Lykken er at have bedsteældre.

Bedsteforældrene husker de vigtige datoer og historiske begivenheder, der har fundet sted i deres liv. De kender måske også til mange meget kendte mennesker og kan fortælle om deres liv og arbejde.
Bedsteforældrene har oplevet årets helligdage mange gange og kan fortælle om de traditioner der knytter sig hertil, f.eks. sædvaner og traditioner omkring religiøse begivenheder (dåb, bryllup, begravelse m.m.).

Interessant er det at se, om bedsteforældrene har gemt deres tøj fra de var unge, fordi det måske er blevet moderne igen.

Mange børn får altid noget godt og specielt at spise, fordi bedsteforældrene tilbereder det på en særlig måde, så det smager utroligt dejligt. Alle mennesker husker nemlig lugte og smagen fra gode måltider, som de måske også endda var med til at tilberede. Særlig betydningsfuldt er også de specielle hyggelige og uforglemmelige stunder og situationer, som knytter sig til intensivt nærvær (tusmørke og hygge, smukke eller trygge morgener, sange og melodier, historier og fælles oplevelser).

Det er dejligt at besøge bedsteforældre. Også bedsteforældre kan måske huske, hvordan det var for dem at besøge deres bedsteforældre. På den måde bliver minder givet videre – minder om dejlig mad, hyggelige stunder, lyse sommerdage og kolde vinterdage, sorger og glæder som alle er betydningsfulde.

© 2007 Jørn Martin Steenhold – fra bogen: Børn og klogskab.