Fra drøm til mareridt

Af journalist Charlotte Holst

Det lyder som starten på et ægte Hollywood-eventyr:

Kun tolv år og ingen erfaring og pludselig bliver hun valgt til at spille hovedrollen i en stor filmproduktion. Sådan gik det for Dakota Blue Richards, der spiller Lyra i ‘Det gyldne kompas’. Men at få en hovedrolle og blive kendt er ikke kun kindkys og en dans på den røde løber, advarer lege- og fremtidsforsker Jørn Martin

Steenhold og henviser til de mange børnestjerner, der er bukket under for presset.
For at komme helskindet igennem en barndomsbe­røm­mel­se mener han, at det er vigtigt, at man har forældre og venner, der kan hjælpe en med at holde jordforbindelsen.

»Når et barn bliver berømt, får det utrolig meget op­mærk­­somhed. De bliver bragt ind i en situation, hvor det kan være svært at skelne fantasi fra virkelighed. Det er vigtigt, at omgivelserne passer ordentligt på dem og sørger for, at de har en normal hverdag. Hvis der ikke er nogle fornuftige voksne til stede, kan det gå grueligt galt,« advarer han.

Problemet er, at publikum overfører rollens identitet og ad­færd til barnet. Det gør det ikke bare svært at skelne, det gør det også vanskeligt for bar­net at få andre roller, forklarer Bodil Marie Stav­ning Thomsen, der forsker i kul­tur og medier ved Nor­disk Institut på Aarhus universitet.

»Er man først blevet type-castet og kendt i en bestemt rolle, kan det være svært at overleve i branchen. Når vi ser ham, der spiller Harry Potter, tænker vi, ‘der er Harry Potter’, vi ved dårligt nok, hvad han rigtig hedder – han er et godt eksempel på et barn, der er type-castet.
Som skuespiller skal man kunne løfte mange roller, men er man først sat fast i en rolle, kan det være svært at bryde væk,« siger hun, og forklarer, at børnestjerner ofte er type-castede.

De får altså rollen, fordi de lige netop har det rigtige smil, de gyldne krøller eller den charmerende personlighed, som filmsel­skabet har brug for.

Vild og upoleret
I Dakota Blue Richards tilfælde fik hun hovedrollen i ‘Det gyldne kompas’, fordi hun i instruktørens øjne er upoleret og har en vildskab over sig.

»Det var den bedste følelse nogensinde, da jeg så fik rollen. Ord kan ikke beskrive, hvordan det føltes. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg skreg og hoppede rundt,« siger den 13-årige pige.

Selv om hun har brugt mange timer på at spille Lyra, føler hun ikke, at hun går glip af noget i hverdagen.

»Jeg går i skole, lige så snart jeg ikke filmer, så jeg synes ikke, at jeg går glip af noget. Men når mine venner taler om ting fra skolen og spørger, ‘kan I huske, da vi lavede det og det’, kunne jeg godt ønske, at jeg havde været der,« fortæller Dakota Blue Richards.
Så vidt hun ved, synes hendes venner, at det er cool, at hun er blevet skuespiller.

»I går så jeg mig selv på siden af en bus for første gang. Jeg talte i telefon med en veninde, og jeg begyndte bare at råbe: Jeg er på en bus – jeg er på en bus! Det er virkelig spændende,« siger den unge skuespillerinde.