Legende læring
Hvad er legende læring? - og hvad er innovativ og kreativ læring, - hvis de begreber i det hele taget findes?
Den klare hensigt med begrebet "legende læring", som mange har et ambivalent forhold til, er at påvise, at der er klare "tegn på læring" gennem "legende processer".
Hvad legende processer så kan være, og hvilken beskaffenhed de kan eller skal have, vil givetvis vedblive at være en akademisk elitær diskussion.
I praksis er hovedsagen imidlertid, at børn nyder at lege - og at lære!
Legende læring står i modsætning til målrette læring og indlæring -
- der for de små børns vedkommende desværre bliver tilrettelagt og igangsat tidligere og tidligere i deres liv, begyndende allerede i dagtilbud.
Men om legende læring kan man derfor godt sige, at - det er at lære uden "at lære"!
Imidlertid har det vist sig, at systematisk tilrettelagt indlæring for små børn har en meget uheldig virkning, idet små børn underlagt disse koncepter og programmer senere hen i livet mister motivationen for at lære, samt at kunne indgå i sociale læringsgrupper.
Mange børn bliver både præstationsangste og adfærdsvanskelige og blokerer overfor åbenhed og modtagelighed i relation til at optage og opdage viden.
For de små børns vedkommende er det imidlertid altid de umiddelbare møder med viden, der opstår på basis af legende nysgerrighed og eksperimenterende sysler, der skaber den bedste læring.
Desuden bliver disse børn, - der hele tiden møder nye ting og spændende voksne, børn der bliver bragt i eller kommer i situationer, hvor udfordringerne ligger i at afdække og opdage årsager som en del af hverdagens gøremål, - selv opsøgende overfor at erhverve viden.
Her i min fortælling om læring er jeg desværre selv præget af mine meget dårlige erfaringer fra min egen skoletid.
Først da både en lærer opdagede, at barnet Jørn Martin skulle have ret meget plads til selvstændigt at eksperimentere og lege med ideer og interesser, have tid og mulighed for at opfinde tingene på sin egen måde, blev også læringen af bestemte skolemæssige færdigheder en succes.
Og da var det lige før, det var for sent!
For mange forekommer forskning i "læring" at være præget af akademisk elitær videnskabelighed. Det er tilsyneladende blevet meget fint i forskerkredse at udtrykke sig kompliceret om selv de mest simple ideer.
I forskningen i "læring" i dag er det blevet selve resultatet af "læringen" – det, der kommer ud af "læring" – der interesserer forskerne.
Skolemæssig læring i dag skal derfor tilsyneladende helst gå meget hurtigt – og begrebet ”læringsmodning” - at børn er meget forskellige og lærer forskellige ting forskelligt - har man "næsten" glemt.
Selve "læringens komplicerede forløb" og ubestemmelighed gør derfor efterforskningen af "læring" ret vanskelig eller direkte umulig.
Der er nemlig ikke altid en direkte sammenhæng mellem en undervisers undervisning og børnenes læring.
Resultater og præstationer, når de bliver målt gennem test i skolen, bygger imidlertid ret ofte på et
gennemsnit, der ikke finder og fremviser forskningsområdets mange usikre momenter og variabler.
Desværre har man også "næsten" glemt legen og de håndværksmæssige og kunstnerisk skabende aktiviteter - men det er der heldigvis nogle, der er opmærksom på - for disse mennesker ved nemlig, at gennem den lærende leg bliver kreativiteten afmystificeret.
For der er nemlig både magi og mystik til stede i alle former for lege.
Børnene ved imidlertid både bevidst og ubevidst, at både "lege og læreprocessen" i sidste instans tilhører dem selv!
Børnene ved, at de kan skjule deres lege for de voksne og så ellers foregive, at de gør det, der forlanges af dem – men meget ofte foretager de sig alt muligt andet.
Men bliver der indgået hjertelige alliancer og kontrakter mellem børn og fornuftige voksne, er alt muligt!
Husk – det vigtigste af alt – at lege!