Syge børn - eller sygeliggjorte børn?

Hvis et barn med problemer skal have bevilget hjælp til at løse problemer, skal der en diagnose til fra lægen.
Og fordi lægen er uddannet til at have med sygdom at gøre, bliver problemerne forstået som sygdom, og nu omtales barnet pludselig som sygt.
Men er et barn, der har svært ved at klare vanskelige livsbetingelser, sygt?

Således skriver Grethe Kragh-Müller- cand.psyk. Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – i Information 15. februar 2008

I en glimrende artiklen herom stiller hun spørgsmålene:
Er et barn, der har svært ved at håndtere socialt samvær og skal have hjælp til det, sygt?
Er et barn, der har svært ved at sidde stille og være opmærksom i skolen, sygt?
Er et barn, der har ondt i maven, fordi det bliver drillet af de andre børn og skældt ud af læreren, sygt?

For er der nu også tale om syge børn? Eller sygeliggør vi børn, der på forskellig vis udviser tegn på mistrivsel? – spørger hun.

Hun skriver, at det er blevet udfordrende og krævende at begå sig i dagens hektiske og komplekse hverdagsliv.
Som voksne har vi også ind imellem problemer i dagligdagen.
Det er en del af det globaliserede og multikulturelle og omskiftelige samfundsliv, der stiller store krav til den enkelte.
Når vi som voksne møder problemer i livet, kan vi som oftest formulere det i ord og måske tale med familie eller venner, så vi kan få løst problemerne.
Eller vi kan søge professionel hjælp - f.eks. fra en psykolog.

Sådan er det også for børn.
Børn kan også i perioder have det svært, f.eks. hvis de møder for store krav og problemer i dagligdagen.
Dette er ikke usædvanligt i dag, hvor børn og voksnes vilkår i familie, skole og daginstitution stadig forringes.
I modsætning til voksne vil det dog som regel være for svært for børn at formulere i ord, hvad det er, problemet består i. Børn bliver i stedet for urolige, handler utilpasset, lukker sig inde eller viser andre tegn på mistrivsel.

Men lige som voksne, har børn, der har det svært, behov for at tale med nogen for at løse de opståede problemer. Også børn har brug for, at et andet menneske forstår de oplevelser og dermed de vanskeligheder, der ligger bag barnets adfærd, og hjælper til med at finde en løsning. En løsning, der optimalt set hjælper de voksne omkring barnet med at gøre barnets livsbetingelser bedre tilpasset dets forudsætninger og udviklingsmuligheder.
Det ville være en stor hjælp for de berørte børn og deres voksne, hvis denne hjælp kunne tilbydes tværfagligt og lokalt uden at barnet skulle sygeliggøres. Så behøvede man måske heller ikke tage pladser op på hospitalerne til de børn, som er syge i ordets egentlige forstand.