Slavernes slægt. Af Aksel Frank Larsen

Måske kan du finde dine rødder blandt slaverne i de tidligere danske kolonier.

 

Takket være Danmarks enestående arkiver kan tusinder af danske efterkommere finde deres rødder i den slavetid, som det officielle Danmark har fejet ind under gulvtæppet – skriver Alex Frank Larsen, journalist, tv-producent og forfatter til bogen ”Slavernes Slægt”, udgivet af DR i denne uge.

 

I det seneste tiår er det faldet i hans lod at følge historien om danskernes slavetid dér, hvor forfatteren Thorkild Hansen slap den: ved slaverne og deres efterslægt, der er langt mere mangfoldig og fascinerende, end jeg på forhånd anede.

 

Alex Frank Larsen er kommet videre end Hansen - takket være omfattende rejser og research med hjælp fra de danske arkiver, kyndige historikere, engagerede efterkommere og ny teknologi som Internet, databaser og DNA-tests.

Det er en sejlivet myte, at den danske slavetid ophørte, da Danmark afgav sine slaveområder - Guldkysten i Afrika og Jomfruøerne i Vestindien. Sandt er det, at officiel dansk interesse forsvandt som dug for den tropiske sol, da den sidste embedsmand foldede Dannebrog sammen og sejlede hjem.

Mange af de danskes slaver var ofre, men også mennesker med en ubændig og forbilledlig frihedstrang. Mange af dem var frihedskæmpere i ordets egentlige betydning.

 

Tusinder af nulevende danskere er efterkommere af slaver fra Afrika

- mange uden at vide det.

Det gælder underviseren på Nørrebro, keramikeren i Albertslund, den medicinske professor i Århus, jazzmusikeren i Hellerup, chaufføren i Korsør, redaktøren i København og mange andre.

Deres forfædre blev kidnappet, sejlet ud af Afrika i lænker og gjort til danske slaver for at lægge krop til den udvikling frem mod et industrisamfund, som nutiden nyder godt af.

Bagefter blev de glemt.
Men historien om danskernes slavetid er et lærestykke uden lige.
Det er på høje tid, at slaverne og deres slægt får en plads i historien.
Måske gør det os mere bevidste om vores identitet som danskere.
Måske mere ydmyge og forstående over for andre kulturer.
Det får så være. Det tåler vi nok.


Kilde Information 15. februar 2008
Forfatteren til denne fremragende bog er Alex Frank Larsen, journalist, tv-producent.