Små born og store følelserAf Jørn Martin Steenhold
To børn er ved at begrave en død fugl. Når man begraver nogen, skal man græde, mente børnene – så derfor græd de også lidt. De græd ikke med vilje, men fordi det var så sørgeligt – og fordi det var synd for fuglen. Følelse er både bevidsthed og fornemmelse, som meget let medfører sindsbevægelse og patos. Det er dejligt at kunne vise glade og lykkelige følelser – og det er meget smertefuldt, når man må vise følelser, som udtrykker sorg, skuffelse og magtesløshed. Hvis man er meget ked af det, deprimeret eller sorgfuld, er hjernen fuld af grublerier og bebrejdelser. Imidlertid kan man godt lære både børn og voksne, at de kan overvinde deres problemer og få en bedre følelsesmæssig forståelse for sig selv og deres følelser. For børnenes vedkommende er det ved at lytte til mange gode historier om: • At kende sine følelser: Hvis man kender sine sande følelser, mens de optræder, har man mulighed for at reflektere – og træffe beslutninger. • At håndtere sine følelser: Det er en god ide at kunne berolige sig selv og ryste frygt og nedtrykthed af sig. • At kunne motivere sig selv: Hvis man kan koncentrere sig og udsætte sine behov til fordel for fremtidige mål. • At kunne genkende følelser hos andre: Empati er vigtig, når man skal være sammen med andre – især med børn. • At kunne omgås andre: Kunne bruge sine følelser konstruktivt sammen med andre – være ærlig – snakke godt sammen. Et barn har ingen eller kun begrænset erfaring med at kende sine følelser, kunne berolige sig selv, kunne koncentrere sig, kunne genkende sine egne følelser hos andre og at kunne bruge sociale følelser konstruktivt for at løse konflikter. Men det er gennem samværet med voksne, forældre, pædagoger og lærere, som kan og vil være deres følelser bekendt - og som er meget opmærksomme på børnenes forskellige følelser - at børn langsomt lærer deres egne følelser at kende for derved at kunne bruge dem positivt og konstruktivt sammen med andre børn. © 2009 Jørn Martin Steenhold of www.vidensbutikken.dk |