At udfordre børnSkal vi udfordre vores børn? Nej, overhovedet ikke. Udfordringerne skal bare stå i forhold til barnets alder og udvikling. Derfor er udfordringer nødvendige, både i børneopdragelse og i dette at lære ”at turde”. En udfordring er at udæske, så den der bliver udfordret må handle og foretage sig noget. Nogen gange ved barnet ganske udmærket, hvad der kan og skal ske og hvad man bør gøre. Det er forudset. Andre gange må man handle i øjeblikket på stedet og så håbe på, at man gør det rigtige. For dette at foretage sig noget, kan indebærer store konsekvenser. Man bliver udfordret på mange forskellige måder og af mange og forskellige årsager, men den væsentligste årsag er altid, at man på baggrund af noget, som er sket, mere eller mindre tvunget må skabe en ny og anderledes situation for sig selv. Disse egenskaber er også påkrævet, når man møder en udfordring, man under ingen omstændigheder har bedt om eller ønsket at møde. Sådanne udfordringer kommer altid uventet - og skaber besvær, problemer og måske konflikter. For børn er udfordringen ved at erhverve ny viden og indsigt, at det faktisk medfører kravet om mere viden og indsigt. Viden og indsigt indeholder nemlig de uanede og uendelige muligheder – og det må så nærmere undersøges, om det også kan lade sig gøre at få mere viden med sig fremover. Senere i livet - for det voksne menneske - kan forskning, innovation og videns generering være forårsaget af nød, sygdom, misvækst, krig eller alvorlige trusler på liv og eksistens. Men kimen til at få noget at vide og opdage det nye – med nysgerrigheden som drivkraft – er barnets utrolige lyst og længsel efter at lære alt om livet og verden. Der ligger et utroligt ansvar på forældre, pædagoger og lærere om at skabe de bedste grundvilkår for at legende, lærende og vidende omgivelser kan være til stede – og at hjælpe det enkelte barn til at tro på sig selv og styrke lysten til at lære og at vide mere. |