Når børn iagttager små og store dyr

De levende dyr fanger altid børns opmærksomhed. Dyr indgår jo ganske enkelt i men­neskets bevidstheden. Allerede ved synet af et dyr begynder barnet at gøre sig tan­ker og forestillinger om dyrets mulige betydning.

Børnene iagttager, snakker og leger med tanken om, hvordan det er bedst at forholde sig til det. Som det naturligste i verden stiller de interesserede spørgsmål for at få viden og information, som kan an­vendes til at sikre sig, at der ikke sker noget uventet eller farligt.

På grundlag heraf får børnene gennem legen lært at klassificere dyrene i grupper af små og store, farlige og ufarlige, vilde dyr og husdyr, de vilde dyr som ikke er til at styre, og kæledyr som er til at lege med, klappe og sove sammen med. Herefter åbner alle mulighederne sig.

Legen bygger på iagttagelse af dyrene set på tv, i zoologisk have eller ved besøg på en bondegård. Børnene lærer langsomt, at et dyr ikke direkte er til at lege med, og at det er afhængigt af det barn (eller den voksne), som passer på det og har ansvaret for det.
Når et barn lever sammen med dyret, er der også mulighed for at iagttage det på tæt hold – se når det spiser, hviler sig, sover og når det vil lege.
Iagttagelsen af dyret ender for det meste med, at barnet kommer til at holde af dyret ud over alle grænser – og måske holder dyret også af sit menneske.

At lytte og derefter iagttage er naturligt for alle børn. Hvis børnene er vant til at lege meget ude i naturen, iagttager de naturligvis fuglene.
Naturen har udviklet, hvad man kunne kalde for ”gratis luksus”, og det drejer sig om fuglesangen. Den biologiske betydning af fuglesangen er, som man ved, mar­kering af et yngleterritorium og at lokke en hun til. Hertil kræves der ikke så varie­ret en sang som den, de fremragende sangere blandt fuglene præsterer, f.eks. sol­sort, sangdrossel, nattergal, kærsanger, gulbug og tornirisk. Andre arter kan bare præstere nogle hæse skrig eller et ”pip”.
Børn, som er så priviligerede at de kan få lev til at lege i naturen, er tidligt opmærksomme overfor de forskellige fugle sang.
Desuden er der også glæden ved at lytte til sangen, som giver grobund for lege, tanker og drømme.

Tegnede og ridsede figurer fra hulemalerier rundt om i verden blev ud­ført allerede for 10.000 til 25.000 år siden. 10.000 år gamle figurer hugget ud i sten eller formet i ler eller terrakotta er fundet i grave, lagt ned sammen med den afdøde – og måske har nogle af disse figurer været brugt til at lege med. Det drejer sig om figurer af både vilde og tamme dyr.

I dag leger børnene med figurer af både vilde og tamme dyr, som de har samlet i en Noas ark, en zoologisk have eller en bondegård. Gennem iagttagelser af de levende dyr overfører børnene deres viden til legen med figurerne. Sådan forholder det sig også med de mange plysdyr, som børnene har. De ti favoritter hos skandinaviske børn er i nævnte rækkefølge: bjørn (Peter Plys, ”bamse”, panda, koala og isbjørn), hund, abe, sælunge, mus, løve, kanin, kat, elefant og blæksprutte.

Børnenes nysgerrighed retter sig mod, hvilket dyr der er størst i verden, hvilket der kan svømme længst, hvilket der får flest unger, hvilke dyr som gerne vil leve sammen, foruden alle de specifikke spørgsmål om de forskellige små og store dyr, fugle, fisk, insekter, m.m.