Anden uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Ligheder og forskelle Natur og naturfænomenerne Tal-klog
Aktiviteter:	Lighed og forskel Lighed - er ensartethed, overensstemmelse. Forskel - er uens, ulige. Der er rig mulighed for i ugeplanerne at sammenligne forskellige dyr med hinanden indbyrdes - størrelse, form, farve, udseende m.m. Det samme gælder for fugle, insekter, blomster. Vi skal lege med de ting, der ligner hinanden, - uden at være helt de samme. Mange børn ligner hinanden - bare lidt på hårfarve, størrelse, farve på tøjet m.m. - men de er forskellige. Det samme gælder insekter, blade, frugter og frø m.m. Der er så mange muligheder for at finde ting, som ligner hinanden – og alligevel ikke er helt ens.Når der opstår situationer af den slags, må børnene lære at ”sammenholde forskellene” og ”adskille lighederne”.
Kreativitet:	Efter størrelse Lad børnene sidde i en stor rundkreds på gulvet. Leg: Størrelsesorden på gulvet i midten - børnenes hjemmesko fra størst til mindst Leg: Skelner mellem hvem der ligner hinanden – bare lidt – og lad disse sidde sammen to og to / tre /fire osv. Leg: Skelne mellem hvor der er de største forskelle – og lad børnene sidde sammen to og to / tre /fire osv. Derefter skal børnene tegne hinanden to og to.
Ugens leg:	Hvor langt må jeg gå, Hr. Løve? Legebeskrivelse: En af børnene vælges til løve og står med ryggen til resten af flokken, som står i en lang række med god afstand til ”løven”. Flokken råber: ”Hvor langt må jeg gå hr. Løve?” Løven svarer f.eks.: ”Tre.” Flokken går tre skridt frem. Flokken råber igen: ” Hvor langt må jeg gå hr. Løve?” Løven svarer f.eks.: ”To.” Flokken går to skridt frem. Legen fortsætter indtil flokken er nået helt op til løven, som vender sig om og løber efter flokken og forsøger at fange en fra flokken. Flokken har først ”helle”, når den er kommet tilbage til startlinien. Herefter vælges en ny løve. Aldersgruppe: 4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 4 Rekvisitter: Kegler
Rim:	Fire strømper uden fod En tomat så rød som blod Og en gammel gulerod Kan du få for en krone (Efter julekalenderen ”Jullerup Færgeby”)
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer matematik og natur-kloghed Naturdele Puslespil med dyr, planter og redskaber Konstruktionslegetøj generelt Geometriske klodser
Historie:	Lange Peter Madsen af Halfdan Rasmussen En tur i vridemaskinen gør stakkels Peter til en dreng på over fire meter. Heldigvis får han sin normale størrelse igen.
Blomst:	Fuglegræs - liggende eller opstigende, trinde, ensidig hårede, skøre stængler, 5-35 cm lange. Almindelig i haver, skove, på marker og ved veje. Blomstrer hele året.

Urt:	Persille – som dyrkes – både roden, bladene og frøene anvendes – til te, salat og som krydderurt
Dyr:	Grævling - kropslængde 70-90 cm, hale 10-20 cm, vægt 10-15 kg. Almindelig udbredt over det meste af landet bortset fra en række øer, herunder Bornholm, Læsø Anholt, Fanø og Endelave. Blev tidligere kraftigt efterstræbt på grund af pelsen, men er siden 1955 øget i antal og har heldigvis bredt sig meget. Kan træffes både i skoven, på det åbne land og er også indvandret i mange byer, hvor den træffes i parker og i villahaver.
Fugl:	Havørn - 80-100 cm. Den største og stærkeste af alle Europas ørne med et vingefang på omtrent 2,5 meter. Har været udryddet som ynglende i Danmark fra 1931 til midt i 90erne, herefter er den igen blevet ynglende i Danmark efter et stort arbejde med opdræt og udsættelse. Føden består for en stor del af fisk, som havørnen griber ved vandoverfladen, og tillige af dykænder og blishøns - kun undtagelsesvis tager den harer og lam. Havørnen bygger rede i høje egetræer eller bøge, på klippeafsatser og kun undtagelsesvis i buske eller på den bare jord.
Insekt: Husk:	Myg - Stikmyg, Aédes sp - Stikmygslægten Aédes rummer flere arter. De lever som larver i forårspytter og grøfter, og de vingede myg kommer frem i maj-juni. De findes ofte i huse og boliger til hen på vinteren, og kan være irriterende. Rigtig mange ting ligner hinanden, uden at være helt de samme. Mange blomster ligner hinanden, men er forskellige. Det samme gælder for insekter, blade, frugter og frø m.m. Der er så mange muligheder for at finde ting, som ligner hinanden – og alligevel ikke er helt ens. Når der opstår situationer af den slags, må man lære at ”sammenholde forskellene” og ”adskille lighederne”. Lighed er ensartethed, overensstemmelse, at noget er analogt til eller er parallelt med noget andet. Forskel er uens, ulige og divergerende – og derfor afvigende fra det der sammenlignes med selv om vi først troede det drejede sig om det samme. Når vi således sammenligner forskellige ting, støder vi på det problem, at hverken de mange forskelle eller ligheder er ens, men endda meget forskellige. Barnet i 6-7 års alderen vil prøve på at snakke sig frem til hvorfor der er ligheder og forskelle, ved at benytte begreberne større end og mindre end om alle ting. Er tingene imidlertid fuldstændig ens, kan man sætte lighedstegn, som angiver at der er fuldstændig overensstemmelse (kongruens) mellem det der står før og efter tegnet. Lighedstegnet er også et abstrakt symbol. Ulighedstegnet er også for barnet et abstrakt symbol, der benyttes for at vise relationerne større end/mindre end mellem to størrelser, oftest tal. Når tegnet er helt lukket i den ene ende, vises begrebet ulighed – (ikke konkret eller funktionelt) - men kun abstrakt. Barnet i 6-7 års alderen vil derfor umiddelbart opfatte tegnet konkret - og så viser tegnet sammenligningen mellem ”noget der er” (den åbne ende), og ”noget der ikke er” (den lukkede ende, altid 0). Så snart der er en åbning i begge ender af ulighedstegnet, som der er i det bevægelige ulighedstegn, vises begrebet ulighed mellem 2 tilstedeværende objekter, mængder e.l. Den lille åbning i tegnet betyder noget, der er mindre – og den store åbning i tegnet betyder noget, der er større. Det er meget vigtigt, at børn bliver vist ulighedstegnet ved konkrete handlinger og med anvendelse af et bevægeligt ulighedstegn. Barnet opfinder selv lighedstegnet ved at sætte ulighedstegnet parallelt. Når det har gjort det nogle gange, er der ingen forståelses- eller hukommelsesproblemer med at vende tegnet rigtigt. Der skal derfor være konkrete handlinger – og naturligvis altid leg - bag læringen af ulighedstegnet.