At være vis

Når man er meget klog på andre mennesker og på livet, er man vis. Gamle mennesker er næsten altid vise. De ved så meget og har lært så meget i deres liv, de har levet så længe, oplevet så meget og kendt så mange mennesker.

Det mener børnene på billedet, så derfor besøger de tit deres oldemor – som er meget gammel.

At være vis er at være klog, forstandig og måske også lærd. Meget vise mennesker er også altid gode mennesker – fordi de har lært at skelne mellem det rigtige og det forkerte, det gode og det onde.

Et godt menneske er elskværdigt, godhjertet, hjerteligt og venligt overfor andre. Det gode menneske er også hæderligt, retskaffent, troværdigt og ærligt.

Alle mennesker kan – hvis de vil - være gode og vise – også uanset om de er gamle eller unge, børn eller voksne.

Et menneske som er vis er respektabelt, reelt, pålideligt og næsten altid mild og kærlig overfor andre – især overfor dem som er ensomme eller lider sult og nød.

Et menneske som er vis ved hvad man skal gøre og hvad der bør gøres i næsten alle livets situationer. Vise og gode mennesker hjælper altid andre til at få et godt liv.

Det er derfor vigtigt at børn ved, hvad et godt menneske er og hvad et menneske, som er vis, gør for at hjælpe andre.

Det er meget let at finde eksempler i historien og litteraturen på gode mennesker, og det er vigtigt at børn får mulighed for at vide, hvad de har udrettet, hvordan de har gjort det, hvad konsekvenserne er, hvilken betydning de gode handlinger har og hvad det især har betydet for andre børn.

Rigtig mange gode – og vise - mennesker har kun haft mulighed for at udføre mindre eller meget små gode handlinger – men det er viljen til handling og godhed, der tæller og bør gives eksempler på.