Natur-klog
Er evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår
En smuk omformulering af nysgerrighed i forhold til naturen er følgende -
En beundrende undren.
Alle børn er naturlige børn, født med en nysgerrighed for alt levende, de finder eller opdager.
Børn, som opfører sig ”naturligt”, er umiddelbare og opmærksomme på de fænomener, der omgiver dem. Derfor er alle børn også født som naturvidenskabspiger og drenge – og med øvelse, træning, undren og ydmyghed kan de måske bliver naturvidenskabskvinder og mænd.
Børn begynder at kunne forstå at nyde et naturområdes specielle karakter og skønhed ved 6-7 års alderen. Derefter leger de med tanker om den måde, hvorpå naturen er sammensat.
Denne måde at lege på kan kun stimuleres og suppleres gennem naturoplevelser, hvor børnene gennem selve oplevelsen kan lære at sanse et områdes og landskabs karakter.
Jo mere og bedre vi lærer naturen at kende, jo større respekt får vi for dens fantastiske rigdomme og mangfoldigheder, uanset om disse er store eller små, for de er alle lige fantastiske.
Naturalistisk intelligens
Natur kloghed – naturalistisk intelligens udvikles gennem lege og erfaring med
- vores krop
- naturen omkring os
- dyreliv
- planteliv
- årstiderne
- fænomenerne
- objekters beskaffenhed
- vekselvirkning og tid
- friluftsliv
- leg og eksperimenterne
Børn der leger som om de er naturkloge
- foregiver at de er en slags opdagelsesrejsende, dyrepassere, navigatører, orienteringsfolk, landmænd, biologer, meteorologer, geografer og rumforskere
Disse børn udvikler sig derved til at have
en evne til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår
De har brug for
personer, som er naturmennesker, og kan igangsætte eksperimenter, indsamle og hjælpe dem med at lære at systematisere og skabe orden i kaos
De vil elske
at strukturere og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere alt, hvad de finder
De bliver gode til
at opdage uventede ligheder, forudsige ting, ”læse” spillets gang og se sammenhænge og mønstre i tilværelsen
De bliver stimuleret til udvikling af livskloghed
Ved at være i kontakt med dyr og planter, tage på udflugter til skov og strand, til naturskoler og eksperimentarier
Udfordringerne
Den største udfordring i forholdet børn og natur er at få voksne til at gå ud i naturen sammen med børnene. Det er der heldigvis mange voksne, både forældre, lærere og pædagoger, der gerne vil og har lyst til.
Børnene vil gerne lege med naturmaterialer og ting fra naturen, og naturmaterialer kan de finde alle mulige steder. De overser intet i den forbindelse – og de skelner heller ikke mellem hvad der er levende eller dødt – da alt jo er natur.
Udfordringerne ved at få børnene ud i den friske luft ligger også i at tilrettelægge aktiviteter, som kan falde ind med årstiderne. Aktiviteterne er en forudsætning for, at børnene får lyst til at erhverve sig viden om naturens mangfoldighed.
Aktiviteterne kan være -
| campingture | naturture og lege i naturen |
| cykel-/ski-/skøjte-/ løbeture | skovture (se og snakke om skoven) |
| jagt | strandture (se og snakke om stranden) |
| fisketure | udflugter og sejlture åer og kanoture |
Hertil kommer de umiddelbare oplevelser, som kan være legen
- med vandet i bækken eller ved havet, legen med kilde- og regnvand, med is og sne
- med sand, jord, smadder, mudder, klægt og vådt ler, sten og strandskaller
Det kan også være at lave en bålplads, indsamle brænde, passe et ildsted og lege med røg og damp.
Hertil kommer at tilberede mad over bål sammen med en voksen.
Indsamle tørv, græs, grene og kviste, blomster, blade, frø, frugter og bær.
Udføre snitte-, skære- og bindearbejde på træstykker.
Kikke på insekter, dyr og fugle, finde dyrespor og bosteder samt lege og kæle med kæledyr.
At gå gennem det samme landskab mange gange på forskellige årstider og bemærke årstidernes skiften.
Lytte til historier og myter om naturen og lege og genfortælle dem for hinanden.
Grundvilkårene
Grundvilkårene for at kunne opleve og lære om naturen handler om naturbeskyttelse. Dette er en fællesbetegnelse for bestræbelser på at beskytte naturen mod rovdrift, forurening og tekniske indgreb, som kan medføre langsigtede skadevirkninger på naturen og dermed true hele livsgrundlaget på Jorden.
I sine tidligste former byggede naturbeskyttelse og -pleje på en nærmest religiøs holdning til særlige områder eller genstande i naturen som f.eks. hellige træer.
De ældste bevarede forordninger om at beskytte dyr, fugle og planter, stammer fra middelalderen. Disse love og forordninger omhandler især jagt, men har også haft til hensigt at sikre, der ikke blev drevet rovdrift på dyr og skove.
Begrebet naturfredning er af nyere dato. Her drejer det sig om bevarelse og pleje af større landskaber og særlige områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed har betydning for alle mennesker.
Naturfredning er også bevarelse og pleje af områder, planter, dyr og geologiske fænomener, som kan have en naturvidenskabelig, historisk eller undervisningsmæssig interesse.
I den forbindelse eksisterer der også forskellige foreninger for både børn og voksne, som beskæftiger sig med natur, dyr, planter og landskaber.
I mange lande er særlige områder udlagt som naturparker.
Naturparker er for alle mennesker med interesse for natur, og er blot en anden betegnelse for nationalpark eller et andet beskyttet naturområde.
Men selv i tæt bebyggede områder prøver mange mennesker at skabe en form for natur, ved at anlægge naturhaver.
Naturhaverne får lov at eksistere på ders egne betingelser, altså i praksis den stærkeres ret. Parceller af naturhave indgår ofte i en ganske almindelig, stor have, hvor man prøver på at genskabe eksempelvis en blomstereng, et skovbundsbed eller en strandhave.
Legetøj og redskaber, der stimulerer naturkloghed
Kort og kompas
Ting indsamlet i naturen
Puslespil med dyr, planter, landskaber og redskaber
Vand, luft og ild redskaber
Vores krop
På billedet leger nogle børn ved havet. Det ene barn jubler mod solen og nyder givetvis sin krop, sanser vandet, vinden og solens varme.
At sanse og mærke tingene på kroppen er forudsætningen for at erkende sin krop og kroppens muligheder. Under jeg-klog har vi en beskrivelse af ”egen krop”, som handler om ansvaret for egen krop. Dette afsnit skildrer kroppen i en biologisk historisk sammenhæng.
Men krop er natur og natur skal både bruges og beskyttes - for der skal helst være balance mellem menneskets sjæl og krop.
Mennesket (Homo sapiens) er den højst udviklede art af pattedyrene og udgør sammen med uddøde arter slægten Homo, der atter sammen med forskellige uddøde slægter udgør familien Hominidæ.
Mennesket er bl.a. karakteriseret ved en opret krop og gang, stort hjernerumfang (omkring 1400 ml), kraftig udvikling af visse hjernepartier, navnlig af synscentret (på bekostning af lugtcentret), et stereoskopiske syn, der sammen med den særlige udformning af hånden, (hvor tommelen kan modstilles de øvrige fingre), betinger muligheden for at kunne udvikle og anvende redskaber.
Menneskets krop forekommer biologisk set et trin mere kompliceret end pattedyrets krop.
Men på det rent fysiske plan er mennesket faktisk slet ikke overlegent.
I forhold til størrelse og vægt er det derfor altid interessant at se, hvad vi i det hele taget kan udføre og præstere med vores krop - i forhold til, hvad dyr kan præstere.
Sammenligninger er interessante – i forhold til menneskets, dyrs, fugles og insekters kropsstørrelse og vægt – når sammenligningerne går på præstationer mellem hvad mennesker, dyr, fugle og insekter kan udføre.
Hvem kan løbe hurtigst – og længst?
Hvem kan springe højest – eller hvem flyver bedst.
Hvem svømmer bedst – og hurtigst – og hvem kan dykke i længst tid?
Eksempelvis kan græshoppen foretage ”syvmileskridt” – den lille udendørsedderkoppe kan springe højt op i luften og kan på mindre end et sekund spinde og smide et ”tyndt tov”, hvis den falder ud over bordkanten.
Selv om mennesket med sin svage krop slet ikke formår så meget, har mennesket med sin tænkning og vilje overlevet både store og stærke dyr og vild og ”umenneskelig” natur gennem årtusinder – og har i de sidste 8.000 år været civiliseret. Men det er stadig med den samme krop og den samme hjerne, som dengang mennesket levede i naturen sammen med de vilde dyr.
Udover at mennesket bevæger sig, spiser, ånder og beskytter sig selv, vokser det også i højde og vægt – og vækst kan og må måles, så hvert enkelte barn får mulighed for at følge med i sin egen udvikling.
Mennesket er et socialt væsen, så derfor har alle mennesker brug for fysisk kontakt og kropskontakt – med andre mennesker – med dyr – med træer, planter og blomster – med jorden, græsset og vandet – med vinden og luften.
Prøv derfor at lade børnene sætte kryds ud for billeder opsat på en tavle –
- af forskellige personer i deres bekendtskabskreds
- af dyr de ser og kender til
- og af forskellige interessante genstande
Når de enkelte børn hver for sig har prøvet
- at omfavne
- at kysse
- at lugte til
- (og for nogle tings vedkommende måske også at smage på!)
personerne, dyrene eller genstandene - lad så børnene derefter fortælle om oplevelsen ved at gøre det, hvor dejligt det var og beskrive, hvordan det føltes.
Naturen omkring os
På billedet er to børn ude i naturen – dvs. at de befinder sig ude i den.
Det at befinde sig i naturen, er nydelse (natur og menneske – livs-klog), erkendelse og beskrivelse (ord på natur – ord-klog) – og oplevelse (naturen omkring os – natur-klog).
Oplevelser i naturen kan deles med andre – og det er hvad de to børn gør. Men kun når de træder et skridt tilbage, kan de se, hvad der viser sig for dem - og heraf kan der opstå en beundrende undren, der med en uendelig energi igangsætter alle de opdagelsesprocesser, som børn med glæde involverer sig i for også at kunne studere naturen.
Natur er et lands eller en egns fysiske grundforhold - hvad der eksisterer eller er opstået uden menneskelig indgriben, kultur og kunst - tilværelsens lovbundethed eller orden. Men natur kan også være en medfødt eller oprindelig egenskab, konstitution, væsen, sindelag.
Alle børn er naturlige børn, født med en nysgerrighed for alt levende, de finder eller opdager. Børn, som opfører sig ”naturligt” er umiddelbare og opmærksomme på de fænomener, der omgiver dem. Derfor er alle børn også naturvidenskabspiger og drenge, som med øvelse, træning, undren og ydmyghed måske bliver naturvidenskabskvinder og mænd.
At gå på opdagelse i og opleve naturen skaber naturvidenskab – som blot er en fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi og fysik, kemi, biologi osv. til forskel fra de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne.
Børn opdager hurtigt, at der er bestemte love i naturen. Naturlove er de love, der angiver, hvorledes et naturfænomen eller en udvikling erfaringsmæssigt forløber.
Andre love omhandler den måde, vi mennesker behandler naturen på. Naturen er reguleret af mennesker og maskiner i vor tid, så der følger forpligtelser med, når naturen reguleres.
Men natur skal opleves – og det får børn og voksne hjælp til af en naturvejleder. En person, der gennem aktiviteter skaber større forståelse omkring samspillet mellem mennesket og naturen. Det sker f.eks. ved afholdelse af offentlige ture eller arrangementer, udarbejdelse af informationsmateriale til eller undervisning i børnehaver, skoler og gymnasier. Der er ingen naturvejlederuddannelse, men alle naturvejledere er vidende og naturbevidste mennesker. De har almindeligvis en baggrund som f.eks. biolog, lærer, miljøtekniker eller geolog – og nogle af dem er kunstnere.
Næsten alle områder er kulturlandskaber, så oprindelig natur er der ikke så meget af. Undtagelserne er naturskove, som er de oprindelige skoves efterkommere, dvs. en selvgroet skov af træer og buske.
Emner og temaer fra naturfagene er altid en del af de samtaler, som naturvejlederen tager op med børnene, når de sammen færdes i naturen. Naturfag er en uofficiel betegnelse for en gruppe skolefag, som almindeligvis omfattende geografi, astronomi, naturhistorie (zoologi, botanik), fysik, kemi og biologi.
De direkte oplevelsesorienterede emner, som alle børn kan dele med hinanden, kan være –
- fuglenes færden, deres sang og deres måder at indsamle føde på - redebygning, unger og yngelpleje - fuglenes sang og sangen, hvis reden tømmes af en kat eller en rovfugl
- forskellige træer med og uden blade - blomstrende træer - frugtbærende træer og buske og krat
- årstidernes indflydelse på naturens skiftende udseende – naturens farver – duftene fra skov, mose, eng, krat m.m. – høstens mangfoldighed
- solens og lysets indflydelse – blæstens og vindens indflydelse – jordbundsforholdene
- vandets betydning – vandets rislen og kraft
- lydene
Dyreliv
De levende dyr fanger altid børns opmærksomhed. Dyr indgår jo ganske enkelt i menneskets bevidsthed. Allerede ved synet af et dyr begynder barnet at gøre sig tanker og forestillinger om dyrets mulige betydning. Børnene iagttager, snakker og leger med tanken om, hvordan det er bedst at forholde sig til det. Som det naturligste i verden stiller de interesserede spørgsmål for at få viden og information, som kan anvendes til at sikre sig, at der ikke sker noget uventet eller farligt. På grundlag heraf får børnene gennem legen lært at klassificere dyrene i grupper af små og store, farlige og ufarlige, vilde dyr og husdyr, de vilde dyr som ikke er til at styre, og kæledyr som er til at lege med, klappe og sove sammen med. Herefter åbner alle mulighederne sig.
Dyr er alle levende væsener, herunder også alle former for insekter og små organismer.
Dyrenes legemer er ligesom planternes bygget op af en eller flere celler – hos planter forsynet med en tydelig væg, som mangler eller er meget fortyndet hos dyr.
Hos begge arter træffer vi i reglen en forplantning der involverer hanlige og hunlige kønsceller.
Zoologi er viden om dyr – anatomi beskriver dyrenes organer – fysiologi undersøger funktioner – embryologi er viden om fostrets udvikling – biologi udforsker cellevæv og gener – zoogeografi omhandler dyrs udbredelse – systematik beskriver de enkelte arter og ordner dem i systemer – de enkelte dyr har to navne, et slægtsnavn og et artsnavn, som begge forekommer på det nationale sprog og på latin.
Legen bygger på iagttagelse af dyrene set på tv, i zoologisk have eller ved besøg på en bondegård, ved havet eller vandhullet. Børnene lærer langsomt, at et dyr ikke direkte er til at lege med, og at det er afhængigt af det barn (eller den voksne), som passer på det og har ansvaret for det. Når et barn lever sammen med et dyr, er der også mulighed for at iagttage det på tæt hold – se når det spiser, hviler sig, sover og når det evt. vil lege. Iagttagelsen af dyret ender for det meste med, at barnet kommer til at holde af dyret ud over alle grænser – og måske holder dyret også af sit menneske.
At lytte og derefter iagttage er naturligt for alle børn. Hvis børnene er vant til at lege meget ude i naturen, iagttager de naturligvis fuglene.
Naturen har udviklet, hvad man kunne kalde for ”gratis luksus”, når det drejer sig om fuglesangen. Den biologiske betydning af fuglesangen er, som man ved, markering af et yngleterritorium og at lokke en hun til. Hertil kræves der ikke altid så varieret en sang som den, de fremragende sangere blandt fuglene præsterer, f.eks. solsort, sangdrossel, nattergal, kærsanger, gulbug og tornirisk. Andre arter kan bare præstere nogle hæse skrig eller et ”pip”.
Børn, som er så priviligerede at de kan få lov til at lege i naturen, er tidligt opmærksomme overfor de forskellige fugle sang. Desuden har de også glæden ved at lytte til sangen, som kan give grobund for lege, tanker og drømme.
Tegnede og ridsede figurer fra hulemalerier rundt om i verden blev udført allerede for 10.000 til 25.000 år siden. 10.000 år gamle figurer hugget ud i sten eller formet i ler eller terrakotta er fundet i grave, lagt ned sammen med den afdøde – og måske har nogle af disse figurer været brugt til at lege med. Det drejer sig om figurer af både vilde og tamme dyr.
I dag leger børnene med figurer af både vilde og tamme dyr, som de har samlet i en Noas ark, en zoologisk have eller en bondegård. Gennem iagttagelser af de levende dyr overfører børnene deres viden til legen med figurerne. Sådan forholder det sig også med de mange plysdyr, som børnene har. De ti favoritter hos skandinaviske børn er i nævnte rækkefølge: bjørn (Peter Plys, ”bamse”, panda, koala og isbjørn), hund, abe, sælunge, mus, løve, kanin, kat, elefant og blæksprutte.
Børnenes nysgerrighed retter sig mod, hvilket dyr der er størst i verden, hvilket der kan svømme længst, hvilket der får flest unger, hvilke dyr som gerne vil leve sammen, foruden alle de specifikke spørgsmål om de forskellige små og store dyr, fugle, fisk, insekter, m.m.
Planteliv
Blomster, planter og træer er ikke legetøj eller noget man traditionelt leger med. Alle mennesker iagttager, leger i tankerne og gør sig forestillinger om deres tilstedeværelse og skønhed. Blomster og planter er spændende at iagttage, at lugte til, måske plukke, måske smage på samt lære deres navne at kende. Børns store opmærksomhed overfor planter begynder ved 2 års alderen. Afhængig af hvor man bor, vil børnene meget tidligt iagttage, at der nogle steder er mange af en bestemte slags blomster, planter og træer, mens andre er mere sjældne på bestemte steder.
Planter er ligesom dyr levende væsener. De mest almindelige planter er grønne planter med rødder, som optager vand fra jorden. Andre planter er grønne og har farvede dele, som optager kuldioxid fra luften og ved hjælp af lysenergi omdanner disse stoffer til kulhydrater.
I en plantes anatomi studeres plantens indre dele – plantefysiologi er viden om planternes kemiske og fysiske liv og processer – plantegeografi handler om den samlede planteverden og plantebælter, hvor de kan vokse og udvikle sig – plante patalogi handler om planternes sygdomme – og fra en planteskole bliver unge planter udplantet til de steder, hvor de vokser op.
Der findes mange hundrede tusinde forskellige planter i verden, men de har alle noget til fælles. De skal have bestemte betingelser for at gro. Nogle lever på steder, hvor der er meget fugtigt eller meget tørt. Nogle trives i høje, andre i lavere temperaturer, nogle skal have meget lys, mens andre har det bedst med at vokse i skygge.
På en måde ”ånder” blomsterne ligesom dyr og mennesker, men hvor vi får ilt, skal blomsterne have kuldioxid i stedet. Nogle blomster kan man ånde på og se, at de ”bevæger sig”, fordi de får kuldioxid. Indianerne siger, at en blomst ”vinker” til det menneske, som forsigtigt ånder på den.
Blomster skal have energi og et ganske bestemt klima at vokse i. Børnene iagttager, at årstidernes skiften har indflydelse på blomsternes tilstedeværelse, og at ingen planter kan leve uden det lys, som kommer fra solen. Blomster og planter kan ikke flytte sig ligesom os mennesker, så de har derfor tilpasset sig og vokser og lever et bestemt sted. Blomster skal have føde, dvs. vand og næring fra jorden - næringsstoffer. Nogle planter er meget nøjsomme og kan leve på steder, hvor der er fattigt på næringsstoffer. Andre planter har det stik modsat.
Børnene vil gerne bevare blomsternes skønhed. Det kan den voksne hjælpe børnene med at gøre ved sammen med dem at presse blomsterne og bruge dem til udsmykning. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvorfor blomsterne har så mange forskellige former, hvilke der er giftige, hvor de største og mindste vokser, hvilke planter der kan spises eller ikke spises, hvor de forskellige frugter kommer fra, osv.
Træer - især de store - er gode at klatre i. Udsigten fra toppen af et træ er fantastisk og fornemmelsen af at iagttage og opdage omgivelserne i et andet perspektiv er enestående. Også træerne selv bliver iagttaget og beundret af børnene. Træer bliver i de fleste lege benyttet som en form for spændende klatreredskab, som i fantasien kan være alt lige fra masten på et sørøverskib til Tarzans udkikspost i urskoven. Træer er også levende med et liv og en sjæl! Det troede vi i det mindste på i meget gamle dage, og troen lever faktisk stadig.
Træer er desuden ”langmodige”. De kan ligesom blomster og planter ikke flytte sig, men må affinde sig med at blive på samme sted hele livet igennem. Derved bliver de fast inventar i et nærmiljø eller et landskab - et fast holdepunkt. Børnene opfatter ikke kun træet som et redskab til at lege med og i, men de har en dyb respekt for dets betydning og størrelse. Har de mulighed for at vokse op sammen med et eller flere træer, iagttage dem i årstidernes skiften og gennem flere år, stimuleres deres nysgerrighed og undren over træernes liv og udvikler sig til respekt for træernes betydning.
Desuden egner træernes blade sig, ligesom blomsterne, til at blive presset og brugt til udsmykning eller til at samle på. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvilke træer der er størst i verden, hvor de ældste træer vokser, hvilke der har de største blade, hvordan vandet suges op i toppen af et træ, osv.
Årstiderne
På billedet ser vi en snemand sammen med nogle børn – om sommeren? – Ja, det er noget vrøvl, for snemænd hører vintrene til.
Til årstiderne hører der forskelligt tøj – og børnene leger forskellige lege. Årstiderne har højtidsfester – og børnene lærer hurtigt, hvilken årstid de er født i.
Årstider er de perioder, hvor året inddeles efter Jordens skiftende stillinger i forhold til solen, nemlig forår, sommer, efterår og vinter. Som grænsepunkter regnes solhverv og jævndøgn. På den nordlige halvkugle er forårets længde normalt 92,8 døgn, sommerens 93,6 døgn, efterårets 89,9 døgn og vinterens 89 døgn. På den sydlige halvkugle er årstiderne forskudt to perioder i forhold til den nordlige, altså sommer, når der er vinter osv.
Det særlige ved tiden er, at den har med forandringer og bevægelser at gøre. Kalendersystemet er bestemt af den tid, det tager for jorden at bevæge sig rundt om solen, og dagens tid er bestemt af jordens drejen om sig selv. Det fysiske lys og mørke har med planeternes bevægelser at gøre, og vores timer til dag og nat er tilpasset derefter.
Årstiderne afløser hinanden og årene gør det samme.
Et årti er eksempelvis en periode på ti år, hvor det første årstal ender på nul.
Ifølge den Gregorianske kalender, som anvendes bl.a. i den kristne kultur, fandt århundredeskiftet sted nytårsaften, den 31. december 1999. Men vi gik ikke, som mange tror, ind i et nyt årtusinde, århundrede og årti. Selv om kalenderne skiftede til 2000, gik vi først ind i det nye årtusinde året efter. Forklaringen er, at der ikke i historisk tidsregning har været et år 0 (nul). Året før år 1 hedder "år 1 før vor tidsregning", eller "før Kristi fødsel". Tæller man efter, ser man let, at der siden begyndelsen af år 1 først er gået to tusinde år ved årsskiftet imellem 2000 og 2001.
Andre kulturer – f.eks. den muslimske eller den jødiske – benytter andre kalendersystemer, men dette er for vidtgående at komme ind på i denne sammenhæng.
Til årstiderne knytter sig især forskelligt vejr – forårsvejr – sommervejr – efterårsvejr – vintervejr.
Kan man lege med vejret? –
Både ja og nej, for man kan jo ikke bestemme over det. Det er muligt at snakke rigtig meget om det og nyde det, og at prøve at iagttage og opleve forskellig slags vejr ved at færdes ude i det. For børn eksisterer der egentligt ikke noget, som hedder ”dårligt vejr”, men noget som hedder ”forskellige slags vejr”.
Børnene ved godt, at noget vejr er farligt at begive sig ud i. De iagttager vejret instinktivt, registrerer skiftende vejr og bliver allerede i 4-5 års alderen forundret over det.
Derfor stiller de også spørgsmål om det.
Hvorfor har skyerne forskellige former?
Hvorfor er nogle skyer mørke og andre hvide?
Hvorfor kommer der pludselig regnbyger, eller hvorfor sner det?
Hvorfor regner det, selvom solen skinner?
Hvorfor opstår der regnbuer?
Hvad er vind?
Hvorfor er der forskellige årstider?
Hvad er et lyn, og hvorfor rumler torden?
Hvad er tåge, og hvorfor bliver det tåget om aftenen og om morgenen?
Hvorfor er der koldt om vinteren og varmt om sommeren?
Osv.
Fænomenerne
På billedet leger to børn med varm luft. Da de ikke er helt små børn, og da der også er voksne til stede og de er udendørs, har fået lov at tænde ild i en avis og får således varm luft ind i en plasticpose. Derefter er farer de, at posen stiger til vejs – ligesom en luftballon.
Den leg kan børnene lege i meget lang tid – hvis de får lov. Det er et fænomen, at varme kan samles og få ting til at svæve.
Et fænomen er en foreteelse, noget som tilsyneladende kan ske - og som for det meste også er interessant.
Blandt naturfænomenerne forekommer der adskillige, der har med planeterne at gøre, men desuden både ser og oplever vi mange gange om året forskellige vejrfænomener.
Dog forsvinder de fleste naturfænomener næsten lige så hurtigt som de opstod, så det derfor kun kortvarigt, at vi kan nyde at opleve dem.
Af andre fænomener er der dem vi kan lege med og som har noget at gøre med luft, varme/kulde, ild/vand og magnetiske kræfter.
Et menneske kan også være et fænomen, et utroligt naturtalent (man siger f.eks. - hun er utrolig fænomenal), såfremt vedkommende - eksempelvis et barn - kan noget usædvanligt i forhold til alder og udviklingstrin - eller er fremragende dygtig på en speciel måde – eksempelvis til at spille violin, spille fodbold, springe højt, danse eller synge på en smuk måde.
Et af de smukkeste naturfænomener, som alle mennesker kender til og som også børn er optaget af, er regnbuefænomenet. Det kan genskabes i en prisme og bliver derfor til en leg med farver. Selv små børn er dybt fascineret af farvespillet. Nogle mennesker er også så heldige at opleve mere sjælne fænomener som nordlys, sol og måneformørkelse, kometer og ”stjerneskud”.
Om vinteren kan det ske, at solen skinner, samtidig med at det sner. De lette snefnug gennemlyses af solens stråler og giver en fornemmelse af at stå inde midt i en sky højt på himlen.
Fænomenet ”sort sol” kan opleves om efteråret, når tusindvis af stære samles på det samme sted og flyver rundt i kæmpe flokke, inden de trækker mod syd og vest.
Et fænomen er det også, når gæssene flyver i store vinkler højt på himlen, og man hører dem ”snakke” med hinanden.
Om vinteren sker det, at tusindvis af sangsvaner hviler ud på markerne ved fjordene, hvor de samtidigt med kan få noget at spise.
Der er mange fænomener, man kan lege med (og som normalt kategoriseres som fysiske og biologiske forsøg) – men mange af disse lege kræver meget opmærksomhed fra den de voksne i legen – for det er slet ikke sikkert, at de mindre børn overhovedet forstår fænomenets betydning.
Dog vil næsten alle børn være fascineret af magneter og magnetfelter, prismer og kalejdoskoper.
Det fænomenale er tilgængeligt for sanserne – vi ser, hører, lugter, smager, føler og fornemmer noget, som er mærkeligt – utroligt – ejendommeligt – vidunderligt m.m. Dette er ikke noget alle altid kan være enige om, for det er individuelt, hvad og hvordan vi føler. Når det sker, nyder vi det.
Nydelse er derfor noget, alle kan opleve. Desuden kan vi tydeligt se, hvornår et menneske nyder noget godt, dejligt, sjældent, smukt m.m.
Når et menneske er eller bliver et fænomen, bliver vedkommende meget ofte også kaldt for en original personlighed. Nu er det dog slet ikke sikkert, at det forholder sig sådan. Man kan nemlig for det meste slet ikke se på de børn eller voksne, som er fænomener, at de er det. Mange af dem vil også meget helst undgå at vække for meget opmærksomhed – men det kan selvfølgelig være svært. Er det et barn, det drejer sig om, skal barnet naturligvis ikke vises påfaldende opmærksomhed på grund af sin fænomenalitet – men have lov til at have sin barndom i fred – og ellers lege godt med kammerater, søskende og andre børn.
Objerkternes beskaffenhed
Leg med vand går aldrig af mode. Kan ting der kastes i vandet flyde – eller?
Det er spændende og interessant at iagttage. Det er vigtigt at finde gode og sikre muligheder for netop denne leg. Hvis der ikke er naturligt forekommende muligheder, så må vi finde på noget andet, bruge baljer el.lign.
Afhængig af et vandhuls eller vandløbs dybde, skal der naturligvis benyttes redningsvest til børn. Det er lige så vigtigt som eksempelvis at vænne dem til brug af cykelhjelm og børnesæde i bilen.
Et objekt er en ting eller en genstand – (men kan også være en sag).
Når man underkaster et objekt en eller anden form for behandling, der både kan være tilrettelagt eller spontant udført, finder man derved frem til objektets beskaffenhed – og hvordan objektet reagerer.
Almindeligvis reagerer det samme objekt altid ens, når det bliver udsat for en bestemt behandling, men det sker dog også, at nogle objekter reagerer forskelligt.
Når det er tilfældet, skaber det altid undren – og det er da klart, at disse forskelligartede reaktioner må undersøges nærmere.
Gode erfaringsoplevelser kræver tid til oplevelse, gentagelse og tid til fordybelse og undren.
Flyde – synke lege.
Årstiden bør ikke være nogen hindring. Det er muligt at indrette sig indendørs og etablere et egentligt lokale til leg med vand, men det kan lade sig gøre at indrette sig på anden vis. Vandfade og baljer kan bruges. I forårs og sommertiden kan de små badebassiner benyttes. Endelig er det også muligt at tage på tur til sø og strand eller vandløb.
Objekter
Det er ikke altid objekternes størrelse, det kommer an på. Den fornuftige legende voksne samler sig en mangfoldighed af objekter til indendørs forsøg og forsøg i badebassin. Er der mulighed for at tage på tur, så kan både medbragte og indsamlede objekter anvendes.
Men de største oplevelser er vel nok dem der er forbundet med de flydende objekter, vi sætter i havet, i et vandløb eller vandhul, når vi er på tur..
Hvad kan ikke flyde?
Sten, jordklumper, metalstykker og knapper? Forskelligt legetøj?
En jordklump, der er sunket til bunds, er spændende at betragte. Den går i stykker og opløses. Til sidst er den væk. Der findes også jordklumper, som holder formen meget længe.
Hvad sker der med et stykke hugget sukker i et glas vand? En lille skålform af ler kan flyde – men bare et stykke tid? Små skibe af papir kan flyde en tid. Hvad med et stykke papir på størrelse med det, som skibet er lavet af? Hvad holder sig flydende længst?
Store og anderledes objekter.
- (som et barn måske dårligt nok kan løfte), kan også flyde. Det kan være den store stegegryde af støbejern – forskellige hule objekter – balloner – stykker af flamingo – forskellige plastikflasker. – og noget kan bindes sammen, så det både kan flyde og bære bedre.
Det er også vigtigt at finde ud af, om noget der er hårdt eller blødt, tørt eller fedtet kan flyde og bære ting. Noget synker straks. Noget synker efter et stykke tid.
Vand og is.
Vand kan bære, når det fryser til is – eller når det har et meget stort saltindhold. Det en stor oplevelse at skære isflager ud i et lavvandet vandhul. Vi oplever måske ikke vintre, hvor isen bliver tyk nok til, at der kan skæres isflager, der kan bære et barn - men selv tynd is kan der eksperimenteres med.
Glas.
Forsøg med glas kræver stor opmærksomhed – og det er vigtigt at benytte beskyttelsesbriller. Men det er spændende at se, hvor stor en belastning et stykke aflangt glas har, når det bliver lagt mellem to bræddestykker, anbragt med afstand imellem. Afstanden kan varieres – og man kan gætte på styrken i de forskellige stykker glas.
Varmeledere
Her drejer det sig om varmeforplantning i metal, noget det er vigtigt at gøre børn fortrolige med.
I særdeleshed er det godt at lære dem, hvordan man undersøger, om noget er varmt, før de rører ved det
Hertil er det bedst at bruge ståltråd i forskellig tykkelse. Vi skal prøve med forskellige længder – og skal huske at benytte læderhandsker til både børn og voksne.
Vekselvirkning og tid
Billedet viser et barn, som befinder sig ude på to forskellige tidspunkter af året, sommer og vinter. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre i virkeligheden.
Årstiderne veksler og bringer vidt forskellige ting med sig, som har indflydelse på vores liv og hverdag. Der er tiden til forskel.
Vekselvirkning er at to eller flere dele står i et indbyrdes forhold (sommer og vinter – varme og kulde – lys og mørke – stilhed og støj osv.), hvor de gensidigt skifter plads eller styrkeforhold indenfor bestemte eller afmålte tidsintervaller. Derved er der en korrelation eller gensidighed, som er med til at skabe en samvirken. Men der er tiden til forskel.
Det smarte ved de faste forandringer er, at de veksler på en velkendt måde og kommer lidt efter lidt. Så er der tid til at gå og vente på dem. Sikkert er det også, at de altid kommer i en velkendt rækkefølge, som ikke lader sig ændre.
I naturen er vekselvirkninger synlige og skal respekteres - og for det meste kan de også forudsiges. Det er de årstidsbestemte oversvømmelser og tider med tørke. Ved kyster er det forholdene omkring ebbe og flod, i bjergene måske en vulkans regelmæssige udbrud eller en gejser, som springer. Men vekselvirkning er ikke kun knyttet til årstidernes skiften og andre årsagsbestemte naturfænomener.
Vekselvirkning forekommer i hverdagen og kan være de simpleste ting og fænomener:
En hane der drypper – regelmæssige gentagelser af lys og skygge i et lokale forårsaget af solens gang – husdyrenes faste adfærdsmønstre – vores egne vaner og planer for arbejdstider, åbnings- og lukketider og overholdelse af køreplaner.
Mellem tingenes regelmæssige vekslen er der mellemrum, som tager tid. Mellemrumstiderne kan måles og kontrolleres, så vi er sikre på, at alt er som det skal være.
Der er mening i mellemrum. De giver plads til at noget bestemt kan blive lavet, til lediggang og hvile – og til at vi atter kan være klar, når tingene skal ske.
Men tiden kan også skabe et pres. Vi skal være sikre på at vi i mellemrummene kan nå vores gøremål – og hvilke gøremål der er værd at bruge tid på i forhold til udbyttet. Der er tid, der koster mere end den er værd.
Vi må øve os i at gøre forskel på det, vi ønsker hurtigt afsluttet, og det vi ønsker at blive ved med for vores egen skyld. Vi har det med at overføre travlheden på det vi skynder os hjem til eller ud til – eller at smugle langsommeligheden med hen, hvor det er meningen, at vi skal køre los.
Sammen med børnene kan vi finde eller opdage de regelmæssige ting og gentagelser, som veksler i forhold til naturen.
Der kan sættes mærker på vægge og gulve og genstande kan flyttes i forhold til regelmæssige skift.
Ved at opdage og finde nye vekselvirkninger og regelmæssigheder kan vi sammen med børnene lære at bestemme hvor og hvornår vi kan afslutte noget og begynde på noget nyt.
Friluftsliv
Billedet viser nogle børn, som er på lejrtur. De har tændt et bål er ved at tilberede en kylling over åben ild. Når de har spist, lægger de sig omkring bålet, fortæller gode historier for hinanden, kikke på himlens stjerner og er stille sammen. De er et med naturen.
Friluftsliv er organiseret lejrsport og lejrliv, hvor man opholder sig, sover og tilbereder sine måltider (ofte over åben ild) direkte i naturen. Til dette formål er der alle steder i landet (ofte i forbindelse med naturområderne) indrettet specielle primitive naturlejrpladser, hvor der også må indrettes bålpladser.
Friluftsliv bliver trænet og udøvet i de frivillige børne- og ungdomsorganisationer - og spejderkorpsene, som er for alle børn, tilrettelægger lege i naturen, foruden trænings og udviklingsprogrammer og forløb, som foregår i det fri på alle årstider.
Hensigten er at lære børnene at kunne klare sig i naturen, alene og sammen med andre, og at tilegne sig sociale kompetencer og en samfundsmæssig indstilling i samvær med andre børn og voksne.
Det er et stort og samfundsmæssigt uvurderligt stykke socialt og pædagogisk arbejde på højt plan, der gennemføres i spejderkorpsene.
Børnene kan i spejderkorpsene lære om naturen allerede fra de er 6 år – og alle børn, der har været spejdere, opfører sig almindeligvis som socialt ansvarlige mennesker i deres voksenliv. Ofte deltager også mange forældre i deres børns spejder- og friluftsliv.
Men rigtig mange børnefamilier dyrker også privat friluftslivet, som derved bliver en vigtig del af familiernes samvær.
Børn begynder at kunne forstå og at nyde et naturområdes specielle karakter og skønhed ved 6-7 års alderen. Derefter leger de med tanker om den måde, hvorpå naturen er sammensat. Denne måde at lege på kan kun stimuleres og suppleres gennem naturoplevelser, hvor børnene gennem selve oplevelsen kan lære at sanse et områdes og landskabets karakter.
Landskabets sammensætning kan f.eks. være en skovsø i bunden af en slugt, enge og moser tæt ved en å, som morgensolen belyser på en særlig måde - eller en solnedgang over havet.
Oplevelserne kan blive forstærket ved at iagttage landskabet på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider, så børnene opnår at genkende et landskabs særlige konturer. De stærkeste oplevelser vil for børnene altid være, hvis de får lov til sammen med en voksen at overnatte i et lille telt eller shelter ude i landskabet - ved en å hvor de kan høre vandets løb, ved en rislende bæk, på toppen af et højdedrag, ved en skovsø eller tæt ved havet -mulighederne er mange.
Barnet kikker interesseret på stjernevrimlen og får måske af forældrene udpeget den stjerne på nattehimlen, som de siger tilhører barnet.
Mælkevejens myriader af blinkende stjerner og deres placering i universet forstår barnet ikke, men det iagttager fænomenet med forundring, hver gang det sammen med forældrene kikker på dem. Et stjerneskud er ligeledes en uforklarlig oplevelse, barnet blot konstaterer.
I forbindelse med oplevelser i naturen får forældrene unikke oplevelser med deres børn, når de tager i skoven for at kramme træer - at holde om træet og lægge sit øre til barken og høre ”træets puls”. Denne leg gør i høj grad noget ved børnene. Eller - at ligge i græsset og se på skyer – eller - at ligge i skovbunden og mærke, at de ligesom suges ned i den bløde og levende jord - og derved bliver et med naturen.
Let & eksperimenterne
Denne dreng er så heldig, at han har sin egen private lup. Med denne lup går han på opdagelse. Han ser på alt gennem luppen – og leger at han er en, som finder nye insekter og ting. Alle de spændende ting, han finder, lægger han i små bægre. Men en dag finder han pludselig noget, han ikke ved, hvad er. Han må derfor eksperimentere, lave et lille forsøg, for at finde ud af, om det han har fundet er en lille bille eller et lille frø.
Leg er en virksomhed - for virksomhedens egen skyld.
Der er ikke noget mål med legen, når den begynder – men undervejs opdager den der leger meget ofte noget, som skal undersøges eller afprøves nærmere – hvorved legen ændrer sig og bliver til en aktivitet eller virksomhed med formål og mål.
Et eksperiment er et forsøg, især af videnskabelig karakter. Et forsøg er et eksperiment, der går ud på at opdage noget om noget - en prøve på at finde ud af, hvordan det eksempelvis forholder sig med levende væsener, ting og genstande.
Nogle forsøg kan udvikle sig til at blive et vovestykke – og i den forbindelse bør man tænke på sikkerheden for liv og helbred.
Det er ved hjælp af forskellige redskaber, at børns opmærksomhed på at opdage nye ting, bliver vakt. Desværre er mange af disse redskaber næsten ikke til rådighed for små børn – og heller ikke så meget for de større.
Her bliver der bragt nogle korte beskrivelser af de redskaber, som alle børn burde have adgang til, for at skærpe deres legende interesser for at lege og eksperimentere med både levende og døde ting fra naturen.
Luppen - er et forstørrelsesglas, en samlelinse eller et system af flere sammensatte samlelinser, der danner et forstørret, opret og indbildt billede af en genstand, der er anbragt inden for brændvidden. Selv helt små børn har glæde af at bruge en lup, fordi de nemt lærer at bruge den – og hele tiden har succes ved at gå på opdagelse.
Kikkerten - er et optisk instrument med linser (refraktorer) eller spejle (reflektorer), der i kraft af - dels et større lysindsamlede areal end selve øjets pupil kan rumme, - dels en forstørrende virkning - får fjerne genstande til at synes nærmere, tydeligere og mere lysstærke.
I prismekikkerten vendes billedet med to prismer, som samtidig gør linseafstanden mindre (strålegangen foldes og forløber et stykke i glas, hvad der giver kortere vejlængde); herved bliver kikkerten kort og let og kan bygges som dobbeltkikkert (binokulær kikkert) for begge øjne.
Gøres objektivafstanden større end øjenafstanden, opnås en betydelig plastisk virkning; forstørrelsen er 6-12 gange.
Modsat de nævnte har teaterkikkerten (hollandsk kikkert, Galileis kikkert) en spredelinse som okular; den er meget kort og let, giver god klarhed, men ringe forstørrelse, kun 2-3 gange.
Den astronomiske kikkert eller Keplers kikkert består af to samlelinser, objektiv og okular, på samme akse og giver et omvendt billede; i den terrestriske kikkert ophæves denne ulempe af en ekstra vendelinse.
Børn fra 3 års alderen er i stand til at anvende en kikkert og samtidig forstå, at kikkerten er et redskab til at få tingene tættere på sig.
Vandkikkerten - er en specielt konstrueret kikkert, ved hjælp af hvilken man kan se gennem vandoverfladen og eftersøge ting i vandet eller på havbunden.
De lette vandkikkerter har også ofte et lille kamera monteret, så det er muligt at tage billeder af det ting, barnet ser i vandet (undervandskamera). Når billedet senere vises på en fladskærm, får barnet et bedre indtryk af de ting, det har opdaget.
Mikroskopet - kan være monokulært, til ét øje, eller binokulært, et arrangement, hvor man ser med begge øjne gennem to okularer, der mødes i en fælles akse. Der findes også binokulære mikroskoper med to uafhængige optiske akser, som mødes i et fælles brændpunkt.
Det forstørrede billede kan affotograferes, når der monteres et kamera over okularet. Dette kaldes mikro fotografering.
Mikroskopet har givet alle børn et stærkt forøget kendskab til mikrokosmos – og bakteriologi, celleforskning og metallurgi er eksempler på områder, hvor man i høj grad støtter sig på anvendelsen af mikroskopet.
Mindre børn kan vanskeligt bruge det almindelige mikroskop, da de endnu ikke forstår, at de små ting de kikker på, forefindes så på tæt på dem. – Imidlertid er der opfundet gode mikroskoper (der almindeligvis forstørrer fra 3 til 200 gange) til mindre børn. Kan det forstørrede samtidigt vises på en skærm, får børnene en klar fornemmelse af det, der undersøges.
Natur-klog videns skema
|
|
Lege og tilegne sig færdigheder og forståelse |
|
Liv omkring os |
|
|
Mennesker (vor krop vokser) |
|
|
Dyreliv |
|
|
Planteliv |
|
|
Frø og bær |
|
|
Hvordan plantelivet og dyrelivet er afhængige af hinanden |
|
|
At opdage ved hjælp af sanserne |
|
|
Lyde i omgivelserne |
|
|
Ting har distinkte egenskaber |
|
|
Samlinger og sammenligninger |
|
|
Hvordan objekters egenskaber ændrer sig igennem vekselvirkning |
|
|
Vekselvirkning med vand
Vand blandes med madvarer |
|
|
Bliver våd, tørrer igen |
|
|
At blæse sæbebobler |
|
|
Hvor ting befinder sig i rummet |
|
|
Bevægelse i rummet |
|
|
Stof og energi |
|
|
Magneter |
|
|
Begivenheder (tidens gang) |
|