Vælg det gode legetøjUdbuddet af legetøj er større end nogensinde og det kan være svært at finde det rigtige på butikkernes bugnende hylde. Ifølge legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold er det vigtigt ikke at overvurdere sit barn, men at vælge legetøj, der passer til hans alder. Læs legetøjsforskerens gode råd om legetøj her.
Af Jette Lüthcke, Freelance journalist (DJ) og sygeplejerske
Hvis du tror, at legetøj er en ny opfindelse, kan du godt tro om igen. Selvfølgelig er dukkekøkkener og legetøj i form af Duplo, Playmobil og Brio af forholdsvis ny dato, men det er børns nysgerrighed og fantasi ikke. Og derfor har børn haft legeredskaber, siden vi gned en pind mod en sten for at få ild, fortæller legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold.
– Børn leger først og fremmest med legetøj, fordi de er nysgerrige, fastslår legetøjsforskeren.
Han fortæller, at nogle ting er i børnenes leg er konstante. De har altid eksisteret og vil altid eksistere samtidig med, at de tilpasser sig udviklingen.
– Børn aber efter deres forældre ved at lege med små kopier af de voksnes redskaber. Et barn vil altid lege med de ting, der omgiver det i hverdagen: Ting og redskaber, som familien og samfundet anvender, som barnet kan bruge til at eksperimentere med og udforske de gældende regler og grænser. Det vil fremtidens legetøj også afspejle”, siger Jørn Martin Steenhold.
Og det samme gør sig gældende, når man ser på legetøj tilbage i tiden. I dag er børnenes legetøj jo meget anderledes og ofte ganske avanceret, men alligevel er der nogle basis legeredskaber, som har fulgt med gennem hele menneskets historie.
Først og fremmest dukken, som er en kopi af et menneske. Når dukken kendes fra så lang tid tilbage, er det fordi, vi mennesker grundlæggende interesserer os for andre mennesker – og derfor havde også stenalderbørnene dukker. Og ligesom dukker er figurer, der forestiller dyr, heller ikke en moderne opfindelse.
– Det næste gammelkendte legeredskab er figurer af dyr. Mennesker har altid skullet være opmærksomme på alt, som bevæger sig, og børn helt op til 1½-2 årsalderen tror jo også, at genstande, der bevæger sig, er levende, forklarer Steenhold.
Et godt liv uden legetøj Har du blot en gang prøvet at rydde ud i det gamle legetøj under ejermandens højlydte skrig og skrål, er det svært at forestille sig, at et barn overhovedet kan have en god barndom uden legetøj. Men legetøjet er ikke betingelsen for et godt barneliv.
– Hvis børn ikke fik legetøj, skulle de nok klare sig alligevel. De finder nogle ting i naturen, som de kan bruge som legetøj og bruge i den leg, de er i gang med. Når børn leger, fortæller de en historie, og de bruger legetøjet som genstande og redskaber, der er en del af historien. Legetøjet gør historien virkelig for dem, siger Jørn Martin Steenhold.
Udbuddet af legetøj i butikkerne er enormt, og det er ikke den rene barnemad at vælge det rigtige legetøj til ungerne. Jørn Martin Steenhold skelner mellem traditionelt legetøj, teknisk-mekanisk legetøj og elektronisk legetøj. Kunsten er at præsentere sit barn for det rigtige legetøj efter barnets udviklingstrin.
– Når dit barn er mellem nul til tre år, skal han helst have ting, som har en funktion – lyd, bevægelse, lys osv. Fra det andet og tredje år hjælper konkrete genstande barnet til at erkende de gamle regler i tilværelsen: Ondt og godt, rigtigt og forkert, horisontalt og vertikalt og tyngdekraften. I fem seksårsalderen skifter legen karakter. Barnet forsøger nu at ændre tilværelsen og gøre den anderledes. Det er især i disse år, at det elektroniske legetøj bliver interessant, og der er god grund til ikke at give det til børnene inden da, mener Jørn Martin Steenholdt.
Børn skal lære det traditionelle og manuelle først. Når de mestrer det, er de i stand til at abstrahere betjeningen af det mekaniske og elektriske. Det er nemlig vigtigt ikke at forcere børnenes udvikling.
– Forældre tror ofte, at deres børn kan mere, end de kan, og derfor overfodrer de dem for tidligt. Men de risikerer at ødelægge børnenes legetid og legeverden, fordi de ikke kan tackle det komplicerede legetøj. Så lider børnene nederlag i forhold til deres erkendelse og fornuft, og det gør dem frustreret og forvirret. Lad børnene blive fascineret af at opdage det nye, der ligger i deres hverdag i stedet for at give dem nogle universer, der først hører hjemme på et senere alderstrin, råder Jørn Martin Steenhold.
Dukker
Babydukken har stor plads i de 2-5 årige pigers lege, fordi legen med dukken ligner mange af de hverdagsfunktioner, de kender. Pigerne diskuterer deres indbyrdes forhold i forhold til deres familier, mens de er optaget af dukke- og rollelege. Pigedukken og/eller den voksne dukke indtager pladsen fra pigen er 5-6 år og opefter. Her er det dialogerne om de indbyrdes relationer, som det drejer sig om. Dukkelegene giver pigerne anledning at diskutere og analysere deres indbyrdes forhold og situation. Drengedukken og den voksne mandlige dukke indtager pladsen i drengens legeunivers fra 5 års alderen og appellerer til maskuline træk som handling og action, hæslighed/styrke, konfrontation og kamp.
Hvilket legetøj passer til dit barns forskellige aldre
0-3 måneder
12-24 måneder
2-3 år
4 år Til piger
Til drenge
5 år Til piger Male- og tegneredskaber, voksne påklædningsdukker, baby- og barnedukker, dukkehus, dukkevogn, komfur med køkkenredskaber. Til drenge
Ti gode råd, før du køber legetøj
Kilde er Jørn Martin Steenholds bøger og www.vidensbutikken.dk |