Viden om - musik og det musiske
- er at kunne udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier.
Musik er fyldt med kontrasterne – ensomhed og fællesskab – glæde og sorg – lyst og smerte.
Den har optaget os på magisk vis siden tidernes morgen og indgår som evig rytme i både vores liv, bevidsthed og eksistens.
Musik bliver ofte skabt af en enkelt person alene, fordi vedkommende er inspireret til kreativt at videregive den til andre.
Musik skabes også sammen med andre, meget ofte i glæde og i nuet. Den skabes ud fra lyst, så det er lyst og samvær, der driver mennesker til at optage musikken i sig.
Fællesskabet om musik er fundamental. Mange mennesker kan på en gang nyde, deltage og dele oplevelsen mellem sig.
Gennem musik udtrykkes de højeste og dybeste følelser, fordi det er at fortælle en historie uden ord. Historien skal desuden formidles gennem rytmer, tomer, klangfarver og melodier, så mange gange skal den der formidler musikken optræde – måske endda være entertainer.
Børn får viden og lærer at blive musik-kloge, - når de leger at de er sangere, musikere, komponister, dansere og får lov til at se, lytte til og afprøve forskellige musikinstrumenter, synge sange, synge i kor med andre børn og voksne - og ved at andre gerne vil lytte til deres sang, kompositioner og spil.
Musik-klog - er den person, der på forskellige musikinstrumenter kan udtrykke sig i rytmer, toner, klangfarver og melodier, men også de voksne og børn, der både kan synge, efterligne, gengive eller sammensætte lyde og toner, og som forstår at nyde og genkende forskellige sange, melodier og større kompositioner, og som viser vedholdenhed i at lære at spille på et instrument.
Lytte
At lytte er den første form for at gå på opdagelse i musikken og derved komme frem til en erkendelse af tonernes sammensathed – at lyden fra de forskellige instrumenter “taler” sammen - og danner det musikalske budskab i enhver sang, melodi eller komposition.
Det er vigtigt at kunne høre efter – evt. sætte sig ned - og lytte til musik og sang og det kræver både koncentration, vedholdenhed og udholdenhed. Børn skal lytte og høre grundigt efter - for både at kunne nyde musik og sang og lære hvad der sker i sangen eller musikken - ved at skelne mellem de mange forskellige instrumenter, klange og udtryksformer.
De yngste børn er meget interesseret i de forskellige lyde fra de forskellige instrumenter, hvad lydene minder dem om og hvilke effekter lydene har. Det er den rene leg at lære børnene at lytte og derefter at kunne skelne mellem de forskellige musikinstrumenter.
Synge
Sang er barnets og det voksne menneskes lyst og trang til at give luft og udtryk for sine følelser. Det gælder uanset om man bliver inspireret af en sangs tekst, som man så får lyst til at synge - eller man bliver overvældet af en stemning og spontant skaber en melodi, måske med sin egen umiddelbare tekst.
Små børn sidder ofte under deres leg og synger ved at fabulere med både eksisterende og spontane tekster og melodier. Meget tit synger de handlingen i en leg eller de opfinder eller digter en handling, som legen indordner sig under.
Denne frie form for improviseret sang (kaldet spontansang) er den mest spontane udtryksform, som findes i menneskets måde at kombinere og bruge tale, tekst, rytme, lyd, klang og melodi.
Vanskelige sproglige, grammatiske eller matematiske remser og tabeller kan mange børn bedre huske og senere anvende, når de læres at kende gennem takt, rytme og melodi.
Danse
Dans, digtning og sang giver hver for sig udtryk for følelse og stemning - og bliver derfor meget tit brugt sammen, når et barn både synger og digter en tekst og en melodi og danser samtidig. Børn danser gerne alene – og alene dansen er derfor udtryk for den dansendes personlighed.
I dansen sammen med en anden skal man både vise sig frem og finde bevægelsernes udtryk i rytmisk form sammen med den man danser med. I dansen sammen med mange andre følger man bestemte regler for den pågældende dans eller de dansende følger en fordanser, som markerer bevægelserne.
I dans følger man en melodi og en rytme fra et instrument eller et orkester eller en gruppe, og melodien og rytmen bestemmer derfor det man føler og skal udtrykke i sin dans. Det er derfor meget vigtigt, at børn får mulighed for at danse frit og spontant og derved lege med kroppen til forskellige former for musik.
Spille
At spille er at udføre, opføre, fremføre, skabe noget med et musikinstrument.
men at spille kan også være at lege, agere, imitere eller simulere. Når det drejer sig om at kunne spille en melodi på et rigtigt instrument, kræves der træning, øvelse og ofte hjælp fra en anden, som i forvejen er øvet og dygtigere (eller blot en god formidler og inspirationskilde) end den, som skal lære det.
Børn kan også lege eller simulere, at man kan spille og spiller et instrument, selvom der måske bare er tale om et legetøjsinstrument eller en luftguitar, som ser ud som om det er virkeligt. Men det er bare leg med foregivelse eller simulering og har derfor intet med rigtig musikudøvelse at gøre.
Det er vigtigt, at ethvert barn lærer at kunne spille på et musikinstrument, fordi legen og glæden ved at kunne skabe en melodi er en menneskelig udtryksform.
Rytme og puls
Rytmik kaldes både den gren af musikvidenskaben, der omhandler rytmens love og virkninger, og de musiske lege, som eksperimenterer med forskellige rytmeformer. Udgangspunktet er, at en række lydindtryk af konstant styrke og tempo bliver opfattet gruppevis, da hvert andet eller tredje slag forekommer stærkere betonet end de øvrige. Flere tempogrupper efter hinanden skaber derved en overordnet takt, som man må lære for at kunne spille og synge sammen – og for at forstå et stykke musik.
Vedr. puls lad da børn løbe på stedet og derefter finde deres egen puls - og forklar derefter, at musikken også har en puls eller et hjerteslag. Lad herefter børnene lytte til musik, hvor pulsen er tydelig - og lad dem eksperimentere med at finde pulsen ved enten at klappe, stampe eller spille til.
Børn holder meget af en gennemtrængende puls i musikken og de lærer meget hurtigt pulsslagene, som de nyder og leger med at kunne slå eller gå eller hoppe i takt til.
Tone
En tone er en musikalsk brugbar klang. Tonerne samles i “toneslægter”, som igen tilkendegiver hvilken “skalatype” der ligger til grund for “tonearten” som f.eks. mol og dur. Det tænker børn imidlertid ikke så meget over, for de bruger bare umiddelbart tonerne til at gengive enten en sang de har lært, eller de improviserer spontant nogle nye melodier. I deres egne sange er de imidlertid ligeglade med om der er “tonalitet” i sangen eller melodien.
For at hjælpe børn med at lære at kende forskel på høje og dybe toner, kan det være nyttigt at gøre klangen visuel. F.eks. kan man kigge ned på strengene i et flygel, når der spilles på det. Her er det meget tydeligt at de høje toner stammer fra de korte strenge. Har man ikke tilgang til et flygel, kan man bruge en zylofon, hvor de høje toner stammer fra de korte stave.
Større børn kan sagtens høre forskel på mol og dur klange. Spil musik for dem med udpræget mol eller dur karakter - og lad dem sætte ord på, hvori forskellen ligger.
Klang
En klang er en klingen, ringen, en tone, akkord eller harmoni, de hastige og periodiske svingninger, som øret opfatter eksempelvis når en streng, en stemmegaffel eller en orgelpibe sættes i vibration. En klang kan
- være af forskellig styrkegrad bestemt af den energi, hvormed eksempelvis stemmegaflen sættes i bevægelse
- have forskellig klanghøjde (tonehøjde) bestemt af den hurtighed hvormed eksempelvis en streng på en guitar svinger - have en klangfarve, som - når man lytter nøje efter
- kan bestå af en hel serie af overklange eller overtoner (overtonerne eller deltonerne er meget ofte noget svagere end selve grundtonens klang).
Børn elsker at lege og eksperimentere med klangfarver og hertil kan man stort set bruge alle former for redskaber og instrumenter, skrot og genbrugsting, bare det er muligt at få en klang eller lyd ud af genstandene.
Dynamik
Ved dynamik forstår man de forskellige styrkegrader i musikken, der anvendes under udførelsen af en enkelt melodi, rytme eller en større komposition. Disse dynamiske styrkegrader, som kan anvendes på mange forskellige måder, betinger derved melodiens eller kompositionens virkning.
Mange kendte stykker klassisk musik har forskellige dynamiske udtryksformer, som selv helt små børn finder interessante, eksempelvis mange af Mozarts værker eller i den historiefortællende musik som f.eks. “Peter og ulven” - eller i de mange andre musiske historier og fortællinger.
Der er ikke brug for noder i den rytmiske og dynamiske leg, som er musisk fri og spontan. Under legen stopper børnene tit op og giver hinanden anvisninger om, hvordan de ønsker rytmen, så deres dans eller spil kan blive så udtryksfuld som mulig og som de hver især selv ønsker den.
Samspil
Sammenspil læres kun ved at man har nogle at øve sig sammen med. Derfor er sammenspil også forudsætningen for det sociale musikalske samvær, som opstår og er så givende for mange børn og voksne. Det drejer sig om glæden ved at få musikalske oplevelser gennem fælles anstrengelser. Sammenspil er de forskellige musikeres (eller bare de som tilfældigt spiller sammen) evne og vilje til at “spille sammen og improvisere” i en indbyrdes skabende og kreativ orden.
Man skal være en nogenlunde trænet musiker og sanger for at kunne det, men glæden ved sammenspil er uforlignelig, når den går op i en højere enhed af intensivitet, inderlighed, kreativitet, skønhed og udtryksfuldhed.
Børn udvikler også i høj grad deres sociale kompetencer i en sammenspils situation – man lærer at vente på hinanden og at “indordne” sig efter de andre instrumenter – f.eks. ved ikke at spille for højt eller lavt.
Musisk fornemmelse og intuition
Selv helt små børn fra 3 års alderen elsker at synge sammen. Det er ikke korsang, da det lille barn på egocentrisk vis synger for og med sig selv. I disse tidlige musiske oplevelser drejer det sig meget mere om, at de små børn synger hver for sig på samme tid – og i en samlet flok.
Det er ikke alene fornøjeligt og underholdende, men også lærerigt, for børnene får i den forbindelse den første erkendelse af begreberne periode, melodi, rytme og harmonisering. For på længere sigt at kunne erkende og benytte denne viden, er fornemmelse og intuition herfor meget vigtig.
Musisk og rytmisk fornemmelse og intuition er nødvendig, når børn skal lære både rytmisk og symfonisk samspil. Musisk fornemmelse og intuition er en forudsætning for at kunne både lege med og lære samspillets kunst – og det læres bedst gennem leg fra børnene er helt små. En anden og meget vigtig ting er desuden, at børnene derved får fornemmelse for musisk disciplin, som er en nødvendighed for at kunne spille og synge sammen. Det er en legende måde til at lære at respektere og at vise hinanden hensyn.