Børnene i Binnerup - 4. afsnitAf Jørn Martin Steenhold. Kirken Kirken i Lille Binnerup er det største hus i byen. Man kan se den helt ned fra engen. Den er hvidkalket både udenpå og indeni. De fleste børn fra Lille Binnerup og fra Binnerup-blokkene er døbt i kirken. Kirken er meget gammel. Det kan man se, når man går ind i den. Hvis man lægger hovedet godt tilbage og ser lige op i loftet, får man øje på en masse billeder. Det er kalkmalerier, som er malet for flere 100 år siden. Kirken har også et tårn. Oppe i tårnet hænger de store kirkeklokker. De ringer hver morgen og hver aften - når stolen står op, og når den går ned. Om søndagen ringer klokkerne, før der skal være gudstjeneste. Uden på tårnet sidder der et ur. Det sidder så højt op, at man kan se, hvad klokken er, selvom man er langt væk fra kirken. Mange i byen ser op på kirken, når de vil vide, hvad klokken er. En morgen gik tårn-uret i stå. Først var der ikke så mange, der opdagede det. De så på uret, og syntes, de havde god tid. De spiste morgenmad, sad og snakkede med deres børn – eller ryddede lidt op, inden de skulle af sted. For den morgen var der jo god tid, troede de. Men pludselig hørte de bussen køre forbi husene – ind mod Store Binnerup. Og så opdagede de, at der var noget galt med uret. Mange af de voksne kom for sent på arbejde. Og en del børn kom for sent i skole. Men det gjorde nu ikke så meget, for nogle af lærerne kom også for sent. Det var meget værre nede hos bager Nørgård. Han havde lige sat boller ind i sin store ovn, da uret gik i stå. Bager Nørgård så på uret, som han plejede – og så regnede han ud, hvad tid bollerne var færdige. Mens bollerne blev bagt, lavede bager Nørgård dej til rugbrød. Engang imellem så han op på tårn-uret. Han lagde ikke mærke til, at viserne stod stille. Da han satte dejen til side, så han, at der kom sort røg ud af ovnen. Og nu kan det nok være, at han fik travlt med at få bollerne ud. Men det var for sent. Alle bollerne var kulsorte. - Så den dag var der ingen, der fik boller i Lille Binnerup. - fortsættes. |
