Deprimerede børn

De fleste mennesker forbinder en depression med sorte tanker, uoverkommelighedsfølelser, hæmninger, skyldfølelser, søvnforstyrrelser og måske selvmordstanker.

Det er heller ikke forkert, men ikke hele historien om, hvordan en depression kan se ud.

Depressioner hos børn og unge kan vise sig på en måde, der ligger langt fra de klassiske symptomer. Det fremgår af en ny bog om emnet, at børn kan klage over fysiske symptomer som hoved- eller mavepine, angst, manglende selvværd, og hos den unge kan man se generelle trivselsproblemer i skolen og blandt kammeraterne.

De kan begynde at isolere sig og pjække fra skolen, blive irritable og aggressive og måske udvikle et misbrug af alkohol eller stoffer - træk, der ofte bliver opfattet som en del af et pubertetsoprør.

Bagved ligger imidlertid tristheden, ensomhedsfølelser og oplevelsen af at komme til kort i forhold til de krav, som de møder i skolen og i familien - kort sagt: de klassiske depressionssymptomer.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at tilstanden bliver værre og værre, fordi den unge med sin adfærd skaber problemer for sig selv. Forældre og lærere opfatter barnet som utilpasset, de skælder ud og forsøger måske igen og igen at presse vedkommende til at tage sig sammen og opføre sig ordentligt.

Når barnet eller den unge bliver mødt med vrede, kritik og fordømmelse, kan vedkommende hurtigt komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver endnu mere deprimerede og reagerer med endnu mere irritation og aggression, der yderligere forstærker de voksnes reaktioner.

Konsekvensen er lige det modsatte af, hvad forfatterne til en ny bog om børn og unge med depressioner anbefaler, nemlig »at begrænse mængden af kritik, skænderier og skældsord«, fordi det kan forværre barnets situation.

Barnet eller den unge kommer således let til at stå alene, isoleret og overladt til sig selv uden den forståelse og støtte, som vedkommende har brug for, simpelt hen fordi depressionen er svær at opdage.

Hvor hyppigt depressioner forekommer hos børn og unge, ved vi ikke præcis. Forskellige undersøgelser giver forskellige tal, men meget tyder på, at depressioner er mere almindelige, end det sædvanligvis antages i fagkredse.

Antagelig har cirka et par procent en egentlig depression her og nu, men flere har haft det tidligere i deres liv. Depressioner forekommer hyppigere, jo ældre barnet er, og cirka tre gange så mange piger som drenge har depressioner, men disse tal er usikre, fordi depressionsdiagnosen er svær at stille hos børn og unge. Også børn og unge har problemer indimellem på grund af kærester eller mobning i skolen, uden at det kan kaldes en egentlig depression.

Lægerne Merete Juul Sørensen og Per Hove Thomsen har skrevet en solid lille bog for både professionelle og pårørende. De giver en god oversigt over et vanskeligt område, og de formidler den nyeste viden om både medicinsk og psykoterapeutisk behandling af depressioner. Man kunne dog godt have ønsket en bedre dækning af det psykoterapeutiske område.

Forhåbentlig kan 'Om børn og unge med depression' åbne både professionelles og forældres øjne for deprimerede børns problemer. Men tilbage står de afgørende spørgsmål: Hvad sker der i mit barn? Hvad tænker og føler han/hun? Hvorfor er han/hun blevet deprimeret?

Pointen er, at depression er et overbegreb, der dækker over et utal af individuelle reaktioner, og viden om depressioner generelt skal suppleres med indgående undersøgelser af det enkelte barn og dets indre verden og livsomstændigheder.

Kilde: Den fine og oplysende bog af: Merete Juul Sørensen og Per Hove Thomsen: Om børn og unge med depressioner.