DNA-test i familienFrankrig har indført dna-test for at sikre, at indvandrere ved familiesammenføringer vitterligt er i familie. Hvad er det mon for en sandhed, vi leder efter, når vi leder efter genetikken? En sandhed om hvem de andre er – i familie med eller – en sandhed om, hvorvidt de snyder. Hvor mange fra din familie ville du få med? Hvis en familie i det moderne danske samfund kun kunne få lov til at være sammen, såfremt de kan dokumentere et biologisk slægtskab (og hvilken form for slægtskab?), ville der komme opbrud i mindst to tredjedele af alle familier. Ofte har forældre end ikke papirer på hinanden sammenbragte børn – og rent biologisk ser det endnu mere uoverskueligt ud – for slet ikke at tale om adoptivbørns forhold. I Danmark er det endda sådan, at adoptivbørn i forvejen er registreret som netop adopterede, ved at de har særlige tal cifre i deres cpr nummer. Og mon ikke mange mødre ønsker for sig selv og deres elskede børn, at dybe hemmeligheder ikke behøver at komme for en dag. Alle mennesker har en familie og familien har værdi for den enkelte. Alle kender billedet af en traditionelle familie med mor far og børn – men de moderne familier ser ofte anderledes ud og indretter sig anderledes. Balance opnås ved at skrue op for familielivet, lade flere familier være sammen om at hjælpe hinanden og forvente, at arbejdspladsen investerer i beskyttelse af familiemedlemmernes fælles samvær og udvikling. Identiteten og nærhed i familien bor ikke i dna’et, den opbygges gennem det liv, vi lever. Derfor er brugen af dna som sandhedsvidne så farlig. Kilde: Information, 2. november 2007, Paradoks:Tine Bryckel – og |