Udeskolen - Ud med skolen!Af naturvejleder Mogens Brask Christensen www.ccnatur.dk
Hvis man i stedet for at holde sig tæt til de seneste 50 års skole- og undervisningstradition, så på hvad børnene møder frem ed at kunnen og behov, ville man øjeblikkeligt vælge at udnytte skolens udeareal som en ligeværdig del af undervisningsrummet. Man ville så tale om udeskole og indeskole. Institutions- og skolelivet er gennem de seneste årtier blevet et indendørsprojekt, et ”sidde-ned”- projekt, et ”lytte-til-læreren-der-taler”-projekt. Men vi ser børn ikke som tomme kar, der skal fyldes. De er bål der skal tændes. Og ”Tændstikken” er muligheden for (også) at være kropslige i læringen. Se på børn der leger: ville det give mening uden krop og sanserne? ”Når de voksne går ind, går det ud over børnene. Deres kroppe udvikles ikke, men bliver slappe og fede som de voksnes. Deres livslyst stækkes – som de voksnes.” (Erik Sigsgaard) Krop og sanser skal være en integreret del af skolens undervisning, og uderummet skal tages i anvendelse.
Udeskole! Lær om virkeligheden ude i …. Virkeligheden. Indeskolen er i én forstand, en uvirkelighed i virkeligheden. Den får sin berettigelse der, hvor virkeligheden hentes ind udefra…. fra Udeskolen.
Udeskole er en arbejdsmåde, hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasien, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning, hvor ude- og inde aktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden, dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet, og om nærmiljøet i nærmiljøet. Undervisningen i Udeskolen hænger sammen med undervisningen i Indeskolen, så oplevelser, erfaringer og refleksion komplementerer hinanden. Færdigheden og teoretisk viden fra Indeskolen afprøves ved konkret at arbejde med den i uderummet. Fagene bruges aktivt og derved meningsfuldt.
Argumentationen: Dagspresse, fagblade og forskningsresultater vidner dagligt om fede børn, om børn med astma, dårlig motorik, allergi, stress, forskellige former for indlæringsvanskeligheder, og et alt for stillesiddende i liv ved TV, PC, osv. Forskning, undersøgelser og erfaring viser, at børn trives ved jævnlig udendørsundervisning.
10 gode argumenter for Udeskole:
1. Øget faglighed
2. Bedre læring
3. Undervisnings differentiering
4. Kendskab giver venskab!
5. Et æble om dagen…
6. Over stok og sten
7. Læring ad flere kanaler
8. Sammen kan vi…
9. Kendskab til lokalområdet
10. Fjern dig fra fjerneren Udeskolen er et must! |