Mærkedag:

Prins Henrik har fødselsdag d. 11. juni

Særlig begivenhed:

Ingen

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Bevæge sig (på balance, gynge, vippe, cykel)
Krop og bevægelse
Krops-klog

Aktiviteter:

Forhindrings leg og kropsbevægelser
Lege langsomt og hurtigt.

• Bevæger sig hurtigt og langsomt
• Bevæger sig hurtigere, langsommere

Lege med retning

• Lære at forstå: stop, vend om og bak
• Lære respons på: forlæns, baglæns

Lege med ”stier”

• Bevæge sig på geometriske stier: cirkel, streg
• Bevæge på legepladsen: omkring legeredskaberne, ind og ud om redskaberne uden at kollidere med mennesker og ting
• Bevæge sig baglæns og forlæns på en streg
• At gå tilnærmelsesvis lige ud, kunne støde til en gruppe, som stiller sig op i en ring eller en firkant
• At forstå anvendelse af større arealer til bevægelse (løbende, galopperende)
• Blive bevidst om “personligt rum”, når han/hun håndterer materialer
• Forstå: “ind”, “ud” og “omkring”

Kreativitet:

Tegne en hel figur
Hvert enkelt barn skal tegnes i hel figur på et stykke stort hvidt papir på gulvet. Undervejs i tegneprocessen peger barnet på forskellige dele af kroppen: hoved, skuldre, arme, hænder, ben, knæ og fødder.

Ugens leg:

Alle mine kyllinger kom hjem

Legebeskrivelse:
Et barn skal være kyllingemor. Et eller to børn er ræve – de andre børn er kyllinger. Kyllingerne står på god afstand af kyllingemoderen, med rævene mellem sig.
Kyllingemoderen kalder: Alle mine kyllinger, kom hjem.
Kyllingerne svarer: Vi tør ikke.
Kyllingemoderen spørger: Hvorfor ikke?
Kyllingerne svarer: Fordi ræven er ude.
Kyllingemoderen: Kom hjem alligevel.
Kyllingerne skal derefter prøve på at løbe hjem, og ræven skal fange så mange kyllinger som muligt.

Aldersgruppe: 3-4 år
Antal deltagere: Ubegrænset
Rekvisitter:

Rim:

Høne og hane
De havde den vane
Altid at gå sig en tur i det fri
Ræven i skole
Hvor tør den vove
Åd dem en dag
Da de gik forbi

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer krops-kloghed
Sportsrekvisitter
Genbrugsmaterialer

Historie:

Peters Puslespil af Lotte Salling
En fotobog på rim om kroppen. Barnet skal ved hjælp af rim gætte hvilken kropsdel, der er tale om. Bogen lægger på en lidt anderledes måde op til en god snak om kroppen.

Min første bog om kroppen
Billedbog. I bogen fortælles om kroppens fysiske funktioner, ligesom delemnerne: "Kroppen har brug for mad", "Kroppen vokser" og "Vi skal passe på vores krop" også behandles på en enkel måde.

Blomst:

Stedmoderblomst – almindelig alle steder.

Urt:

Bukkeblad – vokser i moser og sumpede enge – bladene plukkes, tørres let og bruges til en varm drik.

Dyr:

Ilder - Kropslængde 32-45 cm – hale 13-19 cm – vægt 0,8-1,5 kg. Udbredt i alle landsdele med undtagelse af nogle småøer. Er først kendt på Sjælland og Fyn efter 1930, hvor de undslap fra ilderfarme.

Den foretrækker lave, fugtige områder, men træffes også i landbrugsområder. Er især nataktiv og foretager lange vandringer for at finde føde. Tager især mus, rotter og frøer, men også harekillinger og kaniner, som forfølges i deres underjordiske gange.

Fugl:

Gøg - 35 cm. Almindelig ynglefugl, der kommer hertil omkring første maj fra tropiske Afrika og trækker tilbage i august-september - de gamle fugle før ungerne.

Gøgen er Danmarks eneste snyltefugl: hunnen lægger sine æg i andre fugles reder, hyppigst hos sangere og vipstjerter.

Den kan i alt lægge en snes æg, men i hver rede lægger den kun ét, som udruges af plejeforældrene.

Når gøgeungen er kommet ud af ægget, puffer den de andre unger eller æg ud af reden. Gøgen lever fortrinsvis af spindelarver.

Insekt:

Ørentvist, Chelidurélla acanthopygia - Hannen indtil 18 og hunnen indtil 13 mm lang. Ret almindelig i vore skove, hvor den lever på træer og buske. Begge køn er vingeløse.

Husk:

At bruge sin krop

- er at anvende sine egne kræfter – at nyde sin krop, sine kræfter og smidighed er forudsætningen for at lære sine egne muligheder og begrænsninger at kende – at blive klog på sig selv.

Barnets daglige tilværelse bliver mange gange bestemt af de nærmeste personers, omgivelsernes og samfundets umiddelbare opfattelse af barnet – ud fra barnets udseende.

Man ser på, om barnet er sundt og i god kondition og har en positiv vilje til at komme andre mennesker i møde på en god måde.

Sundhed er nøgleordet – og sundhed erhverver barnet gennem en god og varierende kost, masse af kondition gennem fysiske aktiviteter, udviklende aktiviteter i frisk luft og natur samt kreative interesser.

Kropsbevidsthed er erkendelse af sin egen styrke og fysiske formåen, samt kendskab og accept af sine egne kræfters begrænsninger. Begrænsningerne kan skyldes, at barnet mangler erfaring med, hvad det kan og hvilke fysiske evner og kvaliteter, det besidder. For at afklare det, må barnet mange gange prøve sig selv af ved at klatre, løbe, svømme, cykle m.m. (Se krops-klog).

Alle børn vil gerne lege med og afprøve så mange forskellige fysiske aktiviteter der er mulighed for. De voksne skal vise påskønnelse og accept og opfordre barnet til at lege fysisk, afprøve og eksperimentere med fysiske aktiviteter.

Barnet må gerne selv bestemme aktiviteternes rækkefølge, omfang og tempoet. Jo flere gode kammerater og venner barnet kan dyrke sine fysiske og sportslige aktiviteter sammen med, des bedre.

Børn er flinke til at påskønne hinandens gode egenskaber og de får meget tidligt et indgående kendskab til, hvad kammeraterne er gode til.

Næsten alle større børn vil meget gerne deltage i fysiske spil og konkurrencer – forskellige boldspil og de mange forskellige idrætsdiscipliner. Børnene deltager i spil for samværets skyld – og for at vinde. Børnene øver sig i at lære – og blive dygtige til – at kontrollere sig selv.

Det er motivation nok at få anerkendelse ved at kunne demonstrere, hvad man er blevet bedre til og at man nu kan behersker nye færdigheder.