Dukke æstetik – dukken som legetøjDukkerne bærer på signaler eller primære tegn, - som kan tolkes kollektivt på grundlag af kulturens generelle sociale bevidsthed og de dominerende normer og koder, og Gennemgående er der seks grundtyper af dukker, som til gengæld ses i alle mulige blandingsformer på legetøjsmarkedet: - menneske Dukkerne og figurerne har almindeligvis én ud af 2 profiler, idet de enten er skabt som: Funktionsfiguren – har navn efter arbejdsopgave eller funktion (eksempelvis brandmand, pilot), er gennemgående upersonlig med mindre det legende barn giver figuren et navn, evt. sit eget. Men almindeligvis er figuren neutral, uidentificerbar og identitetsløs. Det kendes stort set kun på den funktionelle egenskab. Til funktionsfiguren knytter sig dens DYR og/eller REDSKABER – men specielt figurens personlige håndværktøj, redskaber og rekvisitter. Det er især børn i 3 til 5-6 års alderen, som er optaget af figurens funktioner og redskaber i relation til deres konkrete og realistiske rollelege, hvori det netop gælder om at erhverve sig erfaring om rollernes funktionsduelighed gennem imitation og instruktion. Einsiedler m.fl. (1985, 1986, 1989) påpeger i den sammenhæng, at børn på dette alderstrin (3 til 6 år) faktisk kun er påvirkelig for social stimulering i kraft af legetøj og figurer, som er konkrete og funktionelt realistiske og har en tydelig lighed med de daglige funktioner i virkeligheden. En character – er navngivet (eksempelvis Batman, Barbie) og har personlighed, identitet og karisma. Udseendet viser også dukkernes særlige egenskaber, som oftest er kendt på forhånd i kraft af hovedpersonens betydning i en fortælling, TV-film eller tegneserie. En character har også redskaber og rekvisitter. Men hvor funktionsfiguren er synonym med værktøjet eller redskabet, er dyr, redskaber og inventar en del af den personlighedsstruktur, som en character er i besiddelse af. Fra 5-6 års alderen ønsker børnene sig, at dukke skal have identitet – ellers er de jo blot funktionsfigurer med en anonym funktionel rolle. For pigernes, på dette alderstrin, vedkommende samler opmærksomheden sig om dukkerne i forskellige feminine drømmeuniverser – eller om unge voksne kvinders erhvervsmuligheder og tilværelse. For drengenes vedkommende bliver det dukker og figurer, som kan indtage deres pladser omkring de meget voldsomme og fysiske lege med vinde/tabe og sejr/nederlag motiver (og mandigheden udforskes og afstives). Disse dukker kræver gerne flere deltagere i legen og meget plads. © 1994 Jørn Martin Steenhold |