Når børn leger, de ikke legerFænomenet bliver også kaldt for overgangsleg – og mon ikke de fleste forældre har iagttaget, at deres barn ”leger, uden at lege”. I en overgangsleg benytter benytter barnet en leg som overgang til at kunne fortsætte i en anden leg. Overgangsleg er fakrisk en form for leg mellem to lege - en slags pauseleg. Overgangslegen eller den pågældende aktivitet er derfor meget ofte meget passiv, eller det er en af disse usynlige lege, som det ikke er direkte muligt at iagttage og bestemme. Almindeligvis er synlige overgangslege meget nemme at iagttage, da børnene befinder sig i en slags venteposition før den oprindelige leg fortsætter, eller en ny leg begynder. Det kan være ganske morsomt at se børnene i disse ”ventepositioner”. En overgangsleg kan være en hvilken som helst leg med et hvilket som helst tema. Børnene går fra en leg eller situation over til den næste, som måske intet har at gøre med den foregående. Stedet, hvor børnene opholder sig, og den tid, der er til rådighed, bliver omsat i en form for leg. Der kan ske meget, når børnene f.eks. i en børnehave har besluttet sig for at afbryde legen inde i børnehaven og i stedet gå ud for at lege. Overgangen rummer vidt forskellige legende situationer – - det kan være leg med at tage overtøj og støvler på - og snakken om hvem der vil gynge med hvem. I mange tilfælde er legen en lang snak børnene imeller – en slags konversationsleg eller dialog mellem deltagerne om, hvad der måske snart skal ske, eller hvad man vil gøre. Børnene giver sig frivilligt hen i en overgangsleg, da de har tillid til, at noget vil ske, uanset om det nye er organiseret af dem selv eller af andre, måske voksne. © 2009 Jørn Martin Steenhold – fra bogen: Den rene leg. Forlaget Aschehoug. |