Viden om - det personlige

- er selvindsigt. 

Personlighed er mængden af de træk og egenskaber, som kendetegner et menneske, herunder bl.a. følelser, færdigheder, handlemåder og – viden. Jeg’et opfattes almindeligvis som personlighedens centrum, hvortil er knyttet bevidstheden og styring af tænkning og handling.

I vores tid kan alle jo konstruere sit eget liv. Dog synes der alligevel at opstå situationer for den enkelte, som ikke synes mulige at konstruerer sig ud af. Man kan tænke om mennesker generelt, at de vil opnå mest mulig lykke og undgå smerte og ubehag.

Man kan også tænke, at mennesket har brug for mennesker for at opnå dette og det bliver således et mellemmenneskeligt og moralsk spørgsmål hvordan vi oplever skæbne.

Man kan sige, at uanset hvordan man tænker skæbne, hænger dette sammen med en eller anden form for sammenligning mellem mennesker og den måde, vi håndterer dels egne og dels andres skæbne. Mange ting er med til at danne barnets personlighed.

Jo mere et barn får lov til at høre om og lege med alle disse spændende beretninger om mennesker, de kender, jo klarere får barnet en opfattelse af sin familie.

Barnet er på vej til at finde sig selv blande de mange andre personer i omgivelserne. Det skaber efterhånden en opfattelse af sig selv. På basis af alle de gode, kærlige og sjove historier om sig selv, fortalt af forældre og bedsteforældre, vil barnet efterhånden danne sine personlige idealer, som det vil ønske at få opfyldet. Disse idealer, som det er så vigtigt at ethvert barn får mulighed for at opbygge. er de mål for sine egne egenskaber og handlinger, som det drømmer om og håber på at få opfyldt.

Børn får viden og lærer at blive jeg-kloge, - når de får mulighed for at de hjælper andre børn, tager omsorg for mindre eller svage børn, finde frem til det gode og rigtige i samværet med andre, og når de leger, at hjælpsomhed og omsorg er det vigtigste for både dem selv og andre. Desuden ved at lege med dukker, lege teater og rollespil.

Jeg-klog - bliver barnet, der kender sig selv, har selvindsigt og ved hvordan det er bedst at bruge sine sanser og følelser, personlige evner og færdigheder, erfaring og viden til fordel for både sig selv og andre. Vedkommende kan mere eller mindre bevidst styre sit liv, og kan derved hjælpe både sig selv og andre til at opnå mest mulig lykke, sikkerhed og tryghed.

 

At have viden om sin slægt

Slægt er familie, frænder og æt.

En persons slægt omfatter derfor mange generationer langt tilbage i tiden.

Gennem erindring og forskning er det muligt stort set at finde næsten alle personer, som er i familie med hinanden og har fået børn indenfor de seneste 3 til 4 hundrede år.

 

Søskende og familie

Alle mennesker har en familie og familien har værdi for den enkelte. Alle kender billedet af en traditionel familie med mor far og børn – men de moderne familier ser ofte anderledes ud og indretter sig anderledes.

Søskende og forældre er barnets nærmeste pårørende og alle i familien er med til at give hinanden identitet og personlighed. Den moderne familie er ikke en isoleret enhed som er traditionelt bundet til slægten eller klanen, men er en del af det dynamiske velfærdssamfund og det innovative erhvervsliv.

 

Dem man elsker og holder af

Den man elsker, holder man af, kan lide og synes om. Ofte er det også sådan, at man ligefrem brænder efter at få lov til at være sammen med den, man elsker.

I ægte kærlighed blandt voksne mennesker begærer, forguder, dyrker og måske endda tilbeder man den, man elsker.

 

Viden om egen krop

At bruge sin krop er at anvende sine egne kræfter – at nyde sin krop, sine kræfter og smidighed er forudsætningen for at lære sine egne muligheder og begrænsninger at kende – at blive klog på sig selv.

 

Følelser

Følelse er både bevidsthed og fornemmelse, som meget let medfører sindsbevægelse og patos.

Det er dejligt at kunne vise glade og lykkelige følelser – og det er meget smertefuldt, når man må vise følelser, som udtrykker sorg, skuffelse og magtesløshed.

 

Normer

En norm er udtryk for gennemsnittet, den gældende standard, type, form eller en forskrift på, hvad der almindeligvis er det rigtige.

Derfor er der normer og forskrifter indenfor alle områder i tilværelsen – hvad der er rigtigst i familien, i børnehaven, i skolen, i foreningslivet, i forretning og handel, indenfor kultur, videnskab og forskning – og til dels også inden for kunst og kunstudøvelse.

 

Viden om andre kulturer

Kultur er dannelse i forhold til de fælles værdier, som har betydning for en gruppe mennesker. Derved skaber de en civilisation eller et samfund. Men kultur kan også være dyrkning og forædling af planter.

 

Viden om det anderledes

Det anderledes skiller sig ud fra det almindelige, velkendte og normale.

Det er dog ofte således, at det som er “anderledes” et bestemt sted, kan være meget almindeligt et andet sted.

Det “anderledes” kan være så almindeligt et andet sted, at ingen overhovedet tænker over det. Derfor er det heller ikke sikkert, at nogle mennesker er så “anderledes”, som de måske mener, de er.

 

Vise mennesker

At være vis er at være klog, forstandig og måske også lærd. Meget vise mennesker er også altid gode mennesker – fordi de har lært at skelne mellem det rigtige og det forkerte, det gode og det onde.

Et godt menneske er elskværdigt, godhjertet, hjerteligt og venligt overfor andre. Det gode menneske er også hæderligt, retskaffent, troværdigt og ærligt.

Alle mennesker kan – hvis de vil - være gode og vise – også uanset om de er gamle eller unge, børn eller voksne.

 

Det personlige sprog - og udtryksform

Sprog er et meddelelsesmiddel, som er forudsætningen for at det enkelte menneske kan kontakte og udveksle indtryk og synspunkter med andre.

Alle mennesker, børn som voksne, har deres helt egen personlige måde at udtrykke sig på. Det er derfor meget vigtigt at lære at lytte til hinanden og give sig god tid til at kunne forstå hinanden.