Fjerde uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

 

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Danse
Kulturelle udtryksformer
Musik-klog

Aktiviteter:

Danse
I dans følger man en melodi og en rytme fra et instrument eller et orkester eller en gruppe, og melodien og rytmen bestemmer derfor det, man føler og skal udtrykke i sin dans.
Det er derfor meget vigtigt, at børn får mulighed for at danse frit og spontant og derved lege med kroppen til forskellige former for musik.
Det er gennem disse lege, at børn senere hen får interesse for at eksperimentere og at lære forskellige dansetyper og fysiske og følelsesmæssige udtryksformer.

Børn elsker at danse stop-dans.
Stop-dans er en leg, hvor man danser, når musikken spiller - og stopper dansen, når musikken stopper. Stop-dans kan leges på mange forskellige måder.
Prøv - at børnene selv spiller trommer til, dans som forskellige dyr - eller prøv at give dansen forskellige karakterer.
Hvordan danser man når man er f.eks. flov, skør eller forelsket?

Kreativitet:

Musiktegning
Sæt forskellige slags klassisk musik i gang med passende mellemrum – og lad børnene male billeder til musikken.

Ugens leg:

Trianglen

Legebeskrivelse:
Deltagerne sidder i en rundkreds. En af deltagerne vælges til at slå en gang på en triangel. Resten af deltagerne skal være meget stille og række hånden op når de ikke kan høre klangen fra trianglen længere.

Aldersgruppe: 4 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 3 personer
Rekvisitter: Trianglen

 

Rim:

Hvem er det der banker
Det er Peter Anker
Hvem er det der lukker op
Det er Peter Sukkertop

 

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer musik-kloghed
Musik- og rytmeinstrumenter
Mobiler
Rimespil

Historie:

Verdens frækkeste fe - af Nick Ward
Sød og sjov historie om den lille frække fe, som gerne vil have ro og fred fra den store kæmpe, der gerne vil danse til høj musik.

Blomst:

Martsviol gul - 10-20 cm høj. Hver stængel bærer hyppigst 2 blomster. På fugtige steder i den nedre fjeldregion. Blomstrer juni-juli.
Viol blå - mørk blåviolet, sjældent hvid krone. 5-10 cm høj. Vellugtende blomster. Almindelig ved gærder og i udkanten af skove. Blomstrer april-maj.

Urt:

Tormentil – vokser i fugtige skove – benyt kun roden, som opgraves – bruges som te tilsætning

Dyr:

Mosegris – eller Vandrotte15 cm + 8 cm hale – er skinnende sortbrun. Den er omtrent på størrelse med den almindelige rotte – lever i nærheden af moser og vandhuller, men også ved bække og åer, hvor den graver lange gange.

Fra gangene kan den skyde små jordhøje op, som ligner muldvarpeskud. Den svømmer og dykker godt, og den er ofte fremme om dagen. Den gør skade ved at gnave rødderne over på mindre træer under jordoverfladen. Den hamstrer store vinterforråd af korn og kartofler. Den får flere kuld på 2-9 unger i løbet af sommeren.

Fugl:

Fuglekonge - 9 cm. Danmarks mindste fugl og nåleskovsfugl. Den er almindelig ynglende standfugl. Mange kommer på gennemrejse, og fuglekongen er derfor almindeligst i april og oktober. Den hopper behændigt rundt i høje graner og fyr for at plukke insekters æg med sit lille spidse næb.

Fuglekongen bygger rede højt til vejrs i de yderste grangrene, hvor den forbinder nogle nedhængende kviste med edderkoppespind, så de danner grundlag for den lille halvkugleformede rede af mos, som kommer til at hænge under grenen.

I begyndelsen af maj lægger fuglekongen cirka 10 små gul-grå eller rødlige prikkede æg. Sidst i juni lægger den andet kuld. Hunnen mangler den røde stribe i den gule isse.

I Sønderjylland forekommer rødtoppet fuglekonge, som har en sort stribe gennem øjet.

Insekt:

Mange insekterne sover stadigt.

Husk:

  • Dans, digtning og sang giver hver for sig udtryk for følelse og stemning - og bliver derfor meget tit brugt sammen, når et barn både synger og digter en tekst og en melodi og danser samtidig.
  • Børn danser gerne alene – og alene dansen er derfor udtryk for den dansendes personlighed.
  • I dansen sammen med en anden skal man både vise sig frem og finde bevægelsernes udtryk i rytmisk form sammen med den man danser med.
  • I dansen sammen med mange andre følger man bestemte regler for den pågældende dans eller de dansende følger en fordanser, som markerer bevægelserne.