Børnene i Binnerup - 16. afsnitAnne-Mette og bierneAf Jørn Martin Steenhold. Første gang udgivet på Gyldendal 1977 Anne-Mettes hus.
Kan du huske Anne-Mette nede fra engen? –Det er den pige, der bor i det hus, som ligger lige op til skoven. Huset er lavet af træ. Det er et rigtigt bjælkehus, og Anne-Mettes far og mor har selv bygget det for tre år siden. Hun kunne heller ikke bære de tunge brædder op til huset, sådan som mor gjorde. Og hun kunne slet ikke save med den store sav, som far brugte. Men der var mange andre ting, der skulle gøres, og nogle af de ting kunne Anne-Mette godt være med til. Far tabte tit nogle søm ned i græsset. Og når han ikke kunne finde dem igen, kaldte han på Anne-Mette. Hun gik ud af sandkassen – og et øjeblik efter havde hun fundet fars søm. På den måde hjalp de hinanden all tre, og i dag er huset helt færdigt. Anne-Mette har sit eget værelse. Men her er hun nu ikke ret meget. Hver dag er hun nede i Den lille Børnehave. Når klokken er to, går hun hjem. Og lidt efter kommer far også hjem. Når det er sommer, leger Anne-Mette sammen med de andre børn. Men når det er vinter, kan hun bedst lide at lege inde i huset. De fleste eftermiddage sætter de sig alle tre ved det store bord inde i stuen. Andre dage hjælper Anne-Mette mor. Ude i deres bryggers, hvor oliefyret står, har de en vaskemaskine. Anne-Mette lægger tøjet ind i vaskemaskinen, og bagefter hjælper hun mor med at hænge tøjet til tørre. Om aftenen hjælper de alle tre hinanden med at lave mad. De spiser i køkkenet, og når de har vasket op, går de ind i stuen. Måske tænder de ild i pejsen, og så sidder de og snakker eller læser, til Anne-Mette skal i seng. Der er også et gæsteværelse i huset. Her sover Anne-Mettes mormor, når hun er på besøg. Men gæsteværelset skal snart laves om til et børneværelse. Her skal Anne-Mettes lillebror bo, når han bliver født. –Anne-Mette har allerede aftalt med farmor, at når hun kommer på besøg, skal hun sove inde hos Anne-Mette. Og det glæder både mormor og Anne-Mette sig meget til. Anne-Mette er næsten altid glad. Hun synes, hun har det rart. Hun kan lide at være i børnehaven, at lege med de andre børn – og at være hjemme hos sin far og mor. Anne-Mette har det godt, og det er måske derfor, hun næsten aldrig græder. Men nu skal hun alligevel høre om én af de gange, hvor hun græd. Fortsættes |