at arbejde med penge, bygninger eller noget ganske andet – men uanset hvad vi end kan nævne, tåler alt andet ingen sammenligninger med arbejdet ved at udvikle og uddanne fremtiden børn.

Forskellige jobs i samfundet tillægges alligevel forskellig værdi (og honoreres forskelligt derefter), selvom det moralsk er uanstændigt at tillægge materielle ting større værdi end mennesker – og menneskebørn.

I værdifilosofi – som er en del af filosofien - analyserer man grundlaget for alle værdidomme, f.eks. juridiske, moralske og æstetiske. Det grundlæggende spørgsmål, hvad værdi er, er endnu ikke afklaret. Nogle filosoffer hævder, at værdi er en egenskab ved genstande og handlinger - andre, at værdi er noget, et menneske individuelt tillægger genstande og handlinger.

I værdianalyser – som er en vurderingsteknik, som anvendes i erhvervslivet –beregner man produktionsomkostningerne ved udviklingen af forskellige mulige varetyper, således at man kan finde frem til den bedste og billigste løsning. I den form for værdianalyse tages der også hensyn til forskellige egenskaber ved produktet.

I den værdidiskussion, som foregår i de vesteuropæiske samfund i dag, er værdianalyser også blevet et redskab til at beregne, hvad det må koste at opdrage og uddanne et barn. Prisen for børnepasning og pædagogik indgår i de beregninger, som kirke-, social- og undervisningsministerierne tager højde for, når prisen for velfærdsstaten ydelser skal beregnes.

I den forbindelse er det interessant at se, hvordan værdidiskussionen om velfærdsstaten foregår i Sverige og Danmark:
- I Sverige er værdidiskussionen en enig og stor bekræftelse på, at man ønsker velfærdsstaten som samfundsmodel, samt at man til stadighed bestræber sig på at udvikle nye forbedrede måder og metoder.
- I Danmark er værdidiskussionen derimod et voldsomt sammenstød mellem liberale og social(demokratiske) holdninger til, hvad man må forvente af staten i fremtiden: - enten en afvikling af velfærdsstaten og en privatisering, som medfører en ”liberalistisk minimalstat”, - eller en vedligeholdelse af velfærdsstaten frem en udbygning, som kan minde om den svenske model.

Det er derfor interessant med norske øjne og øren at se og høre på, hvordan værdierne diskuteres i nabolandene – for det kan man bestemt lære noget af – selv om diskussionen om værdisætning på nogle områder godt kan forekomme at være umoralsk:

Hvad må det koste –

at anskaffe sig, opdrage og uddanne et barn i familien?
at have et barn i børnehave?
at sikre, at et barn trives og kan udvikle sine kreative evner?
At give at barn en sikkerhed for behandling ved sygdom?

Diskussionen om værdisætning bliver umenneskelig, når følgende politisk inspirerede spørgsmål bliver stillet:

Indvandrebørn er for dyre?
Pædagogerne er ikke deres løn værd? (Politisk stillet i Danmark for år tilbage).
Forældrene bør selv betage pædagogernes løn?
Skal forældre selv betale for fravær ved deres børns sygedage?
Udgifterne til beskæftigelsesmateriale i børnehaven må være forældrenes sag?

Prøv at stille så mange ”utilladelige”, ”grimme” og ”negative” spørgsmål som muligt.

Det er måden, hvorpå vi kan lære at forholde os de værdisætninger, som knytter sig til det at være menneske – eller til at være et barn – i et moderne samfund.

Det er måden, hvorpå vi tvinger os selv til at forholde os etisk og moralsk til de store spørgsmål om, hvad og hvordan vi skal tage os af vores børn i femtiden.