Med semiotikken i børns hverdag

Indholdet i hans bøger er således fortællinger og beretninger om børns nysgerrighed, når de opsamler ting og viden - og om børns utrolige opmærksomhed og lyst til at udtrykke sig herom, oftest ved at fortælle og tegne. Men også på mange andre måder.

Og det skal der være plads til, siger han, fordi børnene også skal kunne mærke omgivelsernes interesse og respekt for deres initiativer og interesser.

Børn er opmærksomme på alt, hvad der sker omkring dem. De lægger mærke til "tegn" på ting, på elementer i omgivelserne, og på alt det, de ser, og som sker.

Alle de materielle, sproglige og tegnede tegn, børnene fortæller om og nedtegner, viser os noget om deres viden.

Gennem tegnene opdager de verden - hvilket er forunderligt! De fortæller os på den måde om, hvad det vil sige at være menneskebarn og menneske.

Tegnene i denne forunderlige verden kan sorteres, kategoriseres, tolkes, fortolkes og udtrykkes på ny!

 

"Tegn" har 3 fremtrædelsesformer, som:

  • Index - Ikon - Symbol.
  • Et tegn er "noget"
  • der for "nogen"
  • "står for noget"

i en eller anden "sammenhæng".
At "nogen" (barnet) møder "noget", uanset hvad det så end kan være, er ikke altid "noget", "nogen" beder om men det sanses og registreres tolkes og fortolkes.

Måske er dette "noget" særdeles interessant, spændende og skræmmende - måske ikke.

Nysgerrighed og opmærksomhed spiller en afgørende rolle, såfremt det oplevede "noget" - måske - kan får betydning i forskellige vigtige sammenhænge.

Børn tror ikke, at dette "noget", de møder og oplever, er ekstraordinært. Først når dette "noget" er sanset og registreret, kan det måske få betydning

- og så kan det blive ekstraordinært atter at møde "det".

Under alle omstændigheder får "det", der bliver sanset og oplevet, betydning - for børnene vil uden tvivl snakke om det - og tegne det!

Derved udtrykker de snakkende og tegnende børn ikke kun opmærksomhed og interesse, men tilkendegiver også, at de har en viden om det.

 

Intelligens er selve evnen til at lære.
Kompetence og viden er det, vi lærer.
Når vi lærer, bliver vi klogere.
Klogskab er evnen til at anvende det, vi har lært.

 

Som nævnt skriver Jørn Martin direkte om børn og deres utroligt vedholdende søgen efter viden og indsigt i alle livets og tilværelsens tilstande og processer.

Han finder, at det udgør et smukt træk ved menneskets udviklingshistorie - og peger på en fremtid, hvor mennesker altid vil være opsøgende og på opdagelse.

Man mærker, at bøgerne om "det hele barn" er skrevet med en dyb respekt for barnets søgende og nysgerrige aktiviteter og med stor fornemmelse og indsigt i barnets natur, sanser, følelser og leg - og at han - bare uden videre - anvender semiotikken som et legende redskab til at redegøre for børns leg og viden, anvist i tegn, i leg, sansning, tegninger, fortællinger og aktiviteter.

Det er vist ikke set før og må derfor betegnes som pionerarbejde.

Selve tekstformen i alle hans bøger er som nævnt essayet, og der er mange essays i hans bøger om børns tegn på viden indenfor emnerne: Viden, leg, sansning, kreativitet, fortælling, tegning, spil, dannelse, redskaber, legetøj.

De mange essays er sprogligt innovativt sammensat, med mange indfletninger og gensidige referencer, der omhyggeligt redegør for børns leg, liv og hele tilværelse.