Svingfigur
Legebeskrivelse:
Blandt deltagerne vælges en køber og en sælger. De øvrige deltagere er figurer.
Sælgeren svinger figurerne rundt og slipper når der er kommet fart på. Figurerne står stille i den position de er landet i og beslutter sig for en rolle eller egenskaber lige inden eller efter de er landet. Køberen besigtiger figurerne og beslutter sig for hvilken han eller hun vil købe. Sælgeren kan tænde og slukke figurerne ved et tryk på hovedet så køberen kan se, hvad figurerne er eller kan. Figurerne opfører sig anderledes når de kommer med køberen hjem og køberen vil have figurerne byttet.
Variation: Køberen skal gætte hvad figuren forestiller for at få mulighed for at købe den.
Aldersgruppe: 7 – 12 år
Antal deltagere: Minimum 10, maksimum 20 personer
Rekvisitter: -
Kilde: Jørn Møller: Gamle idrætslege i Danmark, bd. 3, 1997, Idrætshistorisk værksted/DGI.
|