Ryd op i familielykkenAf journalist Karin Svennevig Hyldig Lykkelige familier tør tage skraldet Oprydning bør være en mental sport for hele familien. For orden giver ny energi, lyder en dansk fortolkning af kinesernes gamle visdomslære ”Feng Shui” Den gode nyhed er, at potten, skubbescooteren, de tre et halvt par våde vanter i entréen og pakkerne med tilbudsbleer ikke BEHØVER at tælle som rod, der stjæler dit overskud. Så længe nogen bruger og bryder sig om tingene, tapper de ikke al energi ud af husets beboere, fortæller Anita og Klaus Broberg-Jepsen, professionelle rådgivere i Neo Feng Shui, en dansk udgave af kinesernes 4.000 år gamle lære om boligindretning. -Rod er de overflødige ting, vi enten ikke ved vi har eller ikke nænner at smide ud. De binder din energi. Du bliver træt, orker ikke at rydde op og så har vi en ond cirkel, forklarer Anita og tilføjer med et skævt smil: - Netto har en hel del af sådan nogle ting…. Skønt at smide vækHjemme hos familien Broberg-Jepsen bliver alle skabe og skuffer endevendt 1-2 gange om året. Hylder 2-3 gange. Det gode liv begynder i soveværelsetEt farvet felt på væggen, et tæppe på gulvet og fire –fem flyttekasser til storskrald kan være nok til at skabe hygge og overskud i en ’flad’ familie, forsikrer de. - Mange af vores venner – i hvert fald mændene – synes det er meget spændende. ’Kan I ikke lige komme og gøre noget i vores soveværelse…så der SKER lidt mere…’ spørger de. Det kan man grine ad, men et dårligt samliv kan jo splitte en hel familie. - Soveværelset er også det sted, hvor vi lader op, så det spiller faktisk en meget afgørende rolle for hele familiens trivsel, forklarer Anita. Selv har hun forsynet sit og Klaus soveværelse med en pudderfarvet væg. - Den hjælper os med at holde liv i den følelsesmæssige ild, den autentiske og naturlige kærlighed og så styrker den vores forplantningsevne, forklarer Klaus. Lille Gabriel på et halvt år skal nemlig ikke være enebarn… Flyt sengen og sov bedreHans barndomshjem bobler af Neo Feng Shui: Runde tæpper i den lange fordelingsgang skal sprede energierne, for det kan godt være lidt småt med energi her langt ude på landet. En vandkunst og en allé af små træer på gårdspladsen skal styrke arbejdsglæden, for da Anita som den første tog hul på Neo Feng Shui studiet opdagede hun til sin rædsel, at karrieren lå derude i kulden. Et jordfarvet tæppe i børneværelset skal være med til at skabe ro. Og Gabriel sover faktisk godt: 10-12 timer i streg. Så skal han lige have en tår mælk, inden han snupper et par timer mere. - Det værste sted, du kan stille en seng, er ud for en dør. Dér er energien så høj, at man aldrig kommer ned og får den dybe søvn. Det giver også uro, hvis barnet kan ligge og spejle sig i ruder, spejle, tv-skærme eller andet imens det sover, siger Klaus. - Og så skal sengen helst stå i et hjørne. Op ad to vægge. Det skaber tryghed, siger Anita. Visdom og sund fornuft- Neo Feng Shui bygger på de gamle kinesiske begreber Bagua- kortet, der deler dit hjem op i ni felter, balancen mellem de fem elementer: Ild, jord, træ metal og vand, energistrømmene i hjemmet og en god portion god dansk ’Sund fornuft’, forklarer Anita Broberg-Jepsen. - Det hele hænger sammen, så man kan altså ikke bare sige, at dine børn bliver dygtige i skolen, hvis de har blå vægge på værelset eller at de bliver rolige af et par nougatfarvede puder i stuen. Det afhænger af helheden. Vi indeholder selv de fem elementer i forskellige doser og både børn og voksne har en tilbøjelighed til at søge hen imod det element, vi i forvejen har mest af. Derfor har hver familie sin form for balance, forklarer hun. - F.eks. fik en af vores bekendte et chok, da hendes lille søn blev flyttet til en anden stue i børnehaven. - Han forandrede sig og var pludselig en meget umulig og ulykkelig dreng. Der var så meget træelement på den stue, grønne vægge og træmøbler…men han søgte jo ikke selv et andet sted hen. Heldigvis blev han flyttet til en anden stue og fik det godt igen, fortæller Klaus Broberg-Jepsen. Det virker alligevel- Sådan vil man ofte se, at børn reagerer på deres omgivelser lige med det samme. De er så umiddelbare og ærlige, hvor vi voksne bedre kan styre, fortrænge og kæmpe imod forstyrrelser fra vores fysiske omgivelser. Det bruger vi en masse energi på, så vi oplever måske mest, at vi får noget mere overskud, når der bliver skabt balance omkring os, siger han. - Mere overskud er nu også dét, de fleste forældre efterspørger, påpeger Anita. Om det så kun er den ene forælder, der hyrer Klaus og Anita, mens den anden sidder med ryggen til og grynter skeptisk, betyder mindre: - For Neo Feng Shui virker. Uanset om du tror på det eller ej, erklærer de. Ryd ud og kom i bedre boligform’…Din bolig er som din krop, hvis der er alt for meget at slæbe rundt på, bliver livet unødvendigt svært og hårdt…’ Du trænger til luft omkring dig’….du har 100 pct. plads til rådighed, og af denne plads er mindst 30 pct. optaget af overflødige ting; genstande, du opmagasinerer for andre, ting du ikke lige ved, havd du skal gøre af eller ting, det er lang tid siden, du har forholdt dig til…’ Trinvis lettelse’Du vil måske opleve, at der er ting, du ikke er klar til at skille dig af med. Det er også helt i orden. Du skal ikke skille dig af med noget, som du ikke er parat til at give slip på. Så hellere tage det i små skridt. Start med at stille genstanden væk. Når derer gået nogen tid, oplever du måske, at du ikke savner den, og så kan du sælge den eller give den væk. Forestil dig, hvordan ting ville blive ved med at have værdi i meget længere tid, hvis alle mennesker gjorde sådan, og hvordan vi kunne berige hinanden. Lad være med at opbevare ting for andre. Det er deres ansvar at skille sig af med det. De tilfører dig stagnation og nasser på din energikvote…’ Kinesisk på danskNeo Feng Shui er en dansk videreudvikling af den kinesiske Feng Shui lære. De særlige kinesiske traditioner og overtroen er pillet ud og der er plads til nips, pynt, personligt skrammel og planter med spidse blade. Hvis tingene altså er valgt bevidst…. Eksperternes 12 bedste hold-orden-tips:
Lær dit barn at rydde op Sorter sammen Smid ud og spred glæde Vær et ordentligt forbillede Orden begynder i entréen Forhold dig til dine ting og dit tøj: · Har de betydning for dig? Gør noget færdigt
Smid væk i trin: Tag bleerne ud af pakken Gem rodet lidt Red sengen De smås tøj ét sted
DE FEM ELEMENTER, der skal balancere for at familien trives:ILD JORD METAL
VAND TRÆ
Elementerne er næsten altid blandet godt og grundigt sammen i genstande, rum og personer. De ophæver hinanden efter devicen: |