Børnene i Binnerup - 45. afsnit

Helle og Lykke.
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1978

Farfar fortæller:
Den gamle Smed

Farfar kenderen masse af de gamle huse, der ligger i Lille Binnerup. Og han kan fortælle en historie om de fleste af dem.
Helle og Lykke kan godt lide at høre farfar fortælle. De beder ham tit om en historie – og det gør de også i aften.
Mens de voksne drikker kaffe, fortæller farfar om Den gamle Smed – og trolden:
”Stærke Mads er den gamle smed, der bor i Smedehuset nede i Østergade.
Mads’ far var også smed. Han havde meget travlt dengang han havde smedjen.
Han reparerede alle de redskaber, som man brugte ude på marken. Han skulle også ordne de vandpumper der gik itu rundt omkring på gårdene. Og hvis der gik hul i en gammel kedel eller en gryde, kunne han også reparere dem.

Dengang boede der næsten kun bønder her i Lille Binnerup. Og de havde ikke traktorer og alle de maskiner, som Hans Søndergård bruger på sin gård i dag.
I stedet for maskinerne havde man heste. Hestene trak ploven ude på marken. Og de trak vognen, når man skulle til møllen eller på besøg på de andre gårde.
For at hestene ikke skulle få ondt i benene af at trave så meget, gav man dem hestesko på. –Det var smeden, der lavede hesteskoene, og det var også ham, der satte skoene på hestene.
Da Mads’ far var smed, begyndte der at ske noget mærkeligt i Lille Binnerup. Hver gang folk kørte forbi Binnerup-Høj ude ved mosen, tabte hestene en sko.
Så måtte bønderne køre ned til smeden for at få sat en ny sko på. De skældte smeden ud, fordi de troede, at han ikke havde skoet deres heste ordentligt.
Smeden blev sur. Efterhånden kunne han ikke bestille andet en at lave hestesko – og sætte dem på hestene. Alle de andre ting, som han skulle lave, kunne han ikke få færdige.
Og når folk kom for at hente de ting, som de havde bestilt, kunne de ikke få dem. Så blev de sure – og smeden blev igen skældt ud.
Det var egentlig lidt synd for Den gamle Smed. For han kunne ikke gøre for det.
Se dengang boede der en trold inde i Binnerup-Høj. Trolden havde en hvid hest, som kunne løbe hurtigere end all andre heste. Og næsten hver nat red trolden rundt i hele landet for at besøge de andre trolde, der boede dér.
Troldens hest skulle bruge mange hestsko, når den løb så stærkt. Derfor troldede trolden lidt, når der kom heste forbi højen. Han fik dem til at tabe en sko, som han løb ud og hentede. –Og på den måde fik han sko til sin egen hest.

Da Mads Blev smed, var alle godt trætte af at bruge tid og penge på hestesko. Og en dag købte Hans Søndergårds far en traktor. En traktor bruger jo ikke hestesko - og nu var han fri for at rende ned til smeden hver dag.
Lidt efter lidt købte de andre bønder også traktorer. Og en skønne dag var der næsten ingen heste tilbage. -Og så måtte trolden flytte.”
Farfar smiler til Helle og Lykke. ”Det passer ikke, farfar!” siger Helle. ”Nej, der er ingen trolde til,” siger Lykke.
”Nej, i dag er der ingen trolde til,” siger farfar. ”Men i gamle dage var der masser af trolde.”
Helle og Lykke sidder lidt og ser på farfar. Han ser helt alvorligt ud.
Så måske er det rigtigt, at der var trolde til i gamle dage?