Viden om - natur

- er at kunne aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.

En smuk omformulering af nysgerrighed i forhold til naturen er følgende -

"En beundrende undren!"

Alle børn er naturlige børn, født med en nysgerrighed for alt levende, de finder eller opdager. Børn, som opfører sig “naturligt”, er umiddelbare og opmærksomme på de fænomener, der omgiver dem. Derfor er alle børn også født som naturvidenskabspiger og drenge – og med øvelse, træning, undren og ydmyghed kan de måske bliver naturvidenskabskvinder og mænd.

Børn begynder at kunne forstå at nyde et naturområdes specielle karakter og skønhed ved 6-7 års alderen. Derefter leger de med tanker om den måde, hvorpå naturen er sammensat. Denne måde at lege på kan kun stimuleres og suppleres gennem naturoplevelser, hvor børnene gennem selve oplevelsen kan lære at sanse et områdes og landskabs karakter.

Jo mere og bedre vi lærer naturen at kende, jo større respekt får vi for dens fantastiske rigdomme og mangfoldigheder, uanset om disse er store eller små, for de er alle lige fantastiske.

Børn får viden og lærer at blive natur-kloge, - når de leger at de er opdagelses rejsende, biologer, dyrepassere, geografer, land- og skovbrugere etc. - ved at gå på opdagelse i forskellig slags natur, ved at samle og undersøge ting og naturgenstande, ved at opleve døgnrytmer og årstider udendørs, samt ved at afprøve kort og kompas, lop, mikroskop og stetoskop.

Natur-klog - er det barn, der har lært at kende navnene på dyr, fugle, padder, insekter, blomster, planter, træer og buske, som kan mærke og sanse, fornemme og forklare naturens kræfter og har viden om, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.

 

Menneskekroppen

Mennesket (Homo sapiens) er den højst udviklede art af pattedyrene og udgør sammen med uddøde arter slægten Homo, der atter sammen med forskellige uddøde slægter udgør familien Hominidæ.

Mennesket er bl.a. karakteriseret ved en opret krop og gang, stort hjernerumfang (omkring 1400 ml), kraftig udvikling af visse hjernepartier, navnlig af synscentret (på bekostning af lugtcentret), et stereoskopiske syn, der sammen med den særlige udformning af hånden, (hvor tommelen kan modstilles de øvrige fingre), betinger muligheden for at kunne udvikle og anvende redskaber.

Udover at mennesket bevæger sig, spiser, ånder og beskytter sig selv, vokser det også i højde og vægt – og vækst kan og må måles, så hvert enkelt barn får mulighed for at følge med i sin egen udvikling. Mennesket er et socialt væsen, så derfor har alle mennesker brug for fysisk kontakt og kropskontakt – med andre mennesker – med dyr – med træer, planter og blomster – med jorden, græsset og vandet – med vinden og luften.

 

Naturen omkring os

Natur er et lands eller en egns fysiske grundforhold - hvad der eksisterer eller er opstået uden menneskelig indgriben, kultur og kunst - tilværelsens lovbundethed eller orden. Men natur kan også være en medfødt eller oprindelig egenskab, konstitution, væsen, sindelag.

At gå på opdagelse i og opleve naturen skaber naturvidenskab – som blot er en fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, d.v.s. astronomi og fysik, kemi, biologi o.s.v. til forskel fra de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne.

Børn opdager hurtigt, at der er bestemte love i naturen. Naturlove er de love, der angiver, hvorledes et naturfænomen eller en udvikling erfaringsmæssigt forløber.

Andre love omhandler den måde, vi mennesker behandler naturen på. Naturen er reguleret af mennesker og maskiner i vor tid, så der følger forpligtelser med, når naturen reguleres.

Men natur skal sanses og opleves – og det får børn og voksne hjælp til af en naturvejleder.

 

Dyreliv

Dyr er alle levende væsener, herunder også alle former for insekter og små organismer. Dyrenes legemer er ligesom planternes bygget op af en eller flere celler – hos planter forsynet med en tydelig væg, som mangler eller er meget fortyndet hos dyr.

Hos begge arter træffer vi i reglen en forplantning der involverer hanlige og hunlige kønsceller. Zoologi er viden om dyr – anatomi beskriver dyrenes organer – fysiologi undersøger funktioner – embryologi er viden om fostrets udvikling – biologi udforsker cellevæv og gener – zoogeografi omhandler dyrs udbredelse – systematik beskriver de enkelte arter og ordner dem i systemer – de enkelte dyr har to navne, et slægtsnavn og et artsnavn, som begge forekommer på det nationale sprog og på latin.

Legen bygger på iagttagelse af dyrene set på tv, i zoologisk have eller ved besøg på en bondegård, ved havet eller vandhullet. Børnene lærer langsomt, at et dyr ikke direkte er til at lege med, og at det er afhængigt af det barn (eller den voksne), som passer på det og har ansvaret for det. Når et barn lever sammen med et dyr, er der også mulighed for at iagttage det på tæt hold – se når det spiser, hviler sig, sover og når det evt. vil lege. Iagttagelsen af dyret ender for det meste med, at barnet kommer til at holde af dyret ud over alle grænser – og måske holder dyret også af sit menneske.

 

Planteliv

Planter - blomster, træer og buske - er ligesom dyr levende væsener. De mest almindelige planter er grønne planter med rødder, som optager vand fra jorden. Andre planter er grønne og har farvede dele, som optager kuldioxid fra luften og ved hjælp af lysenergi omdanner disse stoffer til kulhydrater. I en plantes anatomi studeres plantens indre dele – plantefysiologi er viden om planternes kemiske og fysiske liv og processer – plantegeografi handler om den samlede planteverden og plantebælter, hvor de kan vokse og udvikle sig. En plante kan blive syg, så plante patologi handler om planternes sygdomme – og fra en planteskole bliver unge planter udplantet til de steder, hvor de vokser op.

Børn vil gerne bevare blomsternes skønhed. Det kan den voksne hjælpe børnene med at gøre ved sammen med dem at passe blomster og planter, samt at presse blomsterne og bruge dem til udsmykning. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvorfor blomsterne har så mange forskellige former, hvilke der er giftige, hvor de største og mindste vokser, hvilke planter der kan spises eller ikke spises, hvor de forskellige frugter kommer fra, o.s.v.

 

Årstiderne

Årstider er de perioder, hvor året inddeles efter Jordens skiftende stillinger i forhold til solen, nemlig forår, sommer, efterår og vinter. Som grænsepunkter regnes solhverv og jævndøgn. På den nordlige halvkugle er forårets længde normalt 92,8 døgn, sommerens 93,6 døgn, efterårets 89,9 døgn og vinterens 89 døgn. På den sydlige halvkugle er årstiderne forskudt to perioder i forhold til den nordlige, altså sommer, når der er vinter o.s.v.

Til årstiderne knytter sig især forskelligt vejr – forårsvejr – sommervejr – efterårsvejr – vintervejr. Kan man lege med vejret? – Både ja og nej, for man kan jo ikke bestemme over det. Det er muligt at snakke rigtig meget om det og nyde det, og at prøve at iagttage og opleve forskellig slags vejr ved at færdes ude i det. For børn eksisterer der egentlig ikke noget, som hedder “dårligt vejr”, men noget som hedder “forskellige slags vejr”.

Børnene ved godt, at noget vejr er farligt at begive sig ud i. De iagttager vejret instinktivt, registrerer skiftende vejr og bliver allerede i 4-5 års alderen forundret over det.

 

Fænomenerne

Et fænomen er en foreteelse, noget som tilsyneladende kan ske - og som for det meste også er interessant. Blandt naturfænomenerne forekommer der adskillige, der har med planeterne at gøre, men desuden både ser og oplever vi mange gange om året forskellige vejrfænomener.

Dog forsvinder de fleste naturfænomener næsten lige så hurtigt som de opstod, så det er derfor kun kortvarigt, at vi kan nyde at opleve dem. Af andre fænomener er der dem vi kan lege med og som har noget at gøre med luft, varme/kulde, ild/vand og magnetiske kræfter.

Et menneske kan også være et fænomen, et utroligt naturtalent (man siger f.eks. - hun er utrolig fænomenal), såfremt vedkommende - eksempelvis et barn - kan noget usædvanligt i forhold til alder og udviklingstrin - eller er fremragende dygtig på en speciel måde – eksempelvis til at spille violin, spille fodbold, springe højt, danse eller synge på en smuk måde.

Et af de smukkeste naturfænomener, som alle mennesker kender til og som også børn er optaget af, er regnbuefænomenet. Selv små børn er dybt fascineret af farvespillet. Nogle mennesker er også så heldige at opleve mere sjældne fænomener som nordlys, sol og måneformørkelse, kometer og “stjerneskud”. Om vinteren kan det ske, at solen skinner, samtidig med at det sner. Fænomenet “sort sol” kan opleves om efteråret, når tusindvis af stære samles på det samme sted og flyver rundt i kæmpe flokke, inden de trækker mod syd og vest. Et fænomen er det også, når gæssene flyver i store vinkler højt på himlen, og man hører dem “snakke” med hinanden.

 

Objekters beskaffenhed

Et objekt er en ting eller en genstand – (men kan også være en sag).

Når man underkaster et objekt en eller anden form for behandling, der både kan være tilrettelagt eller spontant udført, finder man derved frem til objektets beskaffenhed – og hvordan objektet reagerer.

Almindeligvis reagerer det samme objekt altid ens, når det bliver udsat for en bestemt behandling, men det sker dog også, at nogle objekter reagerer forskelligt. Når det er tilfældet, skaber det altid undren – og det er da klart, at disse forskelligartede reaktioner må undersøges nærmere. Gode erfaringsoplevelser kræver tid til oplevelse, gentagelse og tid til fordybelse og undren.

 

Vekselvirkning og tid

Vekselvirkning er at to eller flere dele står i et indbyrdes forhold (sommer og vinter – varme og kulde – lys og mørke – stilhed og støj o.s.v.), hvor de gensidigt skifter plads eller styrkeforhold indenfor bestemte eller afmålte tidsintervaller. Derved er der en korrelation eller gensidighed, som er med til at skabe en samvirken. Men der er tiden til forskel.

Sammen med børnene kan vi finde eller opdage de regelmæssige ting og gentagelser, som veksler i forhold til naturen. Der kan sættes mærker på vægge og gulve og genstande kan flyttes i forhold til regelmæssige skift. Ved at opdage og finde nye vekselvirkninger og regelmæssigheder kan vi sammen med børnene lære at bestemme hvor og hvornår vi kan afslutte noget og begynde på noget nyt.

 

Friluftsliv

Friluftsliv er organiseret lejrsport og lejrliv, hvor man opholder sig, sover og tilbereder sine måltider (ofte over åben ild) direkte i naturen. Til dette formål er der alle steder i landet (ofte i forbindelse med naturområderne) indrettet specielle primitive naturlejrpladser, hvor der også må indrettes bålpladser.

Friluftsliv bliver trænet og udøvet i de frivillige børne- og ungdomsorganisationer - og spejderkorpsene, som er for alle børn, tilrettelægger lege i naturen, foruden trænings og udviklingsprogrammer og forløb, som foregår i det fri på alle årstider.

Hensigten er at lære børnene at kunne klare sig i naturen, alene og sammen med andre, og at tilegne sig sociale kompetencer og en samfundsmæssig indstilling i samvær med andre børn og voksne.

Børn begynder at kunne forstå og at nyde et naturområdes specielle karakter og skønhed ved 6-7 års alderen. Derefter leger de med tanker om den måde, hvorpå naturen er sammensat. Denne måde at lege på kan kun stimuleres og suppleres gennem naturoplevelser, hvor børnene gennem selve oplevelsen kan lære at sanse et områdes og landskabets karakter.

I forbindelse med oplevelser i naturen får forældrene unikke oplevelser med deres børn, når de tager i skoven for at kramme træer - at holde om træet og lægge sit øre til barken og høre “træets puls”.

Denne leg gør i høj grad noget ved børnene. Eller - at ligge i græsset og se på skyer – eller - at ligge i skovbunden og mærke, at de ligesom suges ned i den bløde og levende jord - og derved bliver et med naturen.

 

Legen og eksperimenterne

Leg er ikke kun bare en virksomhed - for virksomhedens egen skyld. Der er ikke noget mål med legen, når den begynder – men undervejs opdager den, der leger, meget ofte noget, som skal undersøges eller afprøves nærmere – hvorved legen ændrer sig og bliver til en aktivitet eller virksomhed med formål og mål.

Et eksperiment er et forsøg, især af videnskabelig karakter. Et forsøg er et eksperiment, der går ud på at opdage noget om noget - en prøve på at finde ud af, hvordan det eksempelvis forholder sig med levende væsener, ting og genstande. Nogle forsøg kan udvikle sig til at blive et vovestykke – og i den forbindelse bør man tænke på sikkerheden for liv og helbred.

Det er ved hjælp af forskellige redskaber, at børns opmærksomhed på at opdage nye ting, bliver vakt. Desværre er mange af disse redskaber næsten ikke til rådighed for små børn – og heller ikke så meget for de større.

Alle børn skal have adgang til disse redskaber og instrumenter for gennem nysgerrige øvelser og eksperimenter at skærpe deres legende interesser for at lege og eksperimentere med både levende og døde ting fra naturen.