18 forskellige muligheder for balance i familien - 8

Alle snakker om stress, men den gode nyhed er, at der findes 100-vis af måder at stresse af på.

Vi Forældre bringer her nogle af de mest familievenlige. Læs dem, bliv inspireret og prøv én - ad gangen.

Less is more, som de gamle minimalister sagde, og hvor er vi lige henne, hvis vi stresser over at stresse ned….?

Af jorunalist Karin Svennevig Hyldig

8. Den humane


Perfektionist i overkommelige bidder

Notér alt, hvad der skal være perfekt i dit liv, uanset om det er huset, din partner, dine børn, dit arbejde, dit udseende, dit omdømme…

Notér så, hvad ’perfekt’ betyder for dig indenfor hver enkelt kategori, prioritér dem og lav en turnusplan.

Tag en uge, hvor du bare er perfekt indenfor det første og vigtigste område. Lad alt andet flyde og oplev glæden ved at forfølge ét mål helhjertet – og nå det for en gangs skyld.

Efter en uge kan du så skifte til næste punkt på perfektionslisten.

- Men nu ikke noget med alligevel at ville nå det hele om lørdagen. Når et område er perfekt, skal du stoppe op og nyde hver enkelt lille detalje, formaner Stig Seberg.

BLURP: Det bedste man kan gøre for sig selv og sine børn, er at se sig selv i øjnene og erkende, at vi alle begår fejl, men at man ikke af den grund er et dårligt menneske, en dårlig partner, forælder eller ven…

Citat: Familieterapeut og forfatter Jesper Juul i debatbogen trygge børn