Børn og skæbnehistorier

Af forskningschef, cand. phil. Jørn Martin Steenhold
Børneliv – www.borneliv.dk

 

Skæbne er en mærkelig tilskikkelse.
I løbet af et split sekund kan livet og tilværelsen ændre sig og pludselig være det, vi frygtede allermest for vores liv og vores kære – eller lykken kan på forunderlig vis tilsmile os på en måde, vi ikke i vores vildeste fantasi kunne drømme om ville ske.

 

Historier om skæbne – både den grumme og den lykkelige skæbne – har altid optaget os, fordi vi ved at læse om eller lytte til disse skæbnehistorier får mulighed for at indleve os i livets store eksistentielle øjeblikke – som både er grufulde og frydefulde.

 

Historier om mennesker, som møder deres skæbne, er spændende. Mange af historierne er dramatiske, fordi hovedpersonen måske får en voldsom skæbne – eller en interessant.

 

Skæbne er tilskikkelse, lod, styrelse og fatum. Det, der hænder et menneske i livet, især det, som er af afgørende betydning for det - kaldes dets skæbne. Skæbne bruges om en enkelt vigtig begivenhed og om hele det afsluttede livsforløb (f.eks. hun mødte sin skæbne – det viste sig at være skæbnesvangert for hende).

 

Udgangspunktet er, at ethvert menneske har en skæbne - men også at ethvert menneske altid bærer på et andet menneskes skæbne.
Skæbne er altid et forhold mellem mennesker, at Jeg er – fordi Du er.
Skæbnen vedrører alle livets forhold: at være rask – at være syg, at være rig – at være fattig, at være lykkelig – ulykkelig, glæder og sorger, at være fri for ulykke - ramt af ulykke osv.
Ordet bruges også om den hemmelige magt, som man tror, kan råde over særlige hændelser, som indtræffer i livet – eller som gør at tingene i livet er forudbestemte.
Mange mennesker lægger måske deres liv i Guds hånd i tillid til, at han styrer forsynet – f.eks. siger man, at ”nu råder Gud over ens skæbne”.
Nogle tvivler på, at livets gang er forudbestemt, så de har ingen skæbnetro.
Andre tager skæbnen i egen hånd og vil mene, at det er det enkelte menneske, som selv råder over livets udvikling og forløb.

 

At alle hændelser i livet således skulle være forudbestemte, beretter mange af de store folkeeventyr om: Prinsen og prinsessen var bestemt for hinanden – det var forudbestemt at hun skulle få et lille barn julenat – det var bestemt at han skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne blive den store digter.

 

Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen.

Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødet deres skæbne – med mindre et lille ”offerdyr” havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste.

 

Desuden har vi historierne om de onde, som fordi de er så onde går deres grufulde skæbne i møde og lider en grufuld død.

 

Børn – og voksne med - elsker disse historier.
Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne – men som trods alt til sidst frelses af Gud – eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster.

 

© 2008 Børneliv – www.borneliv.dk
Dele af denne artikel findes i Jørn Martin Steenholds bog: Børn og klogskab, udgivet på Danmarks Mindste Forlag, 2008 - www.danmarksmindsteforlag.dk