4 - Tilføjelser i gruppedynamikken.

Én til én kontakt, skaber en relativ enkel og ligetil kommunikation. Én til fjorten (11 børn og 3 voksne) skaber en relativ kompliceret og indirekte kontakt, fordi påvirkningen spredes som ringe i vandet.

Vi kender alle, af en eller anden årsag, at stå på gangen med 12 børn og en enkel skubber til sidemanden. Straks forplanter uroen sig og fokus er fjernet fra det vi stod der for.

Denne hændelse bliver ikke skabt fordi barnet vil skældes ud. Det er et signal til den voksne om, at barnet har brug for hjælp. Om det er hjælp til behovsudsættelse, hjælp til at være i det utrygge, hjælp til at markere sine grænser eller hjælp til et fysisk behov, må den voksne afdække og imødekomme, på bedst mulig måde.

Bliver barnet ikke imødekommet har det modvilje og overvillighed, som samarbejdsmuligheder. Det vil afføde et adfærdsmønster, det har mulighed for at dyrke hele livet, medmindre det på et andet tidspunkt, lærer at håndtere det oprindelige signal.

Safety first – er mit motto. I dette tilfælde drejer det sig ikke om fysisk sikkerhed, men om psykisk sikkerhed. Sikkerhed for at barnets nerveender for lov at vokse sammen. Sikkerhed for at barnets hjernebaner danner brugbare og sunde spor.

Dette med hjælp fra nærværende bevidste voksne, der er behagelige at være sammen med, gode at lære af og tydeligvis beskytter mod destruktiv adfærdsmønstre. Voksne der gør hvad der skal til, for at barnet ses og høres. Voksne der gør hvad der skal til, for at ressourcerne i gruppedynamikken bruges til at imødekomme hinanden, fremfor at bekrige hinanden.