Pænt godnat

Godnatvaner er mange ting.

Af: journalist Karin Svennevig Hyldig

Et kilo plastik giver ro

Mikkel Due, fire år, Århus:

’Jeg er træt’, erklærer Mikkel selv hen ad otte hver aften. Så tager han sin pyjamas på, henter tandbørsten, ’…gider du lige børste efter, mor…’ og kaster sig glad i dynerne. Godnatsange, historier, nusseri og nærvær er han egentlig helst fri for. En snydenem dreng. Men, men, men: ’Vi skændes sådan set kun om, hvor meget legetøj han skal have med i seng,’ fortæller mor, Lea Due. Mikkel foretrækker nemlig at dele sin seng med et bjerg af plastik. For tiden skal de seks store Turtles, deres U-båd, våben og motorcykel med som et minimum. Dertil kommer et antal miniturtles og pap-emballagerne fra de store.

Og vé den, der prøver at fjerne lidt af det i nattens løb….Stod det til Mikkel selv, sov han også i sit supersyntetiske Turtle-kostume, men her plejer mor nu at nedlægge veto….

Mors søvnige sange

Petra Fennefoss Vollertsen, to år, Århus

Mor skal putte Petra, for kun Petras mor, Turid Fennefoss, formår at afsynge det helt rigtige aftenssangspotpouri: Først ’Elefantens Vuggevise’, derpå en skønsom blanding af ’Den lille Ole’ og ’Når småbørn klynker’ afsluttende med ’Kalendervender Tage’ – ofte i let ujævnt tempo, da mor er begyndt at blive småsøvnig.

Far, Arne Vollertsen, evner kun at brumme løsrevne fragmenter af sangrækken, men når Petra bare har sine tre sutter, to dukker og hemmelige flaske majsvælling (ja, kig lige væk, sundhedsplejersker!) sover hun alligevel som en engel.

Som regel.

Bare de synger dansk…

Thomas Frederik Howell, to år, London

Mens mor, Lone Høyer Nielsen, kæmper for at få lillebror Alexander på ét år til at falde til ro, plejer Thomas på to i ensom majestæt at slumre ind til en CD med danske børnesange i selskab med sine tro undersåtter ’store bjørn’, ’lille bjørn’ og så selvfølgelig sutten.

Det er han glimrende tilfreds med – også selv om han har erfaringer med et højere serviceniveau fra sine ferier hos mormor Lene i Vejle. Hun har ingen CD-afspiller, men læser beredvilligt en hel stak af mors gamle børnebøger fra 1970erne og synger ’Se den lille kattekilling’ og ’Tingelingelater’ lige til lillemanden falder hen.

Metoderne virker efter sigende lige fremragende, men far, Graham Howell, må da prise sig lykkelig over menneskehedens tekniske fremskridt: Var det ikke for CD-playeren, måtte han jo lære sig at synge dette svigerfamiliens sære gutturale sprog...

Søvngænger på afveje

Sofie Koch Rasmussen, fem år, Højbjerg

Nogle børn bliver utrolig kreative lige omkring sengetid. Pludselig er der ingen ende på alle de ting, de liiiige skal. Sådan en pige er Sofie. En aften, da hun havde fået sin godnathistorie, havde været oppe for at tisse, for at spise og for at drikke og far og mor havde skruet bissen på og sagt ’slut for i aften’, kom hun pludselig marcherende ind i stuen med stive bensving og hænderne strakt frem for sig.

’Jeg kan ikke gøre for det, jeg går i søvne,’ meddelte hun sine måbende forældre, Marianne Koch og Jørgen Rasmussen, der lige måtte grine af, før de kunne forklare husets yngste, at søvngængere altså ikke snakker…