Viden om - liv og eksistens

- er at kunne erkende situationer og episoder, hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er i indbyrdes balance.

Eksistens er evig forandring.

Det er i de udfordrende forandringsfaser at mennesket er tættest på sig selv og skal forholde sig til alle de forskelligartede situationer og begivenheder, som sker.

Forandringsfaserne er alle de hændelser, der - i langsom eller hurtig rækkefølge - af et menneske skal sorteres og placeres i den pågældendes bevidsthed – her og nu. Forandringsfaserne skaber impulser, ideer, oplevelser og opdagelser, og dem skal mennesket vælge imellem - tage stilling til, hvad er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert, smukt eller grimt osv.

Det er ubetinget vigtigt, at børn meget tidligt får viden om, at alle mennesker har en skæbne, kan gøre krav på et liv i frihed, skal have medindflydelse og medbestemmelse – og at alle mennesker på forskellig vis er afhængige af hinanden.

Ubetinget er dette i det hele taget forudsætningen for at kunne lege, tilegne sig viden og lære - og leve sit liv.

Børn får viden og lærer at blive livs-kloge, - når de leger gode kammerater, forældre, lærere, pædagoger, trænere, ledere, anførere, forfattere, skuespillere, digtere og fortællere - når de er opmærksomme på det smukke, sande og gode i kunst og videnskab - og når de leger med børn med forskellig social og kulturel baggrund.

Livs-klog - er den person, der hurtigt erkender de mange vidt forskellige forandringsfaser i sit eget og andres liv og tilværelse. Barnet er bevidst om at livet og tilværelsen er i evig forandring, og at hændelserne veksler i både langsom og hurtig rækkefølge. Barnet bruger alle sanse og forstår at benytte de nye impulser, ideer, oplevelser og opdagelser, vedkommende møder i livet.

 

Bedsteforældre

At have oldeforældre eller bedsteforældre er oplevelsen af eksistens og slægters gang. Desuden er det muligt, når man spørger sine bedsteforældre eller oldeforældre at få forklaret, hvordan livet og tilværelsen, hverdage og helligdage, somre og vintre, store begivenheder og små smukke oplevelser har været. Alt sammen fordi bedsteforældrene levede, oplevede eller måske var til stede, da disse ting skete, og således kan give en autentisk beskrivelse.

Det er dejligt at besøge bedsteforældre. Interessant er det at se, om bedsteforældrene har gemt deres tøj fra de var børn, unge, fordi det måske er blevet moderne igen.

Også bedsteforældre kan måske huske, hvordan det var for dem at besøge deres bedsteforældre. På den måde bliver minder givet videre – minder om dejlig mad, hyggelige stunder, lyse sommerdage og kolde vinterdage, sorger og glæder som alle er betydningsfulde.

 

Livets modsætninger

Modsætninger er at noget er et modstykke til noget andet, en kontrast i et forhold – men kan også være en antitese, det modsatte til noget andet: Smukt - hæsligt / nydelse - lidelse / frihed - tvang / rent - snavset / Gammelt - nyt.

Livets modsætninger er nogle klare eksistentielle og æstetiske modsætninger og modsigelser, som tydeligt viser sig i menneskers forskellige livsvilkår.

Det er alle livets modsætninger og modsigelser, der indgår i de begreber børnene stiller op overfor hinanden, når de leger, snakker og eksperimenterer med alt lige fra ting og genstande til sociale episoder og situationer i virkeligheden og i historierne.

 

Skæbnehistorier

Skæbne er tilskikkelse, lod, styrelse og fatum. Fatum opfattes som den meningsfyldte verdensorden, der som en spådom kan forudsige fremtiden.

Det, der hænder et menneske i livet, især det, som er af afgørende betydning for det, kaldes dets skæbne.

Skæbne bruges om en enkelt vigtig begivenhed og om hele det afsluttede livsforløb (f.eks. hun mødte sin skæbne – det viste sig at være skæbnesvangert for hende).

Udgangspunktet er, at ethvert menneske har en skæbne - men også at ethvert menneske altid bærer på et andet menneskes skæbne.

Skæbne er altid et forhold mellem mennesker, at Jeg er – fordi Du er.

Skæbnen vedrører alle livets forhold: at være rask – at være syg, at være rig – at være fattig, at være lykkelig – ulykkelig, glæder og sorger, at være fri for ulykke - ramt af ulykke m.m.

Det er gribende historier om menneskers skæbne. Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne – men som trods alt til sidst frelses af Gud – eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster.

 

Originale personligheder

En original personlighed har en oprindelig, uforfalsket, ægte personlighedsstruktur – men vedkommende er også idérig, nyskabende og selvstændig. Mange originale personligheder kan være besynderlige, sære og forunderlige.

Desuden er nogle endda ualmindelige, særegne, excentriske, måske endda direkte underlige.

De dybt originale mennesker lever og arbejder ud fra vitale behov, tvangstanker

og intuitive tilskyndelser, og deres motivation er ærlig, ren og intens.

At møde dem – planlagt eller tilfældigt – kan få store eksistentielle konsekvenser for en selv.

Børn må gerne udsættes for store møder med originale personligheder, for derved træffer de og lærer at mennesker er forskellige, smukke og enestående og at alle mennesker er betydningsfulde.

 

Drømme

Drøm er en forklædt opfyldelse af et undertrykt ønske. Man drømmer om noget bestemt, som man ønsker gerne må gå i opfyldelse – eller man ønsker sig at det for alt i verden helst ikke eller aldrig må gå i opfyldelse. Men det man drømmer er ikke det man ønsker sig skal ske – eller vil undgå skal ske. Det man drømmer er forklædt eller ser i drømmen ud som noget andet. Og det er dette andet, som er det vigtige – og som måske kan analyseres eller tolkes.

At drømme kan også forklares som en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. Ifølge en af de mest gængse teorier om fænomenet er drømme et biprodukt af en proces, hvorunder hjernen ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Man må ikke tage drømmen fra et barn - et menneske – og man skal være åben overfor børnenes drømme og snakke om dem.

De gode drømme er betydningsfulde og fylder altid mennesker med tro og håb.

 

Generationsforskelle

En generation er en årgang, et slægtled eller en aldersklasse. Alle mennesker tilhører en årgang og nye årgange kommer til. Det medfører almindeligvis en forandring i livet og tilværelsen, selvom forandring ikke altid kommer på en gang. Forandring er nemlig ændring og forskel, forvandling, omdannelse og omskiftning – men kan også være omveksling, overgang og omordning.

Mennesker kan aldrig forblive uændrede. De fødes, vokser og udvikler sig, bliver gamle og dør. Det er livets lod. Børn fra 3 års alderen forstår, at noget ændrer sig i deres liv og forandres. De elsker derfor at høre om sig selv, da de var små, om da mor og far var små o.s.v. – og nyder at se på billeder af sig selv og andre, som vokser og forandrer sig.

 

Kunstneriske udfoldelser

Kunstnerisk udfoldelse er eksistens og skabende virksomhed. Forskellen mellem et ganske almindeligt menneskes tegninger og malerier og malere som f.eks. van Gogh eller Michael Kvium er, at de to nævnte kunstnere serverer deres guddommelige produkter med en så overvældende kraft og tydelighed, at alle tror på deres oprigtighed. Deres fantasi er så stærk, at den i praksis på det nærmeste fortætter sig til virkelighed. Når alt kommer til alt, er det hele bare bedrag, en illusion – en rigtig god historie, som kan gribe alle om hjertet.

At være i besiddelse af en god fantasi er som sagt at kunne gøre sig forestillinger om noget og at kunne tænke sig til noget, som enten ikke er sket - noget man ønsker skal ske - eller som man tror vil ske – eller noget man gerne vil have ændret eller ønsker at tegne, male eller fortælle om.

At være kreativ er derimod at kunne bruge sin fantasi, omsætte sine drømme og bruge sine ideer til noget anvendeligt og synligt i praksis, i hverdagen og i virkeligheden. Mange børn med en stærk fantasi er også meget kreative.

 

Kærlighedshistorier

Kærlighed er eksistens og moral. En kærlighedshistorie handler om nogen, som elsker hinanden. Det er for det meste to unge eller voksne mennesker - det kan også være to børn - men det kan også godt være kærlighed mellem børn og forældre. I kærlighed mellem voksne gør partnerne alt hvad de kan for at få og beholde hinanden. De er hinandens objekt.

Barnet er et meget mærkeligt og en anden slags kærlighedsobjekt, fordi det at elske sit barn går ud på at acceptere, at det skal forlade en – og det er faktisk temmelig svært.

Kærlighed er et spørgsmål om moral – og moral er spørgsmålet om at gøre det godt og rigtigt sammen med andre mennesker – i kærlighed er moral at gøre det godt og rigtigt sammen med dem, man elsker – i to menneskers indbyrdes kærlighed til hinanden er det at finde ud af at leve smukt, godt og rigtigt sammen.

Der findes både simple og komplicerede kærlighedshistorier og det er både godt og rigtigt at føle med dem, som elsker hinanden i historien. For børnene er al kærlighed skøn, sand og god. Derfor er de gode kærlighedshistorier en kilde til længsel og drømme, tro og håb.

 

Liv og død

Spørgsmålet om livet i forhold til døden er fyldt med alle de store eksistentielle modsætninger og modsigelser. - Når noget spiser, ved man, at det er levende.

En blomst lever af sollys og regnvand, det gør den i stand til at spire og blomstre. Vand, luft og lys er dens næring og får den til at gro. Noget er levende, når detformerer sig. Det vil sige, når det producerer andre levende væsener. – En sten producerer ikke andre sten.

Den største glæde for et menneske er at være sammen med nogen, det holder af. Man er ikke lykkelig, når dem man holder af ikke er der. Så venter man tålmodigt på, at de skal komme tilbage.

For at have lyst til at få noget ud af livet skal man huske på, at det ikke varer evigt – og da livet jo slutter en dag, må vi gøre os stor umage for at få noget ud af det – for at leve godt.

 

Natur og menneske

Natur er hvad der eksisterer eller er opstået uden menneskelig indgriben – men det kan også være udtryk for lovbundethed eller orden. Menneskelig natur er de medfødte eller de oprindelige egenskaber, vedkommendes konstitution, væsen og eksistens.

Mennesket er afhængigt af natur, skabt af natur og er en del af naturen. Mennesket er i slægt med dyrene og kan leve i harmoni med naturen og derved respektere alt levende – dyr, insekter, planter – vandet, luften og stjernerne.

Jorden er menneskenes vugge og bolig på trods af, at mennesket ikke har eksisteret i særlig lang tid i forhold til jordens oprindelige alder. Jorden og menneskene er omspændt af universet, som både får mennesket til at drømme om og ønske sig en tættere kontakt til fjerne stjerner og planeter. Mennesket ved derfor, at alle levende væsener indgår i kosmos, med stjerner, solen og planeterne. Det interesserer alle børn.

Alle børn er også interesseret i naturhaven – haven der får lov til at leve på sine egne betingelser – og hvor naturhaven indgår i et almindeligt anlæg omkring børnehave og skole i form af blomstereng, skovbundsbed eller strandhave.