Barnets slægt

Slægt er familie, frænder og æt. En persons slægt omfatter derfor mange generationer langt tilbage i tiden. Gennem forskning er det muligt stort set at finde næsten alle personer, som er i familie med hinanden og har fået børn indenfor de seneste 3 til 4 hundrede år.

Dette sker almindeligvis ved at finde deres navne i kirkebøgerne, hvor alle børn her i landet er indskrevet – ligesom navnene på deres forældre også står der.

Alle slægter har en historie, som slægtens nulevende medlemmer måske kender til.

Slægtens historie er enten skrevet ned i en slægtsbog eller den er blevet genfortalt og husket fra den ene generation til den næste.

I de fleste slægter er børnene registreret efter faderen og fædrenes familie. I andre slægter er der tradition for, at børnene bliver registreret efter moderen og mødrenes familie og at det er pigerne, som samtidig også bærer ansvaret for at slægtens historie bliver husket.

At kende sin slægts historie tilbage i tiden er at kende baggrunden for, hvorfor man bor i landet og hvordan det er gået til, at forældre, bedsteforælde og oldeforældre har truffet hinanden og lært hinanden at kende.

Det er for mange børn både en tradition og en pligt at kende navnene på mange af slægtens medlemmer, men det er også både interessant og lærerigt, fordi mange børn er kaldt op efter eksempelvis en bedste- eller oldemor eller far.

Mange børn ligner deres mor eller far, mormor eller farfar - og for nogle børns vedkommende kan man ud fra gamle billeder af deres forfædre se, at de ligner dem og måske endda er dygtige til de samme ting.

Børn elsker at høre og lytte til historier om de personer i slægten, som på en eller anden måde er markante eller som har udført gode eller store bedrifter. Mange børn deltager i træf for slægt og familie, hvor også slægtsmedlemmerne som bor i andre lande er til stede.